KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901
overfor Kreditorernes Rettigheder, hvorved m an natur ligvis havde in mente, hvad der netop i de A ar skete i P reussen , m en T illadelsen gaves m ed den m o r som m e Bestemm else, at der ved Ordet »M oratorium « skal til føjes »in parenthesi«: »Hvis saadan Bevilling nogensinde gives«, vel for at afvise paa Fo rhaand enhver Tanke om , at den danske Regering kunde falde paa sligt. A f Statutternes B estemm elser skal frem hæ ves, at som om talt Kasseobligationerne ikke gave specielt Pant, m en vare opsigelige, at Interessenterne hæftede for l/io m ere end de fik i Laan , hvilket dannede en Slags Re servefond, at der gaves E jendom sbesiddere L o v til at garantere m ed deres E jen d om m e , selv om de ikke tik Laan , altsaa en frivillig Garanti, hvilken T illadelse dog vel kunde forudsættes ikke at ville blive stærkt benyttet, og at Generalforsam lingen valgte 3 D irektører og 9 Re præsentanter, der skulde føre T ilsyn m ed Panterne, sam t at der hvert Aar sku lde indsendes en Ekstrakt a f Regn skabet til det kgl. danske Kancelli. Foren ingen kunde maaske nok have faaet sin Re- tydning, naar den ikke havde manglet en meget væsentlig Faktor, nem lig Penge til Udiaan , m en rimeligvis fordi ingen i de pengeknappe T ider havde Penge til Indskud, kom den aldrig til at virke i Praksis. Det var stadig altsaa kun Forvarsler for, hvad der skulde k omm e , m en mærkeligt nok standsede Forsøgene paa at afh jæ lpe Prioritetsnøden ved Oprettelse a f Kredit foreninger aldeles i en længere Aarrække, hvor der netop var en stærk Pengenød, m en der var vel intet privat Initiativ; m an var k omm en ind paa at overlade alt til - 27 —
Made with FlippingBook