KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

3

den anden Side var det naturligt, at Forholdet vakte Opsigt og bragte Sladder og ondsindede Rygter i Omløb. Det er disse, der har givet Anna Sophie Magdalena Frederica Ulrica Ideen til hendes Bedrageri. Hovedkilden eller rettere sagt den eneste Kilde til hendes Historie er den Relation af 23. Maj 1770, der afgaves af Kommissionen, som nedsattes for at und e r­ søge Sagen, og som bestod af Gehejmeraad Ditlev Re- ventlow, Højesteretsassessor Stephan H o fg a a rd Cortsen og Generalprokurør Henrik Stampe. Det er den sidste, der h a r bekendtgjort Relationen, men først 37 Aar efter at den var afgivet, i sine »Erklæringer, Breve og Forestillinger« (6. Bd., 1807). Hvad der er fremkommet senere, nemlig af Jens Møller , i hans »Forsøg til en historisk Vurdering af Christian VI og hans Regering« (i »Mnemosyne« II, 1830), er helt og holdent støttet paa denne Relation, og det samme gælder de faa Ord, som Koch (»Christian VI.s Historie«, 1886) ofrer paa Sagen. Kun N. D. Riegels har i sine »Smaahistoriske Skrifter« (3. Del, 1798) i en længere, ironisk skreven Note omtalt Sagen udførligere og lader til at tage hende mere alvorligt; men hans Fremstilling h a r rigtignok heller ikke Stampes Beretning at støtte sig til, da denne først saa Lyset ni Aar senere. Hans bidende og hadske Redegørelse, der dels grunder sig paa, hvad der var sivet ud om Kommissionens Arbejde, dels paa Sladren Mand og Mand imellem om hendes tidligere Liv og hendes Forhold i Tugthuset, bidrog vistnok i ikke ringe Grad sammen med Regeringens milde Optræden mod hende til at bestyrke Menigmand i den Tro, at hun virkelig var den, hun udgav sig for, eller i alt Fald skyldte en højtstaaende Person sin Tilværelse. Endelig har J. Paluclan i »Beskrivelse af Møen« (1822- 24, en Note i 2. Bd.) behandlet Æmnet, særlig støt- l*