KreditforeningenKjøbenhavn
4 8 KREDITFORENINGENS UDVIKLING gjorde ea. 20 Mill. Kr. aarligt i Gennemsnit (nu er Gen- nemsnitsforøgelsen endnu betydeligere,uagtet Bankerne tage en større Part end tidligere), udviste de Regnska ber, Sparekasserne opgjorde pr. 31. Marts 1886, kun en Fremgang af ea. 8A Mill. Kr., et Resultat, der aldrig for hen i den ordnede Statistiks Tid havde været saa ringe, naar man und tager Krigsaarene 1848—49 og de to store Kriseperioder 1857—58 og 1877— 78*) Den meget lave Rentefod, der begyndte i 1886, synes ogsaa nærmest at have haft sit Udspring i Udlandet som en Følge af Opsamlingen af store disponible Kapitaler, af hvilke der ikke gjordes Brug i Industri og Handel. Den danske Regering, der kunde gøre Regning paa, at Landets Kredit havde bedret sig betydeligt i Udlan dets Øjne, besluttede nu at føre sig de billige Penge- forhold til Nytte og skaffe Statskassen en Rentelettelse ved at overføre en Del af den danske Statsgæld til Ud landet. I meget kort Tid blev derefter den saakaldte Konver- teringslov vedtaget i Rigsdagen og erholdt kongelig Stadfæstelse den 12. November 1886. [følge denne Lov erholdt Finansmin isteren Bemvn- o digelse lil at optage et 31/a °/o aarlig rentebærende, fra Kreditors Side uopsigeligt Statslaan til Beløb 1 5 5 Mil lioner Kroner og til at opsige til Udbetaling den 11. Marts 1 8 8 7 den 4° / o ren tebærende inden landske Stats gæld. Laanet maatte ikke afsluttes til en lavere Pris end 9 7 Vs % Netto. *) Naar der i Krigens Tid 1848—49 fremfor i 1864 blev draget mange Penge ud af Sparekasserne, var dette tildels begrundet i, at Sparekasserne under den første Krig havde betydelige Midler indestaaende i Statskassen, og at der med franske Forhold for Øje var blevet udspredt det Rygte, at Regeringen vilde anvende disse Midler til Krigsbrug.
Made with FlippingBook