Kraks vejviser 1944 handelsvejviser
Baro — Begr Kvinder, Svanninge Bakker pr. Faaborg. Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer. Formand: Baronesse E Schaffalitzky deMuckadell, Kristianiag. 8 [g]. Bay, E, og Moltkes, Th., Skoler (Øster Søga des Gymnasium ogKomtesse Moltkes Pige skole), Ø-Søgade 86-88 |ø]. S elvejendeinsti tution, oprettet ved Fundats af 28. Junil913 af Fru E Bay og Komtesse Th. Moltke. Øs ters øga des Gymnasium: Forskole, Mellemskole og Gymnasium, alle 3 Retnin ger j) 0 2950. Komtesse Moltkes Pigeskole:For- skole, Mellemskole og Realklasser fl 07879. Institutionens Bestyrelse: Rektor v.Øster- søgades Gymnasium Conrad Hansen, R.; Bestyrerinde f. KomtesseMoltkesPigeskole Frk. Ellen Møller; Sparekasseinspektør Greve Ernst M o ltke, R. DM. Bedømmelses- og Voldgifts-Ret, Den almin delige paa Kbhvns Børs. Adresse : Børsens Sekretariat Kl $ Cent. 5320 & 2. Formand: Rudolph Schmidt, K.DM. ; Næstformænd: Bjarne Nielsen, R. DM., Poul Jacobsen, RDM.; Sekretær: Over- retssagf. M Raf fenberg, R. DM. Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg, Kbhvns. Indleveringssted :Børskont. Kl D C 2 & 5320. For Korn- og Foderstofhandelen. Formand: L P Wulff, R.DM.; Næstfor mænd : Wm. Mønsted, R., H E Jessen og F SEskildsen,R. For Smørhandelen. Formand: Andr. Jacobsen, R.; Formand for Noterings udvalget: Andr. Jacobsen, R.; Næstfor mænd: H Chr. Agner og M Sch wartz- Sørensen. For Frøhan del en. Formand: Kai Stall- knecht; Næstformænd: Jacob Ed sb er g og Vilh. P Schrøder. For Kaffehandelen. Formand: Carl Petersen, R.; Næstformænd: Vald. M Fredsted; Jørga Petersen. For Jern - og Metalbranchen. For mand : L E 1 s a s s, R. DM.; Næstformænd : Elon Rasmussen,R.og CVJernert. For Kolonialvarehandelen. For mand : Ernst Mey er,K.DM.;Næstformænd: Carl Albeck og Hans H Sthyr, K. DM. For Melhandelen. Formand: Ernst M eyer, K.DM.; Næstformænd :Rud. Mad sen,R. ogHJustesen. Forannævnte Udvalgs Sekretær : Børs Ved B e g r a v e 1 s e r paa Folkekirkens Kir- ketjaarde (Lov af 19. April 1907), ved hvilke Folkekirkens Præster medvirker, skal Jordpaakastelse foretages overens- stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ sten er ikke pligtig at holde Ligtale, ej heller berettiget hertil imod de nær mestes Ønske. Efter Begæring af den, som har bestilt Begravelsen, kan den fung. Præst tillade Lægmænd at tale i Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar Begæringen er fremkommen, forindenHand- lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde og fra dens Kapeller uden Medvirkning af Folkekirkens Præster (borgerlig Begra velse), naar den af døde ved en iTestaments- form affattet Erklæring, der kan skrives paa ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse herom. For at Erklæringen om at ville begraves borgerlig kan tages til Følge, udkræves, at den paagældende, da han (hun) afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa- dan en Erklæring afgives af Personer i Al deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden Forældres eller Værgers Samtykke fore ligge. For Personers Vedkommende, som ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække ligt, at Forældre eller Værger skriftlig begærer borgerlig Begravelse, naar de be stiller Begravelsen. Ved borgerlige Begravelser tillades paa Begæring af den, som bestiller Begravel- inspektør Laur. S Larsen. Begravelse og Ligbrænding.
