KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

97

Gæ ldsarrestanternes Vilkaar, ledsaget af Fogdens, Asses­ sor Féddersens, Betænkning. Meget vidtløftigt behandles Spørgsmaalet, om der i det hele taget bu rde kunn e a r ­ resteres for Gæld, og i alt Fald bør Arresterne in d ­ skrænkes, da det hverken er nyttigt eller billigt at holde nogen i længere Tid arresteret for Gæld, og da det maa antages, at ingen Debitor af Modvillighed eller Ond skab vil und lade at betale og hellere miste Friheden. I n d ­ lægget ender ined det Forslag, at ingen m a a være arre­ steret mere end et Aar for 100—200 Rd. Gæld, mere end to Aar for 200—500 Rd. Gæld, mere end tre Aar for 500— 1000 Rd. Gæld og mere end lire Aar for over 1000 Rd. Gæld; ingen m a a hæftes for m ind re end 100 Rd., undtagen der er Bedrageri med; ingen maa a rre­ steres uden Lov og Dom. Fø rst 1793 kom der et Resultat, og det endda et meget magert, ud af disse Forhand linger, idet Fo r o r d ­ ningen af 12. April d. A.46) fastslog, at de ugentlige Underholdningspenge skulde forhøjes fra 48 til 72 Sk., og at det, der gaves Fangevogteren, ikke skulde erstat­ tes af Debitor. Til Slutning skal omtales den nye I n s t r u k s for Arrestforvarer Piessen af 24. Febr. 1789, der ogsaa til Dels er et Barn af Tidens h um a n e Tankegang, og som desuden i flere Henseender giver et Indb lik i Arrest­ husets indre F o r h o ld 47). Halvdelen af Paragrafferne omhand le r Gældsarre­ stanterne. Fo rbudet mod Arrestforvarerens Væ rtshus­ hold er udeladt he r — hvad der formentlig tydelig nok viser, at Hof- og Stadsretten endelig havde faaet Bugt med denne gamle Uskik —- og h a r givet Plads for føl­ til Knebel i Randers Amt; han havde altid taget sig meget ivrigt af Gældsarrestanternes Sag, og der er vistnok ingen Tvivl om, at han ogsaa har haft Indftydelse paa Oprettelsen af Arbejdsstilen. H. W eitem eyer : K ulturskildringer. 7