KreditforeningenKjøbenhavn
KREDITFORENINGENS UDVIKLING
71
Efter at Sagen saa særlig havde været forelagt Justits ministeriet, svarede dette under 13. Februar 1901, at det nu »ikke længer finder tilstrækkelig Anledning til at udtale sig imod, at den ansøgte Begunstigelse søges opnaaet.« Hermed var Vejen endelig banet. Indenrigsminister E n e v o l d S ø r e n s e n , hos hvem Sa gen mødte den største Beredvillighed, fremsatte den 19. Februar 1902 i Landsthinget el Lovforslag, sigtende til Indrømmelse af den ansøgte Begunstigelse. Havde Vejen, inden Sagen naaede hertil, saaledes været lang og tornefuld og medført en Masse Genvor digheder for Foreningen og affødt Masser af Under søgelser, som Landsthingsmand R o t t bø l l udtrykte sig, saa modtog Kreditforeningen nu til Gengæld Anerken delse fra alle Sider som Følge af, at de grundige Oplys ninger, de rved Sagens omhyggelige Undersøgelse vare fremkomne med Hensyn til Foreningens Stilling, havde, som Ministeren udtalte, vist, at Foreningen i det hele maatte anses for lige saa solid som de Kreditforeninger, der vare ældre og havde haft en langt længere Virke tid. I de Bemærkninger, der ledsagede Lovforslaget, udtaler Indenrigsministeriet bl. a.: »Efter det saaledes oplyste, og efter hvad der i det hele foreligger angaaende Kreditforeningens Virksom hed, maa man holde for, at Foreningens Status er fuldt ud tilfredsstillende, og at Størrelsen af Foreningens Re servefond under Hensyn lil den udlaante Kapital maa anses for aldeles betryggende, og det er da ogsaa Mini steriet bekendt, at Kreditforeningens Obligationer i sti gende Grad ere blevne anvendte til Kapitalanlæg, og at Tilliden til disse, som ogsaa udtrykt i den paa Obli gationerne noterede Kurs, efterhaanden er kommen paa
Made with FlippingBook