KrigenKoleraen

158

ikke undtaget. Dog Æren var reddet — man havde jo sparet en Rigsort pr. Kiste. Men alt som Julisolen brændte paa, bredte dens Straaler de mørkeste Rædsler ud over Ho­ spitalets lumre, tætbefolkede Stuer, og Forhol­ dene antog en Karakter, som trodser enhver Beskrivelse. Lægerne holdt uforfærdet Stand og arbejdede med et Mod og en Udholdenhed, som altid vil regnes dem til Hæder; men lige overfor Herforths sejge Modstand maatte alle deres An­ strengelser strande. De Syge døde som Fluer, Gangkonerne reves bort, Vaage- og Vaske­ koner vare ikke til at opdrive for Penge, og man greb da til det fortvivlede Middel, at er­ statte disse med Lemmerne selv, som herfor fik den uhyre Betaling af tolv Skilling daglig. Her­ ved blev Tilstanden aldeles haabløs, thi disse Mennesker, hvis Gerning var den visse Død, havde hverken Evne eller Vilje til at tage ordentlig fat. Dag for Dag slappedes Tilsynet og Disciplinen, og den raaeste Brutalitet traadte i Stedet. Dødssedler bleve hæftede paa Syge, som endnu aandede, Døende bleve revne ud af deres Senge og udaandede paa Gulvet, medens nye Patienter stuvedes i de Senge, hine lige havde forladt, og tilsidst gik det af Mangel paa Personale saa vidt, at mandlige Lemmer bleve tagne til Sygepassere for de kvindelige Patienter.