KrigenKoleraen

108 Togets Rækker, det var som et Pust fra Otte og Fyrre slog ned over det, stærkere og stærkere lød Sangen. Da væltede pludselig en Hob ilde sindede Personer sig ind iToget, og underRaabet: „Hold Kæft med den forbandede Sang,“ sprængte de Rækkerne fra hverandre. Havde man gjort det i Otte og Fyrre, vare disse Karle bievne hængte paa Lygtepælene. Nu skete der ikke Andet end at et Par Betjente noterede dem. Saa- ledes kunne Stemninger og Tilstande vexle i Løbet af enMenneskealder; selv det ædleste og bedste hvirvles bort af Partikampenes Malstrøm. Stærkest fulgte vi Drenge dog Krigens vex- lende Gang, jublende ved vore Sejre, grædende ved vore Nederlag, og ikke fri for en vis skæ­ rende Satire naar der blev gjort Dumheder der­ ovre. En Broder til Skolebestyrer Bohr var som Løjtnant med i Afæren ved Hoptrup, hvor von der Tanns Friskarer ved Nattetid overrumplede en Afdeling af vore Jægere. Strax var der et vittigt Hoved, som besang Hr. Bohrs Retræte, og fraSkolepladsen klang det lystigt i Frikvartererne:

„Ved Hoptrup løb Hr. Bohr! Han var ej længer stor, Med samt sit Jægerkor, Ja, det hele Jægerkor.“