KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

2

Den berømteste og mest omtalte Fange i Tugthuset i det 18. Aarhundrede var et Kvindemenneske Ann a Sophie Magdalena Frederica Ulrica, der fremstod i 1767 og udgav sig for en Datter af Christian VI og En k e ­ fyrstinde af Ostfriesland, Sophie Caroline, og hvis Sag vakte ikke ringe Opsigt i Hovedstaden saavel som i hele Landet. Til Indledning skal her blot siges nogle faa Ord om Enkefyrstinden og hendes Forhold til Christian VI. Hun var Søster til Dronning Sophie Magdalene, var født 1707 og blev 1723 gift med Fyrst Georg Albert af Ostfriesland; efter hans Død 1734 kom hu n Aaret efter paa Indbydelse af Christian VI til Danmark, hvor ogsaa hendes Moder, den gamle Markgrevinde af Bayreuth, boede. Efter Moderens Død 1737 drog hun vel for en ko rt Tid tilbage til Ostfriesland, men fra 1740 tog hun stadigt Ophold her i Landet, hvor hu n døde 1764. Christian VI satte stor Pris paa sin Svigerinde og viste hende ikke ringe Opmærksomhed. Hun skildres som indtagende, elskværdig og vittig og havde trods sin stærke Religiøsitet et langt lysere Livssyn end sin pietistisksindede Søster. Kongen tilbragte megen Tid i hendes Selskab ude paa Fredensborg, hvo r hun boede, og hvor han ofte i sit Tungsind søgte Hvile og Op ­ muntring under mere frie og naturlige Samtaleformer end dem, der herskede ved det af den stiveste Etikette prægede Hof og i Samværet med s in hoffærdige, vrantne og mørktseende Gemalinde, hvor meget h a n end holdt af hende, og hvor godt end Forholdet i det hele var mellem dem. At den intime Omgang mellem dem ofte h a r vakt Sophie Magdalenes Misfornøjelse og Skinsyge, er sikkert nok ; men der er intet, der tyder paa, at der har bestaaet et Kærlighedsforhold mellem dem; Kongens Karakter, Livssyn og Helbredstilstand i disse Aar, der her er Tale om, synes at udelukke det. Paa

Made with