KrigenKoleraen

55 skyer, der for en let Brise fløj hen over Sønder­ markens Træer som store, svævende Svaner, der drog til de fremmede Strande. Et Væld af Solguld slog ned over Sønder­ markens mangefarvede Løv, faldt i brede, fløjelslyse Striber hen over det dugbehængte Græs og forvandlede Vejen til en skinnende sollys Flade. Paa denne saae jeg pludselig et lille smaragdgrønt Dyr komme løbende. Jeg bukkede mig ned, tog det op — det var Cara- bus nitens, en sjelden,metalglinsende Løbebille, som i mange Aar havde været mine ønskers højeste Maal. I dette øjeblik svandt for første Gang Tvangstanken bort, og Tungsindighedens graa Taager blev til drivende Bomuldsskyer. Glæden over mit Fund, Ivrigheden efter at bevare det jog alle andre Tanker paa Flugt, og da jeg endelig havde faaet det anbragt i Faders Brille­ futteral, opdagede jeg med en vidunderlig Følelse af Befrielse, at det var blevet mig muligt at faa Tankefæste et andet Sted end i Dæmoner­ nes Verden. Saaledes kan den usleste Orm og det ringeste Kryb blive til Frelse for en Men­ neskesjæl. „Fader — jeg tror, jeg kommer mig!“ ud­ brød jeg, og et Smil, det første i lange Tider, gled over mit Ansigt.