KrigenKoleraen

1 4 3

saae jeg til min Forbavselse, at der var Lys i min Faders Værelse, skønt det allerede var ud paa Natten. Da jeg traadte ind, sad han ved sit Skrivebord og ordnede en Del Papirer, som jeg antog for Fabrikens Regnskaber; men der var paa hans Ansigt et underligt Udtryk af ængstelig Bekymring, saa at jeg fik en ubestemt Frygt for, at der maatte være hændet Fabriken en eller anden alvorlig Begivenhed. Ved mit Komme rejste han sig langsomt, gik hen imod mig og sagde med en underlig tonløs Stemme: „Veed Du af, at vi har faaet den asiatiske Kolera? Det vil nu gaa os som i Paris.“ Der fulgte nu en Samtale, som jeg næsten ordret har gengivet i „Fra Piazza del Popolo“, og som mere vakte min Forundring end min Frygt; thi ung, som jeg var, ansaae jeg ikke Faren for særlig overhængende. Dog maa Efter­ retningen have gjort et vist Indtryk paa mig, thi om Natten drømte jeg, at jeg stod foran en uhyre Globus, og paa denne saa jeg en Brille­ slange, som fra Indien bugtede sig mod Nord­ vest, idet den fulgte Flodernes Løb. Leende fortalte jeg næste Morgen min Drøm, men den, der ikke lo, var Fader. Han saae tværtimod be­ kymret paa mig og sagde: „Jeg tror, vi gaar svære Tider imøde.“