KrigenKoleraen

1 3 8

paa Pupper, thi naar det gjaldt en sjælden Art, var hun ikke bange for at udklække den ved Sengevarmen, naar det kolde og fugtige Efteraar kom. Paa en af disse Ture fandt jeg en sønder- traadt Bille. Jeg tog den op og saae strax, at det var en Art, jeg aldeles ikke kjendte, og som jeg derfor nogle Dage senere viste til min Naturhistorielærer Daniel Bølling. Han var lige saa klog som jeg, men mente, at den maatte være beskrevet i det af Professor Schiødte ud­ givne Værk over de danske Biller; men noget Kendskab til denne Forfatter havde han ikke. Med Opofrelse af omtrent alle mine Lomme­ penge fik jeg det temmelig kostbare Værk an­ skaffet, og saae til min Glæde, at det omtalte Insekt kun var fundet en enkelt Gang tidligere paa Bakkerne ved Brede, og det kun i et en­ kelt Exemplar. Nu ilede jeg paa ny op til Bølling, som just havde været til et Møde i den naturhistoriske Forening, hvor Professor Schiødte havde holdt et Foredrag, som havde sat Bølling i den højeste Begejstring. Han kunde ikke blive træt af at rose Foredragets Klarhed og Ro, dets beherskede Form og dets dybe videnskabelige Indhold. „Han taler som den, der har Myndighed,“ sagde han. „Først naar man hører ham, for-

Made with