KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

114 de k u n h a r en eller and en Direktion eller Ind re tn ing at hen sky de dem under, saa k a n de foretage dem, hv ad for godt synes, og s køn t af D irektionen for Komedierne dens pro Memoria erfares, at den ikke h a r nogen Del heri, erfares det dog tillige, at Betjentene egenmægtig h a r foretaget sig alt dette. Skønt m a n nu vel ved, hv ad Myndighed m a n skulde bruge for at tvinge disse P e r­ soner til at møde for os, h a r vi dog ikke villet foretage videre end herved alle runderdan ig st a t forestille dette, p a a det Ds. Maj. om de T id efter and en forefaldende Uo rdner k a n vorde underrettet, og skal vi a llerunder­ danigst henstille, om den af Supp likan tinden ansøgte Undersøgning maatte allernaadigst blive befalet og der­ efter blive anlagt Sag mod alle rette v edkommende til endelig Doms E rhvervelse, pa a det P u b lik um kund e faa Satisfaktion og de, som i denne Omgang maa tte befindes a t have h a nd le t mod Ds. Majs. Lov, vedbørligen blive ansete«. Derefter hø rer m a n in tet mere om Sagen. Th i vel anmodede Magistraten Kancelliet i Skrivelse af 27. Okt. om a t give den Underretning, om der v a r faldet Re­ solution i Sagen, da Magistraten hidtil in tet havde hø rt. Men der kom aldrig Svar. Af Kancelliets P ro to ­ kol i Rigsarkivet, i hv ilken Sagen findes ko rt refereret, ses nemlig, at Kancelliet straks efter at have modtaget Magistratens E rk læring sendte denne med Ansøgningen til Tea te rd irek tionen s Betænkning, og der er de rimelig­ vis bievne liggende og er brændte med Teatrets Arkiv paa Ch ristiansborg i 1794, ogsaa de fire Attester, af hvilke, navnlig af Officersattesterne, m a n vistnok kund e have ventet vigtige Oply sninger om Fam ilien. At den saaledes kom til at høre til de henlagte Sager, vilde være nogen lunde forstaaeligt, hvis m an kund e stole paa Overskou (III S.38), thi da var allerede i August Maaned paa enMaade p rak tisk