KrigenKoleraen

1 6 3

der udvikledes i og tilførtes med Drikkevandet, havde man ikke den fjerneste Anelse om, og Uvidenheden om Sygdommens Aarsag gik saa vidt, at man fraraadede Ophold under Træer, fordi Skyggen af disse virkede smitteførende. I 1847 udbrød der ved det kaspiske Hav en Koleraepidemi, som med stor Voldsomhed van­ drede mod Vest og angreb de fleste af Europas større Stæder. I 1853 var denne Epidemi op­ hørt, og det er til Dato aldrig oplyst, hvorledes Smitten naaede til København. Byen havde imidlertid gentagne Gange faaet et memento mori, som den desværre ikke havde lagt sig paa Hjertet. Den 6te November 1848 havde en Lods paa Dragør, Jan Krøyer, trods Forbudet lodset et russisk Skib, hvorfra han vendte hjem som syg af Kolera. Han turde ikke søge Læge­ behandling, men kom sig alligevel, hvorimod han smittede sin Hustru og Svigerinde, som begge døde. Af Fortvivlelse herover henfaldt han i Melankoli og hængte sig nogle Aar efter. Dragør viste ved denne Lejlighed et ret mærkeligt Forhold, som ogsaa gentog sig under Epidemien 1853. Fra Krøyers Hus bredte der sig ingen Smitte, og i 1853 viste Dragør sig ligeledes uimodtagelig for Epidemien, idet de Patienter, der hjembragtes fra København, ikke forplantede Sygdommen videre. Derimod led

i l *