KreditforeningenKjøbenhavn
KREDITFORENINGENS OPRETTELSE 3 5 Tanken herom, der ha r spillet en vis Rolle unde r Forunde rhand linge rne , kunde derefter under Sagens videre Gang vanskelig skilles ud fra denne og fandt saaledes et Udtryk i det af Kreditforeningens Stiftere til Ministeriet indgivne Andragende om Begunstigelser for Foreningen. Man tager neppe fejl i, at det ikke varede længe, in den Stifterne ønskede, at de havde kunne t tage det saa ledes nedlagte fremmede Frø ud af den Jo rdbund , som man var begyndt at tilpløje. Del var imidlertid blevet for silde. Frøet havde allerede slaaet Rødder og skød et Skud frem baade i selve Loven og i Foreningens Statuters § 13. I Loven bestemtes det saaledes, at Laan- tagerne, forsaavidt Laanet overstiger det givne Pants halve Vurderingssum, foruden den statutmæssige Ydelse skulde erlægge til Reserve- og Administrationsfonden halvaarlig minds t 1!n °/o af, hvad Gælden lil enhver Tid overstiger denne halve Vurderingssum. I Statuterne skærpedes denne Bestemmelse derhen, at det extraor- dinære Bidrag skulde erlægges af hele den Del af Laa net, hvormed det oprindelige Hovedstolsbeløb oversti ger Halvdelen af Pantets Vurderingssum. Men allerede o o paa Generalforsamlingen den 25. Maj 1883 bragtes den ne Fo rd r ing ned til, hvad Loven havde krævet, og For andringen sanktioneredes af Indenrigsministeriet den 9. Jun i11883. Med Hensyn lil Risikomomentet kom Kjøbenhavns Kreditforening imidlertid til at virke ganske paa sam me Maade som de øvrige Kreditforeninger, og da Fo r eningen saaledes ikke paatager sig større Risiko end disse, hvad der til Evidens fremgaar deraf, at Fo ren in gen aldrig ha r behøvet at aabne nogen Konto for Tab 3*
Made with FlippingBook