KrigenKoleraen

1 3 4

Nu tabte Madvig aldeles Taalmodigheden, og idet han læste Siden op, forlangte han, at jeg skulde oversætte Punktum for Punktum. Dette kunde jeg naturligvis ikke, og Resultatet blev derfor i Ordets egentlige Forstand maade- ligt. Havde Madvig indjaget os Skræk, saa vakte det almindelig Jubel, da vi erfarede, at Christian Hostrup skulde være vor Censor, mærkeligt nok i Tysk. Han var Madvigs absolutte Modsætning: ung, glad, frisk og med et ejendommeligt vin­ dende Smil, der bredte Solskin over hele Klassen, lige fra det Øjeblik han traadte ind. Som han der sad ved Examensbordet, skødesløst gyn- gende paa Stolen og purrende op i sit lange, rige Haar, var han Billedet paa den glade, danske Student, der lader Fem være lige og ikke tager det saa nøje med Lærdommen. Og det gjorde han sandelig heller ikke, thi naar en Synder standsede i en af Hjorts mange gramma­ tiske Remser, sagde han yderlig godmodigt: „Det kan vi jo gerne springe over,“ og gik saa videre til noget Andet. Kun een Gang sagde han: „Nej, der tager De bestemt fejl,“ og det var, da en ulykkelig Synder oversatte Schillers Ord i Wilhelm Tell: „Bist Du ein Biedermann?“ ved: „Er Du en Færgemand.“