KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

107 ; Aktrice, livis ugemene Talen ter fortjener Vedligeholdelse og Opmuntring«. Efter at have modtaget denne Skrivelse henviste Magistraten Madam Lindgreen til Teaterdirektionen for om muligt ved dennes Hjælp at faa Sagen bilagt i Mindelighed. Men saa let gik det ikke, dertil va r h u n altfor stridbar. Hun sendte 9. J u n i en Klage til Direk­ tionen, og da hu n den 17. J u n i havde modtaget Svar, indgav h u n Dagen efter en ny Klage til Magistraten, hvori h u n atter forlangte, at de tre Herrer Hvass, Lassen og Holberg skulde opkaldes for at svare til deres »slette, utilladelige og lovstridige Forhold« mod hende. Mellem Linierne k a n m a n læse, hvad Direktionen kavde be­ brejdet hende. Den havde svaret hende, »at m in Datter nu befandt sig i sin Rolighed, saa jeg skulde finde mig i Billighed, og jeg kunde nøjes med en liden P e n ­ sion, og min Datter var ikke tjent med at komme med blaa Øjne pa a Teatret, hvortil jeg svarede, at i de 17 (!) Aar, h u n h a r været ved Komedierne og intet haft at leve af, der kunde tilstrække, h a r h u n ingen blaa Øjne ha ft og jeg dog ho ld t hende .i Klæder og Zir, som for hende h a r været nødvendigt. Jeg sagde da ligeledes, at de rsom Direktionen havde givet de benævnte Personer O rdre til at borttage m in Datter, havde de dog vel ingen Ordre haft at traktere mig med Skældsord og S tokkeprygl. Derpaa jeg fik til Svar, det fik saa at være, og m in Datter havde nu saa meget, h u n kunde leve af«. Da Madam Lindgreen havde truet med Magi­ straten, havde en af dem sagt: »Hvad vil Magistraten gøre?«, »hvilket jeg med Ed k a n bekræfte«. »Skal saa- d a n Handling staa ved Magt, saa Gud trøste enhver ærlig Moder, hvis Datter h a r et glat Ansigt, h a r Teatret her Inkvisitionsret, som i de katolske Lande nu er af­ skaffet, hvor godt Folks Pigebørn blev bo rtsnappede u d e n videre Regnskab, hvortil de skal bruges. Da min