KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

har derfor sin store Interesse nærm ere at betragte deres E jendomm eligh eder, som i de m ere alm indelige Træk vare fælles for dem , om end der kunde være m indre F orskelligheder. Hovedprincippet var, at der her skabtes Foren inger af Grundejere, hvis E jen d om m e under Et stilledes til Sikkerhed for de Laan , de enkelte Interessenter m o d ­ toge, hvorved der frem k om Børspap irer, der forenede den fineste Sikkerhed m ed størst mu lig Omsættelighed. Die alten Landschaften vare officielle Institutioner, der stode under Statens stadige Opsigt og Indflydelse, ikke private Foren inger; det var ingen frivillig Sag at indtræde m ed sin E je n d om , m en alle de i den paa­ gældende Provins beliggende adelige Godser a f en vis Størrelse hæftede for Foren ingens Forpligtelser, hvad enten E jeren havde optaget Laan eller ikke. K un das Ritterschaftliche Kreditinstitut der K u r- und N eum ä r - kischen Landschaft dannede en Undtagelse fra denne Regel. Navnet »Landschaften« fik Foren ingerne, fordi de om fattede bestem te Rigsdele, og dette N avn blev typisk for de tyske Kreditforeninger. A lle Um ynd iges og offentlige Stifteisers M idler og alle retlige Deposita skulde anbringes i de af F o r ­ eningerne udstedte Obligationer, hvis Renter i Reglen var en Procent under den alm indelige Rente. I den schlesiske Foren ing var Renten af de udstedte Obli­ gationer, som allerede bemæ rket, 5 pCt., allerede for den næste Foren ing i Rækken var Renten kun 4 pCt. T il den nævnte første Foren ings Reservefond gav Fre—5 —