Kraks Vejviser 1934 del 2 Provinsregister

Tillæg til Afdeling IY

Grønland

1959

GRØNLAND. Grønland opdagedes Aar 983 af Islænderen Erik den Bede , og Landsmænd af ham bebyggede i den følgende Tid „Østerbygden" og „Vesterbygden" (de nuværende Julianehaabs og Godthaabs Distrikter). Under denne første nordiske Kolonisering var Grønland Sæde for en Biskop, havde 16 Kirker, hvoraf én Domkirke, samt et Munke- og et Nonnekloster; Ruiner af den Tids Bygninger er fundet paa flere Steder. Nordbokolonien gik efterhaanden tilbage og Forbindelsen med civiliserede Lande ophørte næsten helt. Da Præsten Hane Egede i 1721 begyndte en ny Kolonisation og Missionsvirksomhed paa Grønland, fandt han mod sin Forvenlning ingen Efterkommere af de nordiske Kolonister, men derimod Indbyggere af eskimoisk Stamme. Iblandt dem optog han da et Missions- og Organisationsarbejde, grundlagde bl. a. Kolonien Godthaab, der snart efterfulgtes af flere. 11750 blev Besejlingen af Landet og Missionens Opretholdelse overdraget til „Det alminde­ lige Handelskompagni1 og ved dettes Opløsning 1774 overgik Handel og Administration til „Den kgl. grønlandske Handel", der styrede Landet og den monopoliserede Handel for Statskassens Regning indtil 1912, da „Styrelsen af Kolonierne i Grønland" oprettedes under Indenrigs­ ministeriet i Kbhvn. Ved Lov af 18. April 1925 forandredes Betegnelsen „Styrelsen af Kolonierne i Grønland" til „Grønlands Styrelse". I 1929 henlagdes Grønlands Styrelse under Ministeriet for Søfart og Fiskeri for endelig fra 1. Juni 1933 at henlægges under Statsministeriet. — Dan­ marks Suverænitet over hele Grønland blev fastslaaet ved Kendelse af 5. April 1933 af den internationale Domstol i Haag. Ca. 1860 indførtes der et begrænset Selvstyre (i „Forstanderskaber"), og i 1908 oprettedes Kommuneraad og Landsraad, der udelukkende bestod af Indfødte. Lov af 18. April 1925 oprettede tillige Sysselraad og giver Danske, der har levet mindst to Aar i Landet, Adgang til Raadene; desuden indfører denne Lov delvis nye Regler for Styrelse, Handel, Retspleje, Sundhedsvæsen, Finansvæsen, Kirke og Skole. Ende­ lig er der ved en Lov af l.April 1925 givet nærmere Regler om Fangst, Fiskeri og Jagt i grønlandske Farvande til Beskyttelse af Grønlænder­ nes Interesser paa disse Omraader. I)e vigtigste Forskningsrejser i nyere Tid: John Ross (1818); William Scoresby (1822); Kapt. A Graah (1823-24 og 1829-30): Dr Rink (1848-52 m. fl.); Koldeway & Payer (1869-70, til Kong Wilhelms Land); J A D Jensen (1878); Nordenskiold (1883); Kapt. Holms Kone- baadsekspedition (1883-85, til Angmagssalik m. m.); Kapt. Ryder (1886-87, Scoresby Sund m. m.); Robert Peary (1886, 1892, 1895 m. fl.). Fridtjof Nansen (1888); Eivind Astrup og Peary (1892); V Garde (1893); Carlsbergfondens Ekspedition til Østgrønland (G Amdrup, 1898-1900). Den danske litterære Grønlands-Ekspedition (Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, 1902-04); Danmarks-Ekspeditionen (Mylius-Erichsen og Alf Trolle, 1906-08); Alabama-Ekspeditionen (Ejnar Mikkelsen, 1909-12); de Quervain (1912); Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land (Kapt. J P Koch, 1912-13); de fem Thule-Ekspeditioner (Knud Rasmussen, P Freuchen o. fl., 1912-24); Jubilæums-Ekspeditionen Norden om Grønland (Lauge Koch, 1920-23); Lauge Koch (1926—27); Godthaab-Ekspeditionen (Lauge Koch, 1929); Knud Rasmussens og Lauge Kochs videnskabelige Ekspeditioner til Syd- og Nordostgronland 1931-32 og 1933. (Kort over Grønland, se foregaaende Side).

Landet, Befolkningen og Styrelsen.

Areal. Grønland, Jordens største 0, strækker sig fra 59° 46’ Nordlig Bredde (Kap Farvel) til 83° 37’ N. Br., ialt en Udstrækning af 2670 km. Dens Fladeindhold er beregnet til ca. 2,170,000 km2, hvoraf kun ca. 88,100 km2 ikke er dækket af evig Is, saa at den glet­ scherfri Del af Grønland er ca. dobbelt saa stor som det egentlige Danmark. Folketal. Ved Folketællingen d. 1. Okt. 1930 levede der paa Grønland 16,630 Mennesker, hvoraf 16,222 Grønlændere og 408 Europæere. Af Befolkningen var 8772 bosat i Sydgrønland, 6972 i Nordgrønland og 886 i Østgrønland (Angmagssalik og Scoresbysund). Af Befolk­ ningen var 141 (Europæere) beskæftiget ved Kryolitminen i Ivigtut (i Kolonien Frederiks- haab) og 63 (overvejende Grønlændere) ved Kulbruddet (i Kolonien Ritenbenk). Af voksne Forsørgere var opført 2214 som Fangere, 1324 som Fiskere og 115 som Kvægholdere (og Daglejere). Ved Handelen var beskæftiget 414. Grønlands Styrelse i København. I H. t. Lov af 18. April 1925 henhørte samtlige Anlig­ gender vedrørende Grønland under Indenrigs­ ministeriet, med Undtagelse af Sager angaa- ende Kirke- og Skolevæsenet, der er under­ lagt Kirkeministeriet. Ved kgl. Resolution af 30. April 1929 blevde under Indenrigsministe­ riet henhørendegrønlandske Anliggender hen­ lagt under Ministeriet for Søfart og Fiskeri og overførtes ved kgl. Resolution af 29. Maj 1933 til Statsministeriet.

Samtlige Sager vedrørende Grønland er hen­ lagt under en Direktør, der har Forret­ ningssted i København (se Artiklen Grøn­ lands Styre Ise i Afd. V, Real-Register for Kbhvn.), og under Direktøren er ansat en Handelschef, der varetager Salget af de fra Grønland hjemsendte Produkter og fore- staar Indkøbet af de Varer, om hvis Ud­ sendelse til Grønland, der er truffet Bestem­ melse, idet den grønlandske Handel er under­ givet Statsmonopol. Mellem Indbyggerne ind­ byrdes er der fri Handel. Handelen. Grønland er i handelsmæssig Hen­ seende delt i Kolonidistrikter (se neden­ for); i Spidsen for hver af disse staar en af Kongen udnævnt Kolonibestyrer. Ved de større Bopladser er der anlagt Handelsplad­ ser, og de kaldes Udsteder. Se iavrigt foran under Grønlands Styrelse. Inddeling og lokal Administration. Grønland er i H. t. Lov af 18. April 1925 delt i 3 Landsdele: Sydgrønland, der strækker sig fra Lindenows Fjord til Nordre Strømfjord; Nordgrønland fra Nordre Strømfjord til Nordostrundingen; Østgrønland fra Linde- nows Fjord til Nordostrundingen. For hver af Landsdelene Nordgrønland og Sydgrønland er ansat en Landsfoged, der skal have en Uddannelse, som den der kræ­ ves for at beklæde et Dommerembede i Dan­ mark. Han er L^n.Isdelens Øvrighed i Almin­ delighed, dens øverste Politimyndighed og

Tilsynsførende med dens Sundhedsvæsen og Handelsvirksomheden, samt DommerogSkifte­ forvalter i Sager, der henhører under dansk Ret m. m. Administrationen af Østgrønland samt af Nordgrønland Nord for den 75. Breddegrad foregaar efter nærmere af Ministeriet fastsatte Regler. Landsdelene Syd- ogNordgrønland er i II. t. førnævnte Lov delt i Sysler og disse atter i Kommuner. Befolkningen vælger Kommuneraad, Sysselraad og Landsraad, der har envedkgl.Anordning nærmerefastsat raad- givendeogbevilgendeMyndighed i deSager, der vedrører det paagældende Landomraade. For­ manden for Sysselraadet benævnes Syssel­ mand og beskikkes af Landsfogeden under Ministerens Approbation. Kirke- og Skolevæsen. Grønland er delt i 10 Præstegæld; Antallet af de deri ansatte dan­ ske og grønlandske Førstepræster skal saa vidt muligt være lige stort. Til Betjeningen af fjernere Distrikter indenfor Præstegældene er ansat præsteviede Overkateketer. Børneskolen ledes i hvert Præstegæld af Førstepræsten med Bistand af den præste­ viede Medhjælper og eventuelt af en Over­ kateket. Ved Lov af 18. April 1925 er der indført Skolepligt. For don videregaaende Ud­ dannelse er der oprettet Efterskoler ved Ege­ desminde og Julianehaab og i Forbindelse med Seminariet en Højskole. Seminariet ved