Kraks Vejviser 1938 Handelsregister

V I I— 4130

GRØNLAND. Grønland updagedeS Aar 983 af Islænderen E rik den Røde, og Landsmænd af*ham bebyggede i den følgende Tid „Østerbygden" og’ „Vesterbygden" (de nuværende Julianehaabs og Godthaabs Distrikter). Under denne første nordiske Kolonisering var Grønland Sæde for en Biskop, havde 16 Kirker, hvoraf én Domkirke, samt et Munke- og et Nonnekloster; Ruiner af den Tids Bygninger er fundet paa flere Steder. Nordbokolonien gik efterhaanden tilbage og Forbindelsen med civiliserede Lande ophørte næsten helt. Da Præsten Hans Egede i 1721 begyndte en ny Kolonisation og Missionsvirksomhed paa Grønland, fandt han mod sin Forventning ingen Efterkommere af de nordiske Kolonister, men derimod Indbyggere af eskimoisk Stamme. Iblandt dem optog han da et Missions- og Organisationsarbejde, grundlagde bl. a. Kolonien Godthaab, der snart efterfulgtes af flere. 1 1750 blev Besejlingen af Landet og Missionens Opretholdelse overdraget til „Det alminde­ lige Handelskompagni og ved dettes Opløsning 1774 overgik Handel og Administration til „Den kgl. grønlandske Handel", der styrede Landet og den monopoliserede Handel for Statskassens Regning indtil 1912, da „Styrelsen af Kolonierne i Grønland" oprettedes under Indenrigs­ ministeriet i Kbhvn. Ved Lov af 18. April 1925 forandredes Betegnelsen „Styrelsen af Kolonierne i Grønland" til „Grønlands Styrelse". I 1929 henlagdes Grønlands Styrelse under Ministeriet for Søfart og Fiskeri for endelig fra 1. Juni 1933 at henlægges under Statsministeriet. — Dan­ marks Suverænitet over hele Grønland blev fastslaaet ved Kendelse af 5. April 1933 af den internationale Domstol i Haag. Ca. 1860 indførtes der et begrænset Selvstyre (i „Forstanderskaber"), og i 1908 oprettedes Kommuneraad og Landsraad, der udelukkende ^bestod af Indfødte. Lov af 18. April 1925 oprettede tillige Sysselraad og giver Danske, der har levet mindst to Aar i Landet, Adgang til Raadene; desuden indforer denne Lov delvis nye Regler for Styrelse, Handel, Retspleje, Sundhedsvæsen, Finansvæsen, Kirke og Skole. Ende­ lig er der ved en Lov af l.April 1925 givet nærmere Regler om Fangst, Fiskeri og Jagt i grønlandske Farvande til Beskyttelse af Grønlænder- mes Interesser paa disse Omraader. De vigtigste Forskningsrejser i nyere Tid: John Roes (1818); William Scoresby (1822); Kapt. A Graah (1823-24 og 1829-30); Dr. Rink (1848-52 m. fl.); Koldeway & Payer (1869-70, til Kong Wilhelms Land); J A D Jensen (1878); Nordenskiold (1883); Kapt. Holms Kone- •baadsekspedition (1883-85, til Angmagssalik m. m.); Kapt. Ryder (1886-87, Scoresby Sund m. m.); Robert Peary (1886, 1892, 1895 m. fl.). Fridtjof Nansen (1888); Eivind Astrup og Peary (1892); V Garde (1893); Carlsbergfondons Ekspedition til Østgrønlaud (G Amdrup, 1898-1900). ■Den danske litterære Grønlands-Ekspedition (Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, 1902-04); Danmarks-Ekspeditionen (Mylius-Erichsen og Alf 'Trolle, 1906-08); Alabama-Ekspeditionen (Ejnar Mikkelsen, 1909-12); de Quervain (1912); Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land (Kapt. J P Koch, 1912-13); de fem Thule-Ekspeditioner (Knud Rasmussen, P Freuchen o. fl., 1912-24); Jubilæums-Ekspeditionen Norden om Grønland (Lauge Koch, 1920-23); Lauge Koch (1926—27); Godthaab-Ekspeditionen (Lauge^Koch, 1929); Knud Rasmussens og Lauge Kochs videnskabelige Ekspeditioner til Syd- og Nordøstgrønland 1931-32, 1933 og 1934. ((Kort over Grønland, se Side 4132).

Landet, Befolkningen og Styrelsen.

