Kraks Vejviser 1936 Handelsregister

Real-Register for København Mødres og Børns Bespisning, stiftet 1886-87,1 Adr. Nørreg. 202o.G. E (11-2) f) By 380x, et Selsk. til Bespisning af Modre med deres smaa Børn (indtil 7 Aars Alderen), samt Uddeling af Mad til Barselkvinder og syge Børn. Protektrice: H. k. H. P r in s e s s e T h y ra . Bestyrelse: Frøken Bertha A b r a ­ ham s on, Forstanderinde; F ru Elisabeth N a th a n , Næstforstandeiinde; Kontorchef H K u h n , R.DM. Kasserer; Prof. Dr. med. S A G am m e lto ft, R. DM.; Højesterets­ sagf. Otto B a n g ; F ru Kammerherreinde Ragnhild Cl an. Møllerforening, Dansk, GI. Kongevej. 96* 1El $ Cent. 5140 stiftet 29. Marts 1884. Udgiver et Tidsskrift, „Møllen14. Dampmøller N M a d se n , Kolding, For­ mand; Ingeniør Cand. polyt. H N y b o rg , Kasserer, Sekretær og Redaktør af Tids­ skriftet. M øltrup Optagelseshjem pr. Vildbjærg, opret­ te t 1912 af Pastor Johs. Munck, er et Red- ningshjem forMænd, der beskæftigesved Landbrug og ved Husflidsarbejde. Beret­ ning om Virksomheden samt Prislisten til­ sendes gratispaa Forlangende. Forstander: Pastor P K a s tr u p . Mønboforeningen af 1886. Formand: Bank- assist. S v .R a sm u s se n , Nøkkerosev. 5 E) f Søb. 1817. Mønsteds, Otto, Fond, stiftet af Grosserer Otto Mønsted (død 1916) og Hustru Anna f. Broge (død 1933). Kgl. konfirmeret Fundats af 21. Juni 1934. Bestyrelse: Direktør Aug. H o lm , R.DM., F ormand; Gross. Holger L a a g e-P e t e r se n, R. DM.; Prof. Dr. phil. P O P e d e r s e n , K. DM. FM. K ontor: Rysensteensg. 18 13 jJJ’Cent.9292. Mønstringskontoret for Søfarendes Paa- og Afmønstring, Ny Toldbodg. 51 E (9-4) fj Cent. 7289. Paa Forlangende og mod Eks- trabetaling kan Mønstringer foretages uden­ for Tiden. Mønstringsbestyrer: N V M L ø v g r e e n . Mønten. Den kgl. Mønt, Amager Boulevard 115 [S] j?) Cent. 5198; Bygningen opført 1921-22. Møntdirektør: N P N ie ls e n , MB.R. Medaillør: H S alom on. Mønt, Maal og Vægt. Skandinavisk Mønt. D anmark, Norge og Sverige har samme Møntsystem med Guld som Grundlag. I Danmark er udmøntet Skillemønter af Sølv, Kobberaluminiumnikkellegering, Kobber­ nikkel,BronceogJern. Danmarks Møntlov er af 23.Maj 1873 og traadte i K raft 1.Jan.1875. De nedennævnte Særskillemønter udmøntes M enhold Lov af 15. Febr. 1924. E fter “"Htkonventionen er de i hvert Land præ­ gede Monter lovligt Betalingsmiddel i de 2 +:ii ® *H-enL°ld til Møntkonventions- S n ] Marts 1924 kan der i hvert af Go-t BetnK dpræ^es Skillemønt, som er lov- MnnTen ArngSmiddel alene i det Rige, hvori M fX »W i 1Danmark og Norge ud- J101! ! - K n n m f ærskillemønt, og man ind- c»rlifrTUVo10^ In0nten’ Som f°rØVrigt efter sæ rbg^ekendtgøre^e Ophører a t væ*e S i t æ W 61 “ « « P 'W n i n 8s- Guldmønterne kan benyttes til Betaling af et hvilketsomhelst Beløb. A f Skille­ mønt er ingen pligtig at modtage mere end 20 Kr. i To- og; En-Kronestykker 5 K r. i x/2Kr., 25- og 10-Ørestykker og l K r’, i Bronzemønt; dog kan ethvert Beløb i Skatter og A fgifter til S tat og Kommune betales med To- og En-Kronestykker. Guldmønter, som har tabt x/2 °/o i Vægt, fæ lder ikke mellem Mand og Mand, men indløses af den danske Statskasse og er lov­ ligt Betalingsmiddel tilStatsafgifter; norske og svenske dog kun forsaavidt de ikke har tabt over 2 «/o. Skillemønter ophører først at være lovligt Betalingsmiddel over­

