KrigenKoleraen

Vinen i Halsen, thi I maa huske paa, at det er Christi sande Blod og af det maa ikke en Draabe gaa til Spilde.“ Disse Ord virkede næsten forbløffende paa mig, men endnu værre blev det, da han er­ klærede, at hvo der ikke fuldt ud troede paa Brødets og Vinens Forvandling til Christi sande Legeme og Blod, han aad sig selv til Doms og var fordømt til Helvede i al Evighed; thi større Synd kunde ikke tænkes — den var endnu værre end Synd mod den hellige Aand. Natten før min Altergang sov jeg ikke. Jeg laa hele Tiden og tænkte paa, om jeg ogsaa nu var virkelig troende og kunde gaa til Her­ rens Bord med fuld Tro paa, at det var hans sande Legeme og Blod der raktes mig til Syn­ dernes Forladelse. Flere Gange tænkte jeg paa, om det ikke var bedst slet ikke at gaa til Al­ ters, men da jeg frygtede min Faders Vrede, opgav jeg atter denne Tanke, og faldt saa hen i en urolig, febril Slummer, fuld af skræmmende Drømmebilleder. Jeg husker endnu tydeligt, at jeg den næste Formiddag undrede mig over, at Fader saa ro­ ligt kunde gaa og klæde sig paa, ja endog drikke et lille Glas Portvin, inden vi tog i Kirke. Saa kom vi i Kareten og rullede af-