KrigenKoleraen

72 gjorde en lynsnar Vending, to Skud knaldede over Hovedet paa mig, og i næste øjeblik var jeg lige ved at faa en Agerhøne i Ka­ sketten. Nu først gik Jagtens ædle Kunst op for mig, men ak, hvad hjælper det, naar man er Latin­ skoledreng og kun har en Knaldhætte paa sin Skyder! Efter Roerne kom Turen til et Par Stub­ marker, hvor Højerup skød nogle Harer, og endelig til Kragemose og Bilsø efter Vandfugle. Da jeg sent paa Aftenen naaede hjem, var jeg saa udaset, at jeg ved Aftensbordet faldt i Søvn med mit Smørrebrød i Haanden. Og som denne første Jagtdag var gaaet, saaledes gik mange andre, snart i Skovens en­ somme Dybder efter de listige Snepper, snart i Moser og Kær efter Bekkasiner og Ænder, snart langs Aaens sivbræmmede, bugtede Bred­ der, hvor Odderen havde sin Hule; thi Valby- gaard var dengang rig paa Vildt og Fisk, langt rigere end nu, hvor Udtørringer, Vandregule­ ringer og alskens Rydning har mindsket den naturlige Dyreverden. Hvor var Højerup dog fortrolig med denne, hvor udmærket kendte han ikke hvert Dyrs Røst, lige fra Glentens skarpe Skrig paa dens kredsende Flugt til Suderens sukkende Smask,