KrigenKoleraen

1 9 7

tighed, skulde udnævnes til en Slags Kolera- Diktator. Dette var vistnok det fornuftigste For­ slag, som fremkom under hele Epidemien; men hvor var Manden, der vilde bære Ansvarets tunge Vægt? Det bekvemmeste er jo at have An­ svaret fordelt paa saa mange Hænder, at det bliver helt borte mellem disse. Som Sagerne stod var det udparcelleret mellem Magistraten, Fattigdirektionen og de forskellige Ministerier — Kongens Forslag gik derfor ikke igennem. Ude i Bredgade laa det gamle Palæ, hvor Prins Ferdinand og Prinsesse Caroline boede. De var to velkendte Skikkelser, begge fra Frederik den Sjettes Tid og begge tro mod deres Tra­ ditioner. Skønt de boede i den Del af Byen, som hærgedes værst af Epidemien, skønt de havde Frederiks og Almindelig Hospital i deres umiddelbare Nærhed, forlod de ikke Palæet en eneste Dag, og da Schjiitz foreslog dem at rejse, brølte Prinsesse Caroline ham i Øret: „Rejse! Hvad er det for noget Sludder? Hvis den Sygdom ikke var saa skidenfærdig, saa var der jo ikke Noget at gjøre Vrøvl om.“ Da vi kom ind i Juli Maaned blev Til­ standen aldeles utaalelig, og Fader forsøgte at bøde lidt paa vort ensomme Liv ved jævnlige Landture til Omegnens smukkeste Punkter. Vi besøgte Fredensborg, Frederiksborg og Kom