KulturskildringerFraKøbenhavn_1916

96 er, at Kreditor sikrer sig mod, at Debitor flytter eller disponere r over sit Gods, men ikke, at den skal være et Tvangsmiddel, og derfor skal den være saa lempelig som mulig ud over Tabe t af F riheden . De 3 Mk. kund e være gode i sin Tid, men nu er de u tils trække lig e ; de m a a forhøjes til 1 Rd. eller i alt Fald til 4 Mk. Derved forøges vel Kreditors Udgifter, men dels skal jo Debitor erstatte h am det senere, dels k a n det bevirke, at Arrest for smaa Summer bliver sjældnere. Gældsarrestanter skal ogsaa have det bedre end Malefikanter, da de jo ikke er Fo rbrydere, og om de er det, hø rer de dog til en anden Klasse end disse; de h a r det nu ikke saa godt som Malefikanterne, da disse faar fri Lys og Vask, men hine maa a fholde denne Udgift af deres Forplejning. Mindretallet finder derimod en Forhøjelse betænkelig, da Debitor dog kun skal have det nødtørftige og ikke have det bedre end udenfor. En Gæ ldsarrestant er som et Almisselem og er bedre stillet end dette, som paa Grund af Alder og Svaghed intet k a n fortjene, medens den første gerne h a r Venner og Bekendte og kan faa noget Arbejde, og Staten k a n ogsaa gøre noget for, at der kan arbejdes i Arresten, hv a d der jo ogsaa er gjort ved Oprettelsen af Arbejdsstuen. Tre Mark svarer om ­ tren t til det, et Almisselem paa højeste Almisse har. Desuden h a r disse Arrestanter ved mere end een Lejlig­ hed vist Trodsighed og Opsætsighed, og dette vilde for­ øges, hvis de fik mere. Det kan tværtimod bevirke, at de bliver ørkesløse og unyttige Personer. Derfor til- raade r Mindretallet flere Fo ran staltn ing er til, at de kan arbejde. Det andet Indlæg er Svar til Kancelliet paa Præsten Ove Mathiesen Steenbergs*) Ansøgning om Fo rbed ring i

*) Det er den S. 95 nævnte Steenberg, der var bleven Præst i Arresthuset i Efteraaret 1785 og i Begyndelsen af 1789 blev forflyttet