V — 2129 for Statskassen, naar de er saa slidte, at det ikke med Sikkerhed kan kendes, i hvilket Rige de er prægede, men overfor andre, naar Præget er utydeligt. Enhver der indleverer Guld til Mønten, dog ikke under 500,000 Kroners Værdi, kan faa det udpræget i Hovedmønter mod Betaling af Prægningsgebyret, 1/4 °/o for 20-Kronestykker og 1/3 °/o for 10-Krone- stykker. Kun Staten kan lade udpræge Skillemønt. Island sk Mønt. 2- og 1 Kroner i Aluminiumsbronce, 25- og 10 Aurarstykker iKobbemikkel, 5-, 2- og 1 Aurarstykker i Bronce. Islandske Kroner = ca. 3/4danske Kroner. Udenlandsk Mønt. (De anførte Værdier er Pari Kurs). B elgien: 1 Belga å 5 Fianc å, 100 Centimes — 51,88 Øre. E n g la n d : 1 Pound eller Livre Sterling (Sovereign, £ ) a 20 Shillings (sh) å 12 Pence (deniers, d) a 4 Farthings — 18 K r. 16 0 . 1 Shilling = 90 8 Øre. 1 Penny = 7,57 Øre. 1 Crown = 5 Shillings. 1 Florin — 2 Shil­ lings. 1 Guinea (= 2 1 Shillings) forekom­ mer sjælden som Mønt, men benyttes hyp­ pigt ved Prisangivelser. E stland: lkrone å, 100 Centimer = 100 Øre. F in la n d : 1 Mark a 100 Penni — 9,4 Øre. F ra n krig : 1Franc ålOOCentimes = 14,62 Øre. I Smaahandelen kaldes 5 Cent. i Reg­ len en Sou. Grækenland: 1 Drachmea 100 Lepta = 4,84 Øre. H o lla n d :! Gyldenk 100Cents = 1 Krone 49,99 Øre. Ita lien : 1 Lira klOOCentisimi = 19,61Øre. Ja p a n : 1 Yen a 100 sen = 1 Kr. 86 Øre. L etla n d : 1 L at a 100 Santims = 72 Øre. L itauen: 1 L it. h, 100 Cents — 37,31 Øre. Nordamerikanske forenede S tater: 1 Dollar å 100 Cents = 3 Kr. 73,15 Øre. Eagle (Guldmønt) = 10 Dollars. Polen: 1Zloty å 100 Groschen = 41,87 Øre. Portugal: 1 Escudo a 100 Centavos = 4 K r. 3,18 Øre. R u sla n d : 1 Tjervonetz a 10 Rubler å 100 Kopek = 19,20 Kr. Schweiz: 1 Franc å lOOCentimes — 720re. Spanien: 1 Peseta a 100 Centimos — 72 Øre. Tjek'oslovakiet: 1 Krone a 100 Heller = 11,15 Øre. T yrkiet: 1 Pund a 100 P ja s tre å 40 Para = 16 Kr. 39,24 Øre. T yskland: 1 Reichsmark å 100 Pfennige (P f.)= 88,89 Øre. Ungarn: 1 Pengo a 100 Filler = 65,30 Øre. Ø strig: 1 Schilling a 100 groschen — 52,5 Øre. (se tillige Eksport-Kalenderen sidst i dette Bind under Denmarks Banking and Mone- tary System). Gammel D ansk M aal og Vægt. Ved Forordningerne af 1. Maj 1683 og 10. Jan. 1698, der skyldes Ole Rømer, blev der indført ensartet Maal og Vægt i Danmark og Norge. Disse Forordnin­ ger, i nogle Punkter ændrede ved senere Bestemmelser, gjaldt i det væsentlige kun indtil 1.April 1912. Om Indførelsen af det me­ triske System se ndfr. u. „Det metriske Sy­ stem “. Længdemaal. Enheden for det ældre Sy­ stem var Foden, der efter kgl. Resol. af 3. \ Juni 1835 skulde være lig den gamle rhin- landske Fod, som den Gang anvendtes i 1 Fod (‘) å 12 Tommer (“) a 12Linier(“‘) å 12 Skrupler (““) = 0,31 Meter = 1,03 eng. Feet. I nogle Tilfælde brugtes De­ cimalinddeling. 1 Alen å 2‘ = 0,63 m = 2,06 e. F. 1 Favn a 3 Al = 1,88 m = 6,18 e. F .’ 1 Landmil =• 240001 = 1,02 geogr. Mil = 7,53 km = 4,68 eng. miles. 1 geografisk Mil = 1/15 af Ækvatorgra­ den = 23646 Fod = 0,99 Mil = 7,42 km.

Modr—Ment 1 Sømil = 5900,84 Fod = 1852 m = 6076 e. F. 1 Kabellængde = ’/io Sømil = 185,2 m = 0,84 eng. Cable-Length. Flademaal. 1 Kvadrat Fod = 0,1 m2 = 1,06 eng. Kv. F. 1 Kv. Alen = 0,39 m2 = 4,24 eng. Kv. F . 1 Tønde Land — 14000 Kv. Alen = 0,55 ha = 1,36 eng. Acres. 1 Kv. Mil = 10285,71 Td. Land = • 56,74 km2= 21,91 eng. mile of land = 1,03 geogr. Kv. Mil. 1 geogr. Kv. Mil = 0,97 Kv. Mil. Eubikm aal. 1 Kub. Fod = 0,03 m3 = 1,09 eng. Kub. F. 1 Kub. Favn = 27 Kub. Alen a 8 Kub. Fod å 1728 Kub. Tommer = 6,68 m3. 1 Favn Brænde var 3 Alen høj og bred med Brændestykker af 1 Alens Længde, altsaa 72 Kub. Fod = 2,23 m3. 1 Favn Skovmaal var 31/* Alen høj, altsaa 78 Kub. Fod = 2,41 m3. 1 Register-Ton = 100 engelske Kub. Fod — 91,59 danske Kub. Fod. H ulm aal, Enheden var en Pot = Vq« Kub. Fod. 1 Pot a 4 Pægle = 0,97 1 = 0,21 engl. Gallon. 1 Kande var 2 Potter, 1 V iertel var 8 Potter. / 1 Anker var 39 Potter, men i Praksis i Reglen 40 Potter. 1 Oksehoved var 6 Ankere. E t Fad var 4 Oksehoveder. 1 Stykfad var 5 Okse­ hoveder. 1 Korntønde å 8 Skæpper a 4 Fjerding­ kar a 2 O ttingkar a 2*/4 Pot = 144 . Potter eller 44/2 Kubikfod = 1,39 hl. 1 Øltønde = 136 Potter eller 44/4 K u­ bikfod = 1,31 hl. 1 Tjæretønde — 120 Potter eller 33^4 Kubikfod = 1,16 hl. 1 Kultønde = 176 Potter eller 51/2 K u­ bikfod = 1,70 hl. 1 Kultønde medTop —192P o tter= 1 ,8 5 hl. Handélsvægt. Enheden var Pundet, som efter kgl. Resolution af 20. August 1839 skulde være = 500 g. 1 Pund (®) å 100 Kvint a 10 O rt — 500 g — 1,10 eng. Pund. 1 Centner = 100 Pund. D et metriske System, vedtoges af den s franske Nationalforsamling ved Love af 7. April 1795 og 10. Decbr. 1799. D et blev dog afskaffet i 1812, men atter indført v. Lov af4. Ju li 1837. Enheden for Længdemaalene, Meteren, fastsattes til en Timilliontedel af Jordmeridiankvadranten, dens Under­ afdelinger Ø/io, 1/ioo og i/iooo) benævnedes med latinske Talnavne, dens Mangefold (10, 100, 1000 og 10000) med græske Tal­ navne. D et bestemtes endvidere, atFlade-, Kubik- og Rummaal samt Vægtmaal skulde benævnes efter det'samme System og sættes i uløselig Forbindelse med Me­ teren. For at finde Meterens Størrelse blev der foretaget en Gradmaaling fra Barcelona til Dunkerque, men uagtet det fundne Maal senere viste sig at være nrigtig beregnet, fastholdt man det allige­ vel, og Meteren er saaledes ikke noget Naturmaal. Længdemaal. I Millimeter (mm) = 1/iooo m = 0,46 Linier. 1, Centimeter (cm) = i/ioo m = 4,59 Libier. 1 \Decimeter (dm) == llio m = 3,82 Tommer. 1 Meter (m) = 3,19 Fod. 1 Dekameter (dam) = 10 m = 15,93 Alen. 1 Hektometer (hm )= 100 m =53,10 Favne. 1 Kilometer (km) = 1000 m = 0,13 M il. 1 Myriameter (mrm) = 10000 m ’= 1,33 Mil.

i l 9

I I 9