Kraks vejviser 1923 Handelsregister

Fag-Registrets Overskrifter. Fag-Registrets alfabetisk ordnede Afsnit (,,Fag“) er dels gamle Erhvervsbetegnelser (f. Eks. Arkitekter, Grosserere, Smede), dels Navne paa Varer (f. Eks. Cement, Landbrugsmaskiner, Trikotage) eller Virksomheder (f. Eks. Bogholderianlæg, Livsforsikring, Sangundervisning). Den tekniske og sociale Udvikling gennem Tiderne afspejler sig i disse Fag-Overskrifter og deres Antal, og en Sammenligning mellem Vejviserens Fag-Registre f. Eks. med 10 aarige Mellemrum vil give et tydeligt Billede af Udviklingens Styrke. Antallet af Fag-Overskrifter er af Hensyn til de Averterende undergivet en vis Be­ grænsning, saa Fag-Registret kan ikke som enkelte udenlandske Vejvisere betegnes som et Vareleksikon. Alligevel er en fremadskridende Specificering nødvendig, for at Læserne uden alt for stort Besvær kan finde netop den Vare, de soger Oplysning om. I følgende Tilfælde vil der saaledes opslaa nye Overskrifter: 1) Naar helt nye „Fag“ dukker op. Eksempler fra en noget ældre Tid er her Alumi­ nium, Cykler, Elektricitetsbranchens Fag, Fonografer, Osteløbe, Patentstilladser, Skrivema­ skine — og fra de senere Aar Autogénsvejsning, Automobiler, Benzol, Films, Flyvemaskiner, Forvaltningsinstituter, Kasein, Krigsforsikring, Lufttrafik, Radiotelegrafanlæg, Tractors. I Sammenligning med den uhyre Vækst paa dette Omraade, forslaar det kun lidt, at en Del Dag, der endnu findes i Vejviserne fra 1860’erne, efterliaandeii er forsvundne eller i Færd med at forsvinde, f. Eks. Blegmænd, Blodkopsættere, Destillateurer, Fiskeblødere, Guldslagere, Harehaarstilberedere, Hørheglere, Iglehandlere, Illumineur-Instituter, Kammagere, Knapmagere, Ligklæderinder, Lysestøbere, Opodeldoc- Fabrikker, Sporemagere, Sværdfegere. 2) Naar gamle Fag deles, fordi Varer, der hidtil var Haandværksprodukter, nu frem­ stilles ad fabrikmæssig Vej, f. Eks. Bagere — Brødfabrikker, Blikkenslagere — Blikvare- fabrikker, Slagtere— Svineslagterier. 3) Naar Specialvirksomheder udskiller sig fra de gamle „Fag“, f. Eks. Plovfabrikker fra Smedefaget, Kontorinventarfabrikker fra Snedkerfaget, Kaffehandlere, Konfekturehandlere etc. fra Urtekrambranchen, Aulomobillransporl fra Vognmandsfagel. 4) Selv om en saadan Specialisering af Fabrikation eller Forhandling endnu ikke har fundet Sted, kan det være nødvendigt at henføre adskillige Varer og Artikler under særlige Overskrifter, da det ellers praktisk talt vilde være umuligt for Publikum at udfinde, hvor disse Varer fremstilles eller forhandles, f. Eks. hvilke Blikvarefabrikkcr, der fabrikerer Crown- Corks (de nye Ølpropper), hvilke Speditører, der giver sig af med Kornkontrolering, hvilke Murermestre, der bygger Dampskorstene eller Bagerovne, hvilke Ingeniører, der udfører Varine- og Ventilationsanlæg. Faget „Grosserere", der i gamle Dage omfattede en Fortegnelse over Er­ hvervsdrivende af ret ensartet Karakter, vilde nu om Stunder ikke sige Vejviserens Læser meget, hvis det ikke var suppleret med en Mængde andre Fag, f. Eks. Korn, Foderstoffer, Gødning, Kul, Kolonial, Manufaktur, Smør etc. etc. Men da Grænsen for hvad der i saa Henseende er nødvendigt eller hensigtsmæssigt ofte kan være Tvivl underkastet, har Redaktionen i Fag-Registret indføjet talrige Henvisninger i Teksten, f. Eks. fra Cikorie til Kaffesurrogater, fra Industrielle Ovne til Ovne, fra Højeste­ retssagførere til Sagførere, fra Ugeblade til Aviser. Dette er ogsaa Tilfældet, naar to eller flere Overskrifter kunde synes lige berettigede; f. Eks. er der fra Chaufførskoler henvist til Automobilkøreskoler, fra Kortregistre til Kartoteker, fra Trillebøre til Hjulbøre. Endvidere har man søgt at lette Orienteringen ved de Oversigter (Grupperinger af be­ slægtede Fag), der er indskudt i Emnelisten paa de gule Blade foran Registret (se Emne­ listens Titelblad).