KrigenKoleraen

25 sig urolig fra den ene Side til den anden, men saa lød det mere bestemt: „Hr. Kjøge! Hr. Kjøgel Jeg kan ikke sove!“ Nu vaagnede Kjøge saa meget, at han kunde sige: Hold Kæft, Dreng og sov videre!“ — det var hans sædvanlige Formular. „Nej, jeg kan ikke! Jeg bliver saa kold — der er Nogen, som har hældt Vand i min Seng!“ „Saa vend Madratsen!“ kommanderede Kjøge. Vi hørte „Skaftet“ rejse sig for at parere Ordre, men lige i det Samme klang det: „Aa, Hr. Kjøge, jeg kan ikke! — Hele min Seng er fuld af Orme!“ „Raser du, Dreng!“ tordnede Kjøge og tør­ nede ud. „Tænd Lampen!“ „Jeg kan ikke! Jeg er ganske vaad!“ jam­ rede „Skaftet“ . Rasende foer Kjøge op, tændte Lampen, og nu saae vi et rædselsfuldt Syn. Midt paa Gul­ vet stod „Skaftet“ i bar Skjortet. Blodet dryp­ pede ud af hans lange Næse, hele Ryggen var ét blodigt Felt og i Haaret havde han Klumper af størknet Blod, saa store som Nødder. Han stak Armene stift ud, spilede Fingrene vidt fra hinanden og lignede paa det nærmeste et blo­ digt Fugleskræmsel.