KreditforeningenKjøbenhavn
KREDITFORENINGENS OPRETTELSE
1 3
Overpræsident R o s e n ø r n udtaler bl. a .: »Jeg kan nemlig ikke sige andet, end at jeg tror, der er Trang til en Lov som denne . . . . « og tilføjer: »det er mig ogsaa vitterligt, at ikke faa med Længsel imødese, at dette Lovforslag kommer ud.« Han anbefalede derfor Lovforslaget vedtaget uden Udvalgs Nedsættelse, fo ra t Foreningen kan træde i Virk somhed allerede i Jun i Termin 1881. Ikke desto m indre vedtoges Nedsættelse af Udvalg, hvilket kom til at bestaa af: F i s c h e r , H a s l e , K a y s e r , C. M ø l l e r og U s s in g med sidstnævnte som Formand og Ordfører. Udvalget afgav den 21. Jun i 1881 Betænkning og fore slog nogle m indre betydende Ændringer. Men et Fler tal, bestaaende af Kayser, C. Møller og Ussing, foreslog den ret væsentlige Ændring , at den i Lov af 20. Juni 1850 g 3 nævnte Begunstigelse, hvorefter det tillades Bestyrere af Umyndiges og offentlige Stifteisers Midler at anbringe disse Midler i de af Kreditforeningerne ud stedte Gældsforskrivninger (Kasseobligationer), skulde udgaa af Lovforslaget. Flertal let bruger mere end en tryk t Spalte i Rigsdagstidende til at motivere dette sit Forslag og ender med at udtale den ligesaa rigtige som i denne Forbindelse mærkelige Erkendelse, »at det er i sin Orden, at der ikke gives de alt bestaaende Kredit foreninger ligesom et Slags Monopol, der forhindrer Oprettelsen af andre konkurrerende Foreninger — « Flertallets Forslag gik netop stik imod, hvad man selv erk lære r for at være »i sin Orden«, idet Forslaget nødvendigvis maatte indeholde et Forsøg paa at forbe holde de bestaaende Kreditforeninger et Monopol, me dens det derhos, som det senere med megen Vægt blev
Made with FlippingBook