Real-Register for København hold til Indmeldelse af Indehaveren af For ældremyndigheden. Er Indmeldelsen foretaget af Indehaveren af Forældremyndigheden, kan Ligbrænding dog ikke finde Sted, naar den afdøde efter sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal brændes. 2) Naar den afdøde var under 18Aar, ogln- dehaveren af Forældremyndigheden træffer Bestemmelse om, at Ligbrænding skal finde Sted, medmindre den afdøde efter sit 15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal brændes. 3) Naar den afdøde ikke er fast bosat her i Landet, og Bestemmelse om Ligbrænding er truffet paa en efter hans Hjemlands Lov givning gyldig Maade, selv om ovenstaa- ende Betingelser ikke er til Stede. Folkekirkens Præster kan, naar de er vil lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor Lig brænding skal finde Sted, efter samme Regler, som gælder for folkekirkelige Be gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn, af 16. Marts 1910). , For Medlemmer af den jødiske Menighed er det ligeledes tilladt vedkommende Præ ster at foretage kirkelige Handlinger for ud for Ligbrændingen. Naar Jordpaakastelse finder Sted, skal denne altid foregaa inden Kistens Hen førelse til Brændingsrummet. Askeurnens Nedsættelse i Gravsted sker uden kirkelig Ceremoni, men umiddelbart efter Nedsættelsen kan der i Kirke eller Kapel finde en Højtidelighed Sted. Naar Asken af et Lig, der er brændt i Udlandet, føres hertil for at jordfæstes, kan Biskoppen, naar Omstændighederne taler derfor, tillade kirkelige Ceremonier ved Askeurnens Nedsættelse i Gravstedet. Naar Ligbrænding har fundet Sted, skal Asken enten begraves paa Kirkegaarden eller hensættes i særlig dertil indrettede, af Justitsministeren godkendte, Rum (Kapeller, Kolumbarier). Justitsministeren eller ifølge dennes Bemyndigelse vedkom mende Politimester (i Kbhvn. Politidirektø ren) kan dog tillade, at der forholdes med Asken paa anden sømmelig Maade, forsaa- vidt der foreligger et bestemt udtalt Ønske herom fra afdøde. I Fællesgraven i Urne haven paa Bispebjærg Kirkégaard kan Ur nen nedsættes imod en Betaling af 10 Kr. forGraven og 10 Kr. for Urnens Ned gravning. Disse Grave kan aldrig fornyes eller vedligeholdes. Se endvidere Artiklerne Begravelsesvæse net iKbhvn.,BegravelsesvæsenetpaaFrdbg., Kirkegaarde samt Ligbrændingsforening, Dansk. BegravelsesKasser ogLigbrændingsforeninger (omfattende Kbhvn. eller hele Landet eller enLandsdel, men med Hovedsæde i K bhvn. ), der er undergivet Tilsyn af Foi- sikringsraadet, jfr. Lov af 1. Juli 1940 om Tilsyn med Begravelseskasser og Lig brændingsforeninger. Afholdssamfundets Begravelseskasse, For mand: O E Mortensen, Svend Gønges V. 34 s Brh. £1 Bella 1884. Arbejd siedernes Begravelseskasse For mand: Forretningsfører C M M a d s e n, R, Kontor: Vesterbrog. 37 2 É $ Cent. 14112. Barberer og Frisører i Kbhvn. og Omegn, Begravelseskassen af 1862 for, Barberm ester A R Roloff, Nøjsomhedsv. 2!§] D0bl673v. Begravelseskassen af 26. Maj 1893, Post vagtmester J A Olsen, Godthaabsv. 45 2 E D Go 31v. Begravelseskasssen 1. Jan. 1929 for Ma- skinmestre ved Kbhvns Vandforsyning. For mand: Maskinmester ASørense n-B onde. V-Segade3 E f By 7819. Begravelseskassen i Handelsrej sendeforen- af 1886, Salgsinsp. V E Holst, Strandv. 96 Hell. Bryggeriarb. Begravelsesk., stiftet 20. Jan- 1899, KassererJensHansen,HCØrsteds V.28B. Bryggerierne Carlsbergs Hjælpeforening
