KrigenKoleraen

1 7 1

en Opløsning af Jernvitriol, samt at anbringe Ildgryder i Hospitalernes Skorstene, for derved at rense Luften. Disse velmente Forslag viser bedst, hvor lidet man kjendte til Sygdommens sande Natur, og Sundhedskollegiet var da ogsaa saa fornuftig at forkaste dem. Lidt efter lidt kom Kjøbenhavn til at ligne en belejret By, hvor man kæmpede mod en usynlig Fjende, som skød med forgiftede Pile. Man. frygtede tilsidst Alt, selv Dagens Sol og Aftenens Taage, ja Steenstrup gik endog saa vidt, at han mente at kunne se Smitstoffet flimre i Luften ved Solnedgang. Man holdt sig derfor hjemme saa meget som muligt, og som et Exempel paa, hvor folketomme Gaderne lidt efter lidt bleve, især i Byens østre Del, skal jeg an­ føre, at jeg en Aften vandrede fra Toldboden gennem Amaliegade til Kongens Nytorv, uden at møde Andet end Garnisons Kirkes Ligvogn. Vort ellers saa hyggelige Hjem paa den gamle Fabrik skiftede ganske Karakter, og de lange triste Sommerdage jeg tilbragte der, glem­ mer jeg aldrig. Mine Søskende bleve sendte paa Landet, og kun Fader, en Pige og jeg blev tilbage i den store Lejlighed, hvor de ensomme Aftner især faldt mig til Byrde. Fader, som havde været Farmaceut, havde ikke glemt sine Ungdoms Erindringer, og i vort Sovekammer