Areal. Grønland, Jordens største fa, fitfækker sig fra 59° 46’ Nordlig Bredde (Kap Farvel) til 83° 37’ N. Br., ialt en Udstrækning af 2670 km. Dens Fladeindhold er beregnet til ca. 2,182,000 km2, hvoraf ca. 313,000 km2 ikke er dækket af evig Is, saa at den glet­ scherfri Del af Grønland er ca. otte Gange saa stor som det egentlige Danmark. folk eta l. Vod Folketællingen d. 1. Okt. 1930 levede der paa Grønland 16,630 Mennesker, Ihvoraf 16,222 Grønlændere og 408 Europæere. A f Befolkningen var 8772 bosat i Sydgrønland, •6972 i Nordgrønland og 886 i Østgrønland (Angmagssalik og Scoresbysund). Af Befolk­ ningen var 141 (Europæere) beskæftiget ved Kryolitminen i Ivigtut og 63 (overvejende Grønlændere) ved Kulbruddet paa Disko-Øen. Af voksne Forsørgere var opfort 2214 som Fan­ gere, 1324 som Fiskere og 115 som Kvæg­ holdere (og Daglejere). Ved Handelen var be­ skæftiget 414. Grønlands Styrelse i København. I H. t. Lov af 18. April 1925 henhørte samtlige Anlig­ gender vedrørende Grønland under Indenrigs­ ministeriet, med Undtagelse af Sager angaa- ende Kirke- og Skolevæsenet, der er under­ lagt Kirkeministeriet. Ved kgl. Resolutioner af 29. Maj 1933 samt 4. øg 9. Nov. 1935 blev de grønlandske Anliggender henlagt under Stats­ ministeriet. Samtlige Sager vedrørende Grønland er hen- ilagt under en D ir e k tø r , der har Forret­

ningssted i ÉéVenhavn (se Artiklen G rø n ­ la n d s S ty re I dé i1Afd. V, Real-Register for Kbhvn.), og unde? Direktøren er ansat en H a n d e ls c h e f, der varetager Salget af de fra Grønland hjemsendté Produkter og fore- staar Indkøbet af de Vafér, om hvis Ud­ sendelse til Grønland, der er truffet Bestem­ melse, idet den grønlandske Hsfndel er under­ givet Statsmonopol. Mellem Indbyggerne ind­ byrdes er der fri Handel. Handelen. Grønland er i handelsmæssig Hen­ seende delt i K o lo n id is tr ik te r (se neden­ for); i Spidsen for hver af disse staar en af Kongen udnævnt Kolonibestyrer. Ved de større Bopladser er der anlagt Handelsplad­ ser, og de kaldes U d s te d e r. Se ievrigt foran under Grønlands Styrelse. Inddeling og lokal Adm inistration. Grønland er i H. t. Lov af 18. April 1925 delt i 3 Landsdele: S y d g rø n la n d , der strækker sig fra Lindenows .Fjord til Nordre Strømfjord; N o rd g rø n la n d fra Nordre Strømfjord til Nordostrundingen; Ø s tg rø n la n d fra Linde- nows Fjord til Nordostrundingen. For hver af Landsdelene Nordgrønland og Sydgrønland er ansat en L an d sfo g e d , der skal have en Uddannelse, som den der kræ­ ves for at beklæde et Dommerembede i Dan­ mark. Han er Lan Isdelens Øvrighed i Almin­ delighed, dens øverste Politimyndighed og Tilsynsførende med dens Sundhedsvæsen og Handelsvirksomheden, samt Dommer og Skifte­

forvalter i Sager, der henb.brer dmfér dansk Ret m. m. Administrationen af ØstgrønTaiid samt af Nordgrønland Nord. for den 75. Breddegrad foregaar efter nærmere af Ministeriet fastsatte Regler. Fra 1. April 1934 er for Østgrønland ansaten særlig kgl. Inspektør med politimæssig Øvrighedsbeføjelse m. v. Landsdelene Syd- og Nordgrønland er i H.t.førnævnte Lov delt i Sysj 1e r og disse atter i Ko m m un er. Befolkningen vælger Kommuneraad, Sysselraad og Lands­ raad, der har en ved kgl.Anordning nærmere fastsat raadgivende og bevilgende Myndighed i de Sager, der vedrører det paagældende Land- omraade. Formanden for Sysselraadet benæv­ nes S y s s e lm a n d og beskikkes af Lands­ fogeden under Ministerens Approbation. K irke-og Skolevæsen. Grønland er delt i 10 Præstegæld; Antallet af de deri ansatte dan­ ske og grønlandske Førstepræster skal saa vidt muligt være lige stort. Til Betjeningen af fjernere Distrikter indenfor Præstegældene er ansat præsteviede Overkateketer og semi- narieuddannede Kateketer. Børneskolen ledes i hvert Præstegæld af Førstepræsten med Bistand af den præste­ viede Medhjælper og eventuelt af en Over­ kateket. Ved Lov af 18. April 1925 er der indført Skolepligt. For den videregaaende Ud­ dannelse er der oprettet Efterskoler ved Ege­ desminde, Godthaab og Julianehaab og i Forbindelse med Seminariet en Højskole- Seminariet ved Godthaab uddanner Lærere