V — 2480 sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner og anden Højtidelighed, dog at intet maa foretages, som strider imod Sømmelighed og Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke Jordpaakastelse. Ingen Tale maa holdes eller Sang afsynges imod de nærmestes Ønske. Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og med Orden, paahviler den, der har bestilt Begravelsen. Aftale om borgerlig Begravelse træffes i Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be styrelse og ellers med vedkomm.Sognepræst. Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke gaarde af Personer, der staar udenfor Folke kirken, finder de ovenfor om borgerlige Be gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva rende Anvendelse. Medlemmer af et anerkendt Trossamfund eller et her i Landet bestaaende kristent Trossamfund, der ikke har Statens Aner kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for- rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller fra dens Kapeller af Samfundets Præster. Saafremt det ønskes, at der ved disse Be gravelser skal kunne foretages andet, end hvad der i Henhold til Bestemmelsen er tilladt ved borgerlige Begravelser, eller et andet Ritual end Folkekirkens Ritual for Jordpaakastelse skal kunne benyttes, kan dette tilstedes, naar Handlingen fore gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet godkendt Begra velsesritual. De nærmere Regler for God kendelsen af disse Ritualer fastsættesved kgl. Anordning. Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa hvilke Begravelser kan foregaa paa Folkekirkens Kirkegaarde , kan de for nødne Regler gives ved kongelig Anord ning, dog at der fremdeles saavel i Køb stæderne som paa Landet skal væré Ad gang til at faa Begravelser forrettede paa Søn- og Helligdage med Undtagelse af 1. Juledag, 1. Paaskedag og 1. Pinsedag. Ligbrænding tillodes i Danmark først ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre matorium allerede i 1886 var opfort af Forening for Ligbrænding. 1 1894 tillodes gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er Ligbrænding et kommunalt Anliggende, der sorterer under Begravelsesvæsenet. Samtidig overtog dette Krematoriet ved Bispebjerg, der er opført 1907. Ligbrænding kan finde Sted i følg. Tilf. 1). Naar den afdøde har truffetBestemmelse om, at hans Lig skal brændes. Saadan Bestemmelse kan træffes af en hver, der er fyldt 15 Aar og er ved sin For nufts fulde Brug, enten ved skriftlig eller mundtlig Udtalelse. En mundtlig Udtalelse om Ligbrænding maa være afgivet i Over værelse af to Vidner, medmindre den er af givet paa Dødslejet. Drejer det sig omen Person under 18 Aar, maa der tillige fore ligge Samtykke fra Indehaveren af For ældremyndigheden. Indsigelse mod Rigtigheden af en Udta lelse om Ligbrænding kan kun gyldig rejses af den afdødes med ham til hans Død sam levende Ægtefælle, Børn over 18 Aar, For ældre eller Søskende over 18 Aar i den nævnte Orden. Saafremt saadan Indsigelse rejses, afgør Politimesteren paa den afdødes Hjemsted (i Kbhvn. Politidirektøren) efter et Skøn oversamtlige foreliggende Omstæn digheder,om Indsigelsen bør tages til Følge. Er en mundtlig Udtalelse om Ligbrænding afgivet i Overværelse af Vidner, bør Afhø ring af disse om fornødent finde Sted, inden Afgørelsen træffes. Indsigelse imod Rigtigheden af en for No tarius publicus oprettet Erklæring om Lig brænding kan ikke med Gyldighed rejses. Bestemmelse herom anses ogsaa at fore ligge, naar den afdøde ved sin Død var Med lem af en af Justitsministeren godkendtLig- brændingsforening i Henhold til egen Ind meldelse eller for Børn under 18 Aar i Hen-
Made with FlippingBook Online newsletter