Kraks vejviser 1987 realregister
Realregister for København og omegn
KØBE
122
og lov 210 af 16. maj 1984, samt vedtægt af 25. november 1977 m. senere æn dringer for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Københavns kommunes anliggender sty res af kommunalbestyrelsen, der benæv nes borgerrepræsentationen. Borgerre præsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhand ling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det er endeligt vedtaget af borgerrepræsen tationen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsen tationen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndig heden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kommunale aktiver træffes af borgerre præsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslut ning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens møder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller priva tretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt. En kommunalbestyrelsesbeslutning er almin deligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens sty relsesvedtægt og revisionsvedtægt stad fæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give samtykke til optagelse af lån, påtagelse af garantifor pligtelser og pantsætning af kommunale aktiver. Kommunens årlige regnskab ind sendes til indenrigsministeren sammen med revisionsberetningen og de afgørel ser, som borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed, fristen for regnskabets indsendelse fastsættes af indenrigsministeren. Borgerrepræsentationen har 55 medlem mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbar hed, findes i lovbekendtgørelse af 26. marts 1985 om kommunale valg. Valgret til borgerrepræsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. Personer, som ikke har dansk indfødsret, har dog kun valgret dersom de har haft fast bopæl i riget I de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i alminde ligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af kom munalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5. bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade hører. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 26.500 kr. (grundbeløb, niveau 1, oktober 1984) der reguleres efter de for statens tjenestemænd gæl dende almindelige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor ar bejdsforpligtelsen ikke er fastsat til et bestemt timetal. Ethvert medlem er for pligtet til at modtage den fastsatte godt gørelse. Funktionsperioden for den nuvæ rende borgerrepræsentation udløber 31. december 1989 Borgerrepræsentationen 5/12 1985) Præsidiet: højesteretssagfører Bent Ne- belong, fmd.; kontorchef Knud-Erik Ziirsen, 1. næstfmd.; afdelingschef Kir sten Petersen, 2. næstfmd.; Elhardt Madsen, 3. næstfmd.; kontorfuldmæg tig Birgit Berg, 4. næstfmd. Repræsentanter Liste A "(Socialdemokratiet 73.047 stem mer) sekretær Niels Buch; arbejdsmand Leif Devald; kontorchef Lars Engberg; socialrådgiver Trine Garde; næstformand Bodil Hansen; formand Klaus Hansen; Bodil Jensen; overassistent Liss A Jen sen; ældrekonsulent Charley Kaye; afde lingsleder Flemming Bøgh Larsen; lærer Winnie Larsen; sekretær Otto Madsen; sekretær Peter Martinussen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; forvalter Kelly Puschl; formand Ove Rasmussen; overassistent Karin Storgaard; kontorchef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 6.416 stem mer) afdelingschef Kirsten Petersen Liste C (Det konservative Folkeparti 37.509 stemmer) kontorchef Axel Clau sen; arkitekt Arne Helt; aut. guide Grete Henius; personalechef Ole Hentzen; kon torchef Agnete Laustsen; oversygeplejer ske Birthe Leerbech; højesteretssagfører (valg 19/11 1985) (sammensætning efter kst. møde
Christian IV’s regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Kø benhavns historie. Byens areal udvidedes til det dobbelte og mange pragtbygninger opførtes. Folkemængden anslås i slutnin gen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belej ring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerre præsentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi ske. Der oprettedes oversøiske handels kompagnier, og industrien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670'erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastro fe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samti den, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde byg ninger og en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De to ilde brande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renli gere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperio de - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunsti gelser, omend resultaterne ikke altid sva rede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketæl lingen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15-1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, be gyndte en nedgangsperiode. Handelsfor bindelserne blev afbrudt, englænderne ødelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabet af Norge. Køben havn blev en fattig by i et fattigt land. Først I 1830'erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig han delen på udlandet med landbrugsproduk ter. Jernbaner og dampskibe gjorde Kø benhavn til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samti dig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til søernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer. Folke mængden, der i 1860 var 155.143, udgjor de i 1880 234.850. Efter de store indlem melser af Brønshøj, Valby og Vigerslev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigs fortjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig vok sede dyrtiden med omfattende indgreb i produktionen og rationering af forbruget. Bolignøden blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overladt boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophør kom år med stærkt svingende konjunktu rer. Sværest var forholdene i 1930'erne, hvor arbejdsløsheden var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan staltninger: inddæmnings- og tørlæg ningsarbejder, hvorved Amager øgedes med ca. 2500 ha, og omfattende sane ringsarbejder navnlig i Adelgade-Borger- gade kvarteret påbegyndtes. Byen præ gedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestilstand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebe tonede erhverv. Københavns kommunes indbyggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1981 til 491.930 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes for fatning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse som æn dret ved lov 655 af 21. december 1977 og lov 128 af 28. marts 1979, lov 629 af 23. december 1980, lov 124 af 25. marts 1983
Sundbyvester Skole, Sundholmsvej 4C, 2300 Kbh S. Insp. Esther Lybeck Søren sen 01 54 23 08 Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 Kbh S. Insp. Kjeld Bendix Petersen 01 58 04 19 Sundet, Skolen ved, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01 55 15 08 samt afdelingen for bevægelseshæmmede, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01 55 38 06 (12-12.45). Insp. Jens Rasmussen Sundpark Skole, Wittenberggade 2, 2300 Kbh S. Insp. Ivan Sørensen 01 59 20 36 Sølvgades Skole, Sølvgade 16, 1307 Kbh K. Insp. Jytte Siemsen 01 15 14 76 Sønderbro Skole, Lybækgade 20, 2300 Kbh S. Insp. Knud Jørgensen 01 58 32 63 Tingbjerg Skole, Skolesiden 2, 2700 Brønshøj. Insp. Erik Hagensen 01 60 21 47. Specialklasserne 01 60 82 - 24 Valby Skole, Rughavevej 6, 2500 Valby. Insp. Chr. Gundelach 01 16 02 63 Vanløse Skole, Ålekistevej 121, 2720 Van løse. Insp. Knud Skytte 01 71 10 95 Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh 0. Insp. Jørgen Holch 01 42 08 75 Vigerslev Allés Skole, Vigerslev Allé 108, 2500 Valby. Insp. Bent Frøhlke 01 17 03 30 Voldparkens Skole, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj 01 28 71 67. Insp. Aage Kjeldgaard Øster-Farimagsgades Skole, Malmøgade 16, 2100 Kbh 0. Insp. Karl Erik Jørgen sen 01 42 24 04 Østrigsgades Skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh S. Insp. Per Sørensen 01 59 04 36 Ålholm Skole, Vibeholmen 1, 2500 Valby. Insp. Carl Erik Schou Larsen 01 16 26 32 Københavns Kommunale socialrådgiver- forening, Sølvgade 87, 1307 Kbh K 01 11 17 75. Stiftet 4/2 1981. Fmd.: Lone Sørensen Københavns Kommunalforening, stiftet 29/6 1898. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01 24 33 34. Fmd.: Bjørn Pallund Københavns Kommunalforenings ung- domsafd., stiftet 1972. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01 24 33 34 Fmd.: Ib Mouritz Hansen Københavns kommune Københavns kommune er foruden primær kommune tillige amtskommune. Tilsyn smyndigheden er indenrigsministeriet Valgkredse. Københavns kommune udgør sammen med Frederiksberg kommune hovedstadens område, der er opdelt i 3 storkredse og 19 opstillingskredse, hvoraf 16 i Københavns kommune. (Se tillige Vurderingskredse se Ejendomsskyld Lægekreds se Stadslæge u. Mag. 2. afd. Udskrivningskreds se Værnepligtsstyrel sen Kbh Kommunekode 101 Areal 8.815 ha 1/1 1986 77.794 vurd. ejendomme 1/6 1986 Ansat indkomst 35,7 mia. kr. 1984 Ansat formue 28,9 mia. kr. 1984 Kontant ejendomsværdi 73.894 mili. kr. 1/6 1986 Kontant grundværdi 19.394 mili. kr. 1/6 1986 Udskrivningsprocent 1987 29,65, heraf kommunen 28,9, kirken 0,75 Grundskyldspromille 1987 34 f. beboelse sejendomme, 45 f. erhvervsejendomme Byens historiske udvikling I 1167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slotsholm. Ruinerne findes under Christi ansborg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde før ødelæggelsen højst 3500 ind byggere. Omkring år 1400 var mange ejendomme sikkert endnu øde, og ind byggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev Køben havn landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Kongerne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte state lige stenhuse og byens erhvervsliv blom strede. 