Kraks Vejviser 1938 Handelsregister

Real-Register for København Centralkontoret for hjemløse Mænd oprettet 19. Apr. 3922, Tagensv. 33 (Ni J) Cent. 14204 (12-2 og 61/2-8). Anviser Logis til hjemløse Mænd. Centralledelsen for Gjentofte Kommunes Han­ delsforeninger, stiftet 26. Maj 1920. Omfat- ter Hellerup Handelsforening, OrdrupHan- delsforening, Gjentofte Handelsforening og Hulhandlerforeningen for nordre Birk. For­ mand: Købmand I S c lia r f f, Vangedev. 33 Gjentofte $Gjent.2G22. Centralmissionen, grundlagt 28. Sept. 1910. Kontor :Stokhusg.2B(aabentlO-16)JlCent. 2596 og 11596. & Leder: Pastoi;NielsMann. Modtager til fattige og hjemløse Menne­ sker: Penge, Beklædningsgenstande, Na­ turalier m. m. Har Folkekøkken, Alder­ domshjem, Mødrehjerti, Børnehjem, Dag­ hjem og Slummission. Centralnævnet for Statsskolernes Forældre- nævn. Stiftet 16. Maj 1920.Formand: Mu­ seumsdirektør Otto A n d ru p , R. DM., Frederiksborg Slot, Hillerød. Centralorganisation a f Giarmestre i Danmark. Stiftet 17. dan. 1933. Formand: Glar­ mester Magnus H a a h r, Godthaabsv. 58 ® 1 Gh.4350. Centralorganisationen a f danske Cementim- Portører uden forKbhvn..stiftet4.Okt.l909. ■Formand: Direktør Alb. R asm u s s en,Her­ ning $ 14. Centralorganisationen a f Købmandsforenin­ g e r i Fyens Stift, se Side 1912. Centralorganisationen a f Købmandsforenin- fler i Jylland. Stiftet 29. Sept. 1901. For­ mand :Købmand Chr.TI O lesen , R.,Aalborg S 825 & 5825. Centralorganisationen af Købmandsforenin- fler øst for Storebælt. Stiftet 1900. Med­ lem afDe samvirkende Købmandsforeninger 1 Danmark. Organ: Dansk Handelsblad. Formand: Købmand A S II Je p p e se n , H. p. p., Helsingør $11091. Kbhvn. ®C.13533. Næstformand : KøbmandH C H a n s en, Føllenslev. Sekretær: Redaktør CNF s p e r s e n, Bæk- keskovv. 69 Brh. jj) Bella 612. Centralorganisationen a f Metalarbejdere i Danmark, stiftet 1. Juli 1912, Gl.Kongev. 6* E D Cent. 5121 & 8221. Formand: P A n ­ der sen. Centralorganisationen for de samvirkende Oplysningsforeninger i Danmark (Silkeborg- 8ystemet), stiftet 27. .luli 1930. Formand: Købmand Aage W raae, Hjørring $ 330. Centralraadet for den katolske Hospitals­ virksomhed i Danmark, oprettet 27. Dec. 1934. Raadgivende Bindeled mellem Ad­ ministration og Læger ved samtlige katolske Hospitaler i Danmark. Forretningsudvalg: Biskop J L B rem s, R.; Overlæge Dr. med. Harald lia n s b o rg ; Dr.nied. AM onberg. _ Sekretariat: Grifienfeldtsg. 44 B $C4162. Centralraadet for Statens Kontoristklasser, stiftet 7. Maj 1934. Formand: Fru Inger He mpe 1, Norreg. 40A’B D By5634. Næst­ formand: Kontorassist. v. Statsb. Fru O E S te ffe n s e n Blytsv. 7SEl ji Gli.5346y. ^entral-Ølhandlerforeningen a f 1900, stiftet 22. April. Adr. Langøg. 194El |) Ryv. 1983y. Formaal: Faglige og filantropiske. Formand: fh. Ølbdl. Caspar .1ac o b se n . Charlottenborg Slot opførtes 1672 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. IH ’s uægte Son Ulrik Frederik Gyl­ denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves Gaard. Det nuværende Navn fik det efter phr.V’sEnkedronning Charlotte Amalie,der købte Slottet i 1700. Efter Ilendes Død,1714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- der; i 1753 overlodes en Del af det til Kunst- akademiet, men først i 1830 kom dette i Be­ siddelse af hele Bygningen. 1 1778 omdan- Jædes Slotshaven til en botanisk Have, der bortflyttedes i 1874. Charlottenborgudstillingen. Anordn, i H . t. kgl. Resol. af 17. Juli 1857 og min. Bekg. af

