Kraks Vejviser 1942

Vil— 4118

GRØNLAND. Gronland opdagedes Aar 983 af Islænderen Erik den Røde, og Landsmænd af ham bebyggede i den følgende Tid „Østerbygden" og „ Vesterbygden" (de nuværende Jnlianehaabs og Godthaabs Distrikter). Under denne første nordiske Kolonisering var Grønland Sæde for en Biskop, havde 16 Kirker, hvoraf én Domkirke, samt et Munke- og et Nonnekloster; Ruiner af den Tids Bygninger er fundet paa flere Steder. Nordbokolonien gik efterhaanden tilbage og Forbindelsen med civiliserede Lande ophørte næsten helt. Da Præsten Hana Egede i 1721 begyndte en ny Kolonisation og Missionsvirksomhed paa Grønland, fandt han mod sin Forvenlning ingen Efterkommere af de nordiske Kolonister, men derimod Indbyggere af eskimoisk Stamme. Iblandt dem optog han da et Missions- og Organisationsarbejde, grundlagde bl. a. Kolonien Godthaab, der snart efterfulgtes af flere. 11750 blev Besejlingen af Landet og Missionens Opretholdelse overdraget til „Det alminde­ lige Handelskompagni" og ved dettes Opløsning 1774 overgik Handel og Administration til „Den kgl. grønlandske Handel", der styrede Landet og den monopoliserede Handel for Statskassens Regning indtil 1912, da „Styrelsen af Kolonierne i Grønland" oprettedes under Indenrigs­ ministeriet i Kbhvn. Ved Lov af 18. April 1925 forandredes Betegnelsen „Styrelsen af Kolonierne i Grønland" til „Grønlands Styrelse". I 1929 henlagdes Grønlands Styrelse under Ministeriet for Søfart og Fiskeri for endelig fra 1. Juni 1933 at henlægges under Statsministeriet. Ca. 1860 indførtes der et begrænset Selvstyre (i „Forstanderskaber"), og i 1908 oprettedes Kommuneraad og Lanasraad, der udelukkende bestod af Indfødte. Lov af 18. April 1925 oprettede tillige Sysselraad og giver Danske, der har levet mindst to Aar i Landet, Adgang til Raadene; desuden indfører denne Lov delvis nye Regler for Styrelse, Handel, Retspleje, Sundhedsvæsen, Finansvæsen, Kirke og Skole. Ende­ lig er der ved en Lov af l.April 1925 givet nærmere Regler om Fangst, Fiskeri og Jagt i grønlandske Farvande til Beskyttelse af Grønlænder­ nes Interesser paa disse Omraader. De vigtigste Eorakningarejaer i nyere Tid: John Ross (1818); William Scoresby (1822); Kapt. A Graah (1823-24 og 1829-30); Dr. Rink (1848-52 m. 11.); Koldeway & Payer (1869-70, til Kong Wilhelms Land); J A D Jensen (1878); Nordenskiold (1883); Kapt. Holms Kone- baadsekspedition (1883-85, til Angmagssalik m. m.); Kapt. Ryder (1886-87, Scoresby Sund m. m.); Robert Peary (1886, 1892, 1895 m. fl.) Fridtjof Nansen (1888); Eivind Astrup og Peary (1892); V Garde (1893); Carlsbergfondens Ekspedition til Østgrønland (G Amdrup, 1898-1900). Den danske litterære Gronlands-Ekspedition (Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, 1902-04); Danmarks-Ekspeditionen (Mylius-Erichsen og Alf Trolle, 1906-08); Alabama-Ekspeditionen (Ejnar Mikkelsen, 1909-12); de Quervain (1912); Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land (Kapt. J P Koch, 1912-13); de fem Thule-Ekspeditioner (Knud Rasmussen, P Freuchen o. fl., 1912-24); Jubilæums-Ekspeditionen Norden om Grønland (Lauge Koch, 1920-23); Lauge Koch (1926—27); Godthaab-Ekspeditionen (Lauge Koch, 1929); Knud Rasmussens og Lauge Kochs videnskabelige Ekspeditioner til Syd- og Nordestgrønland 1931-32, 1933—38. (Kort over Grønland, se Side 4115).

Landet, Befolkningen og Styrelsen. Kbhvn.), og under Direktøren er ansat en Handelschef, der varetager Salget af de fra Grønland hjemsendte Produkter og fore- staar Indkøbet af de Varer, om hvis Ud­ sendelse til Grønland, der er truffet Bestem­ melse, idet den grønlandske Handel er under­ givet Statsmonopol. Mellem Indbyggerne ind­ byrdes er der fri Handel. Handelen. Grønland er i handelsmæssig Hen­ seende delt i Kolonidistrikter (se neden­ for); i Spidsen for hver af -disse staar ten af Kongen udnævnt Kolonibestyrer. Ved de større Bopladser er der anlagt Handelsplad­ ser, og de kaldes Udsteder. Se ievrigt foran under Grønlands Styrelse. Inddeling og lokal Administration. Grønland er i H. t. Lov af 18. April 1925 delt i 3 Landsdele: Sydgronland, der strækker sig fra Lindenows Fjord til Nordre Strømfjord; Nordgrønland fra Nordre Strømfjord til Nordostrundingen; Østgrønland fra Linde­ nows Fjord til Nordostrundingen. For hver af Landsdelene Nordgrønland og Sydgrønland er ansat en Landsfoged, der skal have en Uddannelse, som den der kræ­ ves for at beklæde et Dommerembede i Dan­ mark. Han er Landsdelens Øvrighed i Almin­ delighed, dens øverste Politimyndighed og Tilsynsførende med dens Sundhedsvæsen og Handelsvirksomheden, samt Dommer og Skifte­ forvalter i Sager, der henhører under dansk Ret m. m. Administrationen af Østgrønland samt af Nordgrønland Nord for den 75. Breddegrad

Areal. Grønland, Jordens største 0, strækker sig fra 59° 46’ Nordlig Bredde (Kap Farvel) til 83° 37’ N. Br., ialt en Udstrækning af 2670 km. Dens Fladeindhold er beregnet til ca. 2,182,000 km 2 , hvoraf ca. 313,000 km 2 ikke er dækket af evig Is, saa at den glet­ scherfri Del af Grønland er ca. otte Gange saa stor som det egentlige Danmark. Folketal. Ved Folketællingen d. 1. Okt. 1930 levede der paa Grønland 16,630 Mennesker, hvoraf 16,222 Grønlændere og 408 Europæere. AfBefolkningen var i 1938 9361 bosat i Sydgrøn T land, 7879 i Nordgrønland oglO71 i Østgrønland (Angmagssalik og Scoresbysund). Af Befolk­ ningen var 141 (Europæere) beskæftiget ved Kryolitminen i Ivigtut og 63 (overvejende Grønlændere) ved KulbruddetpaaDisko-øen. Af voksne Forsørgere var opført 2214 som Fan­ gere, 1324 som Fiskere og 115 som Kvæg­ holdere (og Daglejere). Ved Handelen var be­ skæftiget 414. Grønlands Styrelse i København. I H. t. Lov af 18. April 1925 henhørte samtlige Anlig­ gender vedrørende Grønland under Indenrigs­ ministeriet, med Undtagelse af Sager angaa- ende Kirke- og Skolevæsenet, der er under­ lagt Kirkeministeriet. Ved kgl. Resolutioner af 29. Maj 1933 samt 4. og 9. Nov. 1935 blev de grønlandske Anliggender henlagt under Stats­ ministeriet. Samtlige Sager vedrørende Grønland er hen­ lagt under en Direktør, der har Forret­ ningssted i København (se Artiklen Grøn­ lands Styre Ise i Afd.V, Real-Register for

foregaar efter nærmere af Ministeriet fastsatte Regler. Fra 1. April 1934 er for Østgrønland ansat en særlig Inspektør med politimæssig Øvrighedsbeføjelse m. v. Landsdelene Syd- og Nordgrønland er i H.t.førnævnte Lov delt i Sy s- 1 e r og disse atter i Ko mm uner. Befolkningen vælger Kommuneraad, Sysselraad og Lands- raad, der har en ved kgl.Anordning nærmere fastsat raadgivende og bevilgende Myndighed i de Sager,der vedrører det paagældende Land- omraade. Formanden for Sysselraadet benæv­ nes Sysselmand og beskikkes af Lands­ fogeden under Ministerens Approbation. Kirke-og Skolevæsen. Grønland er delt i 10 Præstegæld; Antallet af de deri ansatte dan­ ske og grønlandske Førstepræster skal saa vidt muligt være lige stort. Til Betjeningen af fjernere Distrikter indenfor Præstegældene er ansat præsteviede Overkateketør og semi- narieuddannede Kateketer. Børneskolen ledes i hvert Præstegæld af I^ørstepræsten med Bistand af den præste­ viede Medhjælper og eventuelt af en Over- , kateket. Ved Lov af 18. April 1925 er der \ indført Skolepligt. For den videregaaende Ud- dannelse er der oprettet Efterskoler ved Ege- \ desminde og Julianehaab og i Forbindelse \med Seminariet en Højskole. Seminariet ved Godthaab uddanner Lærere (Kateketer). En­ kelte af de flinkeste faar videre Uddannelse (<$ å 3 Aar) i Danmark til Præster eller- Lærere. Der er ansat 3 Skolekonsulenter, 1 i Nordgrønland og 2 i Sydgrønland (henholds­ vis i Godthaab og Julianehaab).