473.000 indbyggere 1/1 1986 270.000 husstande medio 1986 427.192 skattepligtige 1984 Valgkredse) 1. retskreds 1. politikreds se till. u. Politi Skattekreds se Kbhs skatteråd
Grøndalsvængets Skole, Rørsangervej 29, 2400 Kbh NV. Insp. Kaj Viggo Andersen 01 34 93 50 Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby. Insp. Inga Henriksen 01 30 18 31 Havremarkens Skole, Husumgade 44, 2200 Kbh N. Insp. Viggo Oluf Hansen 01 85 05 99 Hellig Kors Skole, Skyttegade 1,2200 Kbh N. Insp. John Paulisen 01 39 83 05 Hillerødgades Skole, Ørholmgade 8, 2200 Kbh N. Insp. Hans Kongsgaard Søren sen 01 85 32 62 Holbergskolen, Frederiksborgvej 216, 2400 Kbh NV. Insp. Knud A Jensen 01 69 28 16 Holsteinsgades Skole, Holsteinsgade 41, 2100 Kbh 0. Insp. John Rasmussen 01 42 46 97 Husum Skole, Karlslunde vej 23, 2700 Brønshøj. Insp. Arne Mogensen 01 28 07 68 Hyltebjerg Skole, Hanstholmvej 10, 2720 Vanløse. Insp. Jens Møller 01 71 42 62 Højdevangens Skole, Grønløkkevej 1, 2300 Kbh S. Insp. Bent Rønnenfelt 01 58 19 77 Højskolen i Spaniensgade, Spaniensgade 15, 2300 Kbh S. Forst. Jørgen Møballe 01 58 45 89 Høreinstitutet i København, Dronningens Tværgade 7, 1302 Kbh K. Forst. Egon Andersen, kst. 01 15 88 50 Islands Brygge, Skolen på, Artillerivej 57, 2300 Kbh S. Insp. Carl Bagge 01 54 08 80 Jagtvejens Skole, Jagtvej 34, 2200 Kbh N. Insp. Kjeld Carlsen 01 39 83 10 Kastelsvej, Skolen på, Kastelsvej 58, 2100 Kbh 0. Forst. Bernhard Christensen 01 42 26 62 Katrinedals Skole, Vanløse Allé 44, 2720 Vanløse. Insp. Gerd Belhage 01 74 17 42 Kildevældsskolen, Belmannsgade 5, 2100 Kbh 0. Insp. Jonna Jensen 01 20 03 97 Kirkebjerg Skole, Vanløsehøj 4, 2720 Van løse. Insp. Kathe Meyland 01 71 73 21 Kirsebærhavens Skole, Kirsebærhaven 23-25,2500 Valby 01 30 35 82. Insp. Else Diemer Klostervængets Skole, Biskop Krags Vænge 7,2100 Kbh 0. Insp. Vagn Dilling 01 18 03 80 Korsager Skole, Gislingevej 14, 2700 Brønshøj 01 60 27 02. Insp. Erik Kaas Lundehusskolen, Lersø Parkallé 152, 2100 Kbh 0. Insp. Poul Valbro 01 20 19 88 Lykkebo Skole, Vigerslewej 141, 2500 Valby. Insp. Merete Petersen 01 16 47 61 Matthæusgades Skole, Matthæusgade 33, 1666 Kbh V. Insp. Lars Bjørner 01 22 43 09 Nansensgades Skole, Nansensgade 46, 1366 Kbh K. Insp. Johs. Huss 01 13 31 03 Nyboder Skole, Øster Voldgade 15, 1350 Kbh K. Insp. Thorkild Juel Hansen 01 13 24 76 Ny Carlsberg Vejens Skole, Ny Carlsberg Vej 35, 1760 Kbh V. Insp. Per Krogs- gaard Thomsen 01 22 18 01 Nørre Allés Skole, Nørre Allé 7, 2200 Kbh N. Insp. Aage Lundblad (01) 37 03 07 Oehlenschlægersgades Skole, Oeh- lenschlægersgade 57,1663 Kbh V. Insp. Svend Myhrmann 01 22 43 12 Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 Kbh S. Insp. Jens Husum 01 59 69 50 Randersgades Skole, Randersgade 38, 2100 Kbh 0. Insp. Helge Eriksen 01 38 08 74 Rosenvangskolen, Præstøgade 17, 2100 Kbh 0 01 42 60 36. Insp. Ole Avnshøj Svagsynsklasserne 01 42 86 80 Ryesgades Skole, Ryesgade 101, 2100 Kbh 0. Insp. Inger Bangert 01 38 24 05 Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74, 1704 Kbh V. Rektor Birthe Christen sen 01 24 43 11 Rysensteensgades Skole (klasserfor tale/- hørehæmmede), Rysensteensgade 3, 1564 Kbh V 01 12 65 35. Insp. Sven Arnberg Rødkilde Skole, Godthåbsvej 274, 2720 Vanløse 01 87 22 80. Insp. Ole Gatzwil- ler Rådmandsgades Skole, Rådmandsgade 22, 2200 Kbh N. Insp. Jørgen Voigt 01 83 05 78 Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boule vard 135, 2500 Valby. Rektor Johannes Nymark Jensen 01 46 62 22 Sjællandsgades Skole, Sjællandsgade 10, 2200 Kbh N. Insp. Poul Erik Clausen 01 39 23 11 Sortedam Gymnasium, Sortedam Dosse ring 97, 2100 Kbh 0. Rektor Arne Hel man 01 42 70 87 Stevnsgades Skole, Stevnsgade 36-38, 2200 Kbh N. Insp. Johannes Tofte 01 37 17 60 Strandparkskolen, Pumpehusvej 10, 2450 Kbh SV. Insp. Lasse Rydberg 01 30 65 12 Strandvejsskolen, Sionsgade 1, 2100 Kbh O. Insp. Erik Kobbelvedt 01 18 02 15
Realregistrene omfatter afsnittene: Hovedstadsområdet, 14 amter, 255 kommuner, Udlandet
Made with FlippingBook HTML5