Ceut—Cliri serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg­ ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt saa paa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej­ det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog han Navnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof­ teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel­ sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CF Hansen). Det gik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg­ ning (Arkitekt: Thorvald Jørgensen), 28. Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. Udenrigsministe­ riets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kon­ gen afholdt første Gang offentlig Audiens paa Christiansborg 14. Jan. 1924. De kgl. Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan. 1928. 1. April 1924 blev de overdækkede Ruiner af det gamle Københavns Slot gjort offentlig tilgængelige.,Sommeren 1934 op­ sattes Fløjstangen paa Spiret, hvorved den samlede Højde af Taarnet er 100 Meterover Terrænet. Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhard Pe t e r s e n , R. D M. Nordre Ridebanebygn. 19 B. Slotsforvaltningens Kontor: Nordre Ride­ banebygn. 15 B $ Cent. 4266 (11-4). R u in e rn e u n d e r C h ris tia n s b o rg er tilgængelige Send., Mand., Onsd., Torsd., Fred. og Lord. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen finder Sted i Hold med Fører) $1Cent. 4266 (11—4), Entré 50 Øre. (Foreninger og Born 25 Øre). D e kgl. R e p r æ s e n ta tio n s lo k a le r er i Reglen tilgængelige Send., Torsd., Fred. og Lord. Kl. 2-5. Foreningsbesøg maa forud aftales med Slotsforvaltningen, Nordre Ridebanebygn. 15 B $ Cent. 4266 (11-4). Entré 1 Kr. Foreninger 50 Øre. Christiansborg Slotskirke. Opfort af C F Hansen, indviet 14. Maj 1826. Kirken benyttes til kirkelige Hand­ linger indenfor Kongehuset og er tillige Sognekirke for det ved kgl. Resolution af 16. Juni 1930 af udskilte Dele af Christians, Helligaands og Vor Frue Sogne oprettede Christiansborg Slotssogn. $)By 7179. Sognepræst: Oscar G e i s ni a r, R. Organist: Mag. art. Mogens W o 1d i k e, R. Kordegn: Aksel O t t o s c n. Graver: Edvin A n d e r s e n . Kordegnens Kontor: Ny Kongensg. 1830 f By 5374v. (9-1, undt. Torsd.). Sognet begrænses af Havnen,Børskanalen, Fredb. Kan., Raadhusstr., Nytorv, Frede- riksoergg., Vesterbrog., Bernstorffsg. og Vet( Hallerne. - I Gade-Registret foran i Afdi II er anført, til hvilket Sogn hver en­ kelt Gade horer. Christiansdal Kloster i Nærheden af Sorø. Stiftelse forf.T.22 ældre ugifteKvinder af den dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Ron- nenkatnp i 1866 og traadte iVirksomhedl872. Klostret og det dermed forbundne K am ­ m e rh e rre in d e J e s s y C a ro lin e Røn­ nenkam p s L e g a t har Kontor Bredg. 30Mb.s E g, C ent 3516t Bestyrelse:Lensbaronesse Jessy Howden- Rønnenkamp H o lc k ; Overretssagf. E L a n g k ild e ; Sognepræst P O N ielsen . Sekretær: Landsretssagf. Georg Ramm .

V — 2493 28. s. M. Kontor i Udstillingsbygn. v. Char­ lottenborg, aabent Hverdage 11-2 (under Foraarsudst. 15. Marts-15. Maj 9-6), $ By 191. Formand:MalerenEilerS or e n s e n,R.DM. Inspektor og Sekretær: Fru Else W e il- b a c h ; Kasserer: Vagn J e n s e n (Tirsd. ogFred. 11-1). e Den aarlige F o r a a r s u d s t i l l i n g er aaben hver Dag i Tiden 15. Marts-15. Maj (9-6); E f te r a a r s u d s tillin g e n finder i Regelen Sted i Okt. (10-5). Charlottenlund Slot og Slotshave. Skoven, der tidligere hed „den lille Dyrehave ved Ib- strup“ (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Udflugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til sin Kammer­ tjener, Jacob Pedersen, med Ret til at holde Værtshus med alle Slags Forly­ stelser, men han faldt snart efter iUnaadeog maatte forlade Landet. 11672 blevUlrik Fre­ derik GyldenløveEj e r; han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen­ dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sit nu­ værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses­ sens Død atter tilbage til Kronen. En be­ tydelig Ombygning foretoges 1880-81,ledet af F Meldahl. I 1936 blev der indrettet et Havforskningsinstitut i Slottet og dettesUd- bygninger.Parken er s. A.oprettet somChar- lottenlund Slotshave med Adgang for Publi­ kum. Chaufførernes kristelige Forening, Kontor: Guldbergsg. 1231 (ffl il N 7459 (Fmd. tr. bedst Onsd. og Lord. Kl. 13'/2-15). Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians­ borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestæderne erobrede Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og den maat­ te opføres paany. Der findes betydelige Re­ ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa­ lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un­ der Arbejderne til det nye Slot er der fun­ det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. medBorgen til Roskilde Bispestol, fremkald­ tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra begge Sider om at komme i Besiddelse af Borgen, da dermed fulgte Herredømmetover Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men forst da Erik af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien som Kbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taarn, men ogsaaBygninger medRum, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl­ lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op­ forte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i boj Grad Vidnes­ byrd om de forskellige Tiders Smag. Det var et forvirret Kompleks afuensartede Byg­ ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn “ hævede sig; de dannede en ure­ gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var blevet brostfældigt, lod Fred. IVdet fuld­ stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt den uregelmæssige Grundplan, lodBlaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med6Etager; ogsaaOmgivel-