KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

dette er ikke rigtigt, thi efter faa Aars Forløb maatte Institutet likvidere, efter at have bragt M ed lemm erne betydelige Tab. Efter dette uheldige Misfoster a f en Kreditforening, nærmest at samm en ligne m ed den bedrøvelige Brettonske Vanskabn ing, som skulde frem k om m e i Halvtredserne, mæ rke vi ikke noget til en Kreditforeningsbevægelse før i 1819. Som oven for bemærket var i 1816 Statens Kredit­ kasse ophørt m ed at give Laan a f Statsm idler, og det var paa Grund af de sørgelige Pengeforhold efter Stats­ bankerotten vel næsten en Umu lighed at opnaa Laan i Landejendomm e. Vel søgte Statskassen paa forskellige Maader at hjælpe paa Fo rholdene og tog ogsaa under disse Bestræbelser betydelige Tab , m en det laa nær, at det private Initiativ, for saa vidt det ikke var aldeles bortdøet, tog Affære. Dette skete ogsaa, og vi se, at der i 1819 toges energisk fat for at faa dannet en virkelig Kreditforening for Sjæ lland og Møen under Ledelse a f Grev Holstein til Holsteinborg, Kon ferensraad og Pro­ fessor Dr. ju r. Schlegel og Generalkonsul F. Tutein m . 11. Under 6. April 1819 havde Kongen udtalt i en B e so - lu tion , at han m ed særdeles Velbehag vilde anse, om en Kreditforening for E jendom sbesiddere kunde bringes i Stand, og den 14. Juni s. A . sam ledes Deltagerne og valgte en K om ite til at udarbejde Statutter og vedtage en Tak til Kongen og til Gehejmekon ferensraad v. Mørting »for hans Bevaagenhed og gode V illie i denne Sag«. Udkast til Statutter eller Konven tion blev indrykket i Statstidenden, af hvilken et B lad særlig fremhæver, at det vil søges udvirket, at Forfalskner af Obligationer —25 —