Kraks vejviser 1986 realregister

Realregister for København og omegn

120

KØBE

Madsen, 3. næstfmd.; kontorfuldmæg­ tig Birgit Berg, 4. næstfmd. Repræsentanter Liste A (Socialdemokratiet 73.047 stem­ mer) sekretær Niels Buch; arbejdsmand Leif Devald; kontorchef Lars Engberg; socialrådgiver Trine Garde; næstformand Bodil Hansen; formand Klaus Hansen; Bodil Jensen; overassistent Liss A Jen­ sen; ældrekonsulent Charley Kaye; afde­ lingsleder Flemming Bøgh Larsen; lærer Winnie Larsen; sekretær Otto Madsen; sekretær Peter Martinussen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; forvalter Kelly Puschl; formand Ove Rasmussen; overassistent Karin Storgaard; kontorchef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 6.416 stem­ mer) afdelingschef Kirsten Petersen Liste C (Det konservative Folkeparti 37.509 stemmer) kontorchef Axel Clau­ sen; arkitekt Arne Helt; aut. guide Grete Henius; personalechef Ole Hentzen; kon­ torchef Agnete Laustsen; oversygeplejer­ ske Birthe Leerbech; højesteretssagfører Bent Nebelong; slagtermester Knud Schou; forfatter Vilhelm Topsøe Liste F (Socialistisk Folkeparti 53.276 stemmer) typograf Torben Andersen; kontorfuldmægtig Birgit Berg,; sygehjæl­ per Karsten Brandt; cand. mag. Inge Fer- ridstzloff; assistent Jørgen Fischer; anti­ kvar Martin Gunter; økonom Henrik Seve­ rin Hansen; pædagog Hanne Ejbøl Jen­ sen; sekretær Elsebeth Lunding; stude­ rende Pia Meisner; sognepræst Hans Ne- bel; sygehjælper Lis Elleby Nielsen; ad­ junkt Ivar Noes; kemigraf Bjarne Peter­ sen; laboratorietekniker Anna Marie Aa- strup Liste G (De Grønne 10.780 stemmer) cand. phil. Dorte Kampmann; bibliotekar Niels M Uldall Liste K (Danmarks kommunistiske Parti 6.035 stemmer) typograf Kurt Kristensen Liste M (Centrum Demokraterne 3.014 stemmer) Elhardt Madsen Liste V (Venstre 4.874 stemmer) kontor­ fuldmægtig Bente Frost Liste Y (Venstresocialisterne 28.224 stem­ mer) cand. scient, soc. Vibeke Syppli Enrum; timelærer Marianne Frederik; læge Lars Hutters; murersvend Leo Je- spersgaard; boghandlermedhjælper Ulla Koppel; uddannelsesplanlægger Kim Ma- skell; Villo Sigurdsson Udvalgsformænd Budgetudvalget Bent Nebelong Byplan- og trafikudvalget Bente Frost Hospitalsudvalget Liss Avenstrup Jensen Udvalget vedr. kommunale værker Elhardt Madsen Kulturudvalget Axel Clausen Miljøudvalget Otto Madsen Saneringsudvalget Klaus Hansen Skoleudvalget Lars Engberg Socialudvalget Bodil Jensen § 41-udvalget Bent Nebelong Revisionsudvalget.... Borgerrepræsentationens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 01-15 38 00, 9.30- 15. lo lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Direktoratet for stadens revision, Norrebrogade 66,2200 Kbh N 01-37 51 22, 9.30-15, lo lukket Direktør Magnus Madsen Sekretariatet: kt.chef Borge Meyer 1. revisionskt. Kt.chef Henning Petersen 2. revisionskt. Kt.chef Borge Mortensen 3. revisionskt. Kt.chef Mogens Flemming Hansen Magistraten består siden 1/4 1978 af overborgmeste­ ren og 6 borgmestre. Overborgmesteren er fmd. De 7 magistratsmedlemmer væl­ ges ved forholdstalsvalg af borgerrepræ­ sentationen. Valget gælder for 4 år. Borg­ mestre vælges af borgerrepræsentatio­ nens midte og udtræder derved af for­ samlingen Nærmere valgregler fastsat i kommunens vedtægt. Hver borgmester forestår en magistrats- afd. og bestyrer selvstændigt og på eget ansvar alle til hans afdeling henlagte sa­ ger. Borgmestrene (-den samlede magi­ strat«) holder mode hver mandag formid­ dag bortset fra juli og august. Moderne er lukkede. I den samlede magistrats moder behandles alle forslag, der agtes fremsat for borgerrepræsentationen samt alle spørgsmål af særlig vigtighed for kommu­ nens forvaltning og økonomi Borgmestrene er lønnede og pensionsbe­ rettigede. Ved forfatningsloven af 1977 er den finan­ sielle hovedledelse tillagt overborgmeste­ ren. Dennes udtalelse skal være indhentet i enhver bevillingssag (og enhver sag vedrørende almindelige administrations­ forhold) forinden forelæggelse for magi­ straten til beslutning, og ethvert bevil­ lingsforslag, der af magistraten fremsæt­ tes for borgerrepræsentationen, skal

staltninger: inddæmnings- og torlæg­ ningsarbejder, hvorved Amager øgedes med ca. 2500 ha, og omfattende sane­ ringsarbejder navnlig i Adelgade-Borger- gade kvarteret påbegyndtes. Byen præ­ gedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestilstand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebe­ tonede erhverv. Københavns kommunes indbyggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1981 til 491.930 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes for­ fatning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse som æn­ dret ved lov 655 af 21. december 1977 og lov 128 af 28. marts 1979, lov 629 af 23. december 1980, lov 124 af 25. marts 1983 og lov 210 af 16. maj 1984, samt vedtægt af 25. november 1977 m. senere æn­ dringer for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Københavns kommunes anliggender sty­ res af kommunalbestyrelsen, der benæv­ nes borgerrepræsentationen. Borgerre­ præsentationen kan sætte enhver sag. der vedrører kommunen, under forhand­ ling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det er endeligt vedtaget af borgerrepræsen­ tationen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsen­ tationen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndig­ heden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kommunale aktiver træffes af borgerre­ præsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslut­ ning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens møder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller priva­ tretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt. En kommunalbestyrelsesbeslutning er almin­ deligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens sty­ relsesvedtægt og revisionsvedtægt stad­ fæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give samtykke til optagelse af lån, påtagelse af garantifor­ pligtelser og pantsætning af kommunale aktiver. Kommunens årlige regnskab ind­ sendes til indenrigsministeren sammen med revisionsberetningen og de afgørel­ ser, som borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed, fristen for regnskabets indsendelse fastsættes af indenrigsministeren. Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbar­ hed, findes i lovbekendtgørelse af 26. marts 1985 om kommunale valg. Valgret til borgerrepræsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. Personer, som ikke har dansk indfødsret, har dog kun valgret dersom de har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i alminde­ ligt omdomme gør ham uværdig til at være medlem af kommunale råd. Afstemningsstederne fastsættes af kom­ munalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5. bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade hører. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 7.328,82 kr. (niveau 1. oktober 1984) der reguleres efter de for statens tjenestemænd gældende almin­ delige regler for regulering af særlige tillæg for merarbejde, hvor arbejdsforplig­ telsen ikke er fastsat til et bestemt time­ tal. Ethvert medlem er forpligtet til at modtage den fastsatte godtgørelse. Funktionsperioden for den nuværende borgerrepræsentation udløber 31. de­ cember 1989 Borgerrepræsentationen (valg 19/11 1985) (sammensætning efter kst. mode 5/12 1985) Præsidiet: højesteretssagfører Bent Ne- belong, fmd.; kontorchef Knud-Erik Ziirsen, 1. næstfmd.; afdelingschef Kir­ sten Petersen, 2. næstfmd.; Elhardt

Kontant grundværdi 16.782 mili. kr. 1/4 1984 Udskrivningsprocent 1986 29,7, heraf

Rysensteensgades Skole (klasserfor tale/- horehæmmede), Rysensteensgade 3, 1564 Kbh V 01-12 65 35. Insp. Sven Arnberg Rodkilde Skole, Godthåbsvej 274, 2720 Vanlose 01-87 22 80. Insp. Ole Gatzwil- ler Rådmandsgades Skole, Rådmandsgade 22, 2200 Kbh N. Insp. Jorgen Voigt 01- 83 05 78 Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boule­ vard 135, 2500 Valby. Rektor Johannes Nymark Jensen 01-46 62 22 Sjællandsgades Skole, Sjællandsgade 10, 2200 Kbh N. Insp. Poul Erik Clausen 01- 39 23 11 Sortedam Gymnasium, Sortedam Dosse­ ring 97, 2100 Kbh 0. Rektor Arne Hel­ man 01-42 70 87 Stevnsgades Skole, Stevnsgade 36-38, 2200 Kbh N. Insp. Johannes Tofte 01- 37 17 60 Strandparkskolen, Pumpehusvej 10, 2450 Kbh SV. Insp. Lasse Rydberg 01- 30 65 12 Strandvejsskolen, Sionsgade 1, 2100 Kbh 0. Insp. Erik Kobbelvedt 01-18 02 15 Sundbyvester Skole, Sundholmsvej 4C, 2300 Kbh S. Insp. Esther Lybeck Søren­ sen 01-54 23 08 Sundbyoster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 Kbh S. Insp. Kjeld Bendix Petersen 01- 58 04 19 Sundet, Skolen ved, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01-55 15 08 samt afdelingen for bevægelseshæmmede, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01-55 38 06 (12-12.45). Insp. Jens Rasmussen Sundpark Skole, Wittenberggade 2, 2300 Kbh S. Insp. Ivan Sørensen 01-59 20 36 Sølvgades Skole, Sølvgade 16, 1307 Kbh K. Insp. Jytte Siemsen 01-15 14 76 Sønderbro Skole, Lybækgade 20, 2300 Kbh S. Insp. Knud Jørgensen 01- 58 32 63 Tingbjerg Skole, Skolesiden 2, 2700 Brønshøj. Insp. Erik Hagensen 01- 60 21 47 Specialklasserne 01-60 82 24 Valby Skole, Rughavevej 6, 2500 Valby. Insp. Chr. Gundelach 01-16 02 63 Vanløse Skole, Ålekistevej 121, 2720 Van­ lose. Insp Knud Skytte 01-71 10 95 Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh 0. Insp. Jorgen Holch 01- 42 08 75 Vigerslev Allés Skole, Vigerslev Allé 108, 2500 Valby. Insp. Bent Frøhlke 01- 17 03 30 Voldparkens Skole, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj 01-28 71 67. Insp. Aage Kjeldgaard Øster-Farimagsgades Skole, Malmøgade 16, 2100 Kbh 0. Insp. Karl Erik Jørgen­ sen 01-42 24 04 Østrigsgades Skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh S. Insp. Per Sørensen 01-59 04 36 Ålholm Skole, Vibeholmen 1, 2500 Valby. Insp. Carl Erik Schou Larsen 01- 16 26 32 Københavns Kommunale socialrådgiver- forening, Sølvgade 87, 1307 Kbh K 01- 11 17 75. Stiftet 4/2 1981. Fmd.: Anna Marie Møller Københavns Kommunalforening, stiftet 29/6 1898. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01-24 33 34. Fmd.:.... Københavns Kommunalforenings ung- domsafd., stiftet 1972. Vesterbrogade 12. 1620 Kbh V 01-24 33 34 Fmd.: Hanne Jen­ sen Københavns kommune

kommunen 28,9, kirken 0,8 Grundskyldspromille 1986 47

Byens historiske udvikling I 1167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slotsholm. Ruinerne findes under Christi­ ansborg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde før ødelæggelsen højst 3500 ind­ byggere. Omkring år 1400 var mange ejendomme sikkert endnu ode, og ind­ byggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev Køben­ havn landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Kongerne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte state­ lige stenhuse og byens erhvervsliv blom­ strede. Christian IV’s regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Kø­ benhavns historie. Byens areal udvidedes til det dobbelte og mange pragtbygninger opførtes. Folkemængden anslås i slutnin­ gen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belej­ ring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den første svage begyndelse til en borgerre­ præsentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi­ ske. Der oprettedes oversøiske handels­ kompagnier, og industrien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670’erne tjl ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastro­ fe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samti­ den, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde byg­ ninger og en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De to ilde­ brande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renli­ gere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperio­ de - var den blevet en livlig handelsstad, og industrien blev fremmet ved begunsti­ gelser, omend resultaterne ikke altid sva­ rede til anstrengelserne. Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketæl­ lingen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15- 1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, be­ gyndte en nedgangsperiode. Handelsfor­ bindelserne blev afbrudt, englænderne ødelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabet af Norge. Køben­ havn blev en fattig by I et fattigt land. Først i 1830'erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig han­ delen på udlandet med landbrugsproduk­ ter. Jernbaner og dampskibe gjorde Kø­ benhavn til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samti­ dig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til soernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem­ kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer. Folke­ mængden, der i 1860 var 155.143, udgjor­ de i 1880 234.850. Efter de store indlem­ melser af Brønshøj, Valby og Vigerslev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigs­ fortjenester. Talrige eksportforetagender og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig vok­ sede dyrtiden med omfattende indgreb i produktionen og rationering af forbruget. Bolignøden blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overladt boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophør kom år med stærkt svingende konjunktu­ rer. Sværest var forholdene i 1930 erne, hvor arbejdsløsheden var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan­

Københavns kommune er foruden primær kommune tillige amtskommune. Tilsyn­ smyndigheden er indenrigsministeriet Valgkredse. Københavns kommune udgør sammen med Frederiksberg kommune hovedstadens område, der er opdelt i 3 storkredse og 19 opstillingskredse, hvoraf 16 i Københavns kommune. (Se tillige

Valgkredse) 1. retskreds 1. politikreds se till. u. Politi Skattekreds se Kbhs skatteråd

Vurderingskredse se Ejendomsskyld Lægekreds se Stadslæge u. Mag. 2. afd. Udskrivningskreds se Værnepligtsstyrel­ sen Kbh Kommunekode 101 Areal 8.814 ha 1/1 1985 77.579 vurd. ejendomme 1/4 1984

475.846 indbyggere 1/7 1985 275.000 husstande okt. 1985 429.609 skattepligtige 1983

Ansat indkomst 34,1 mia. kr. 1983 Ansat formue 24,1 mia. kr. 1983 Kontant ejendomsværdi 65.199 mili. kr. 1/4 1984

Realregistrene omfatter afsnittene: Hovedstadsområdet, 14 amter, 255 kommuner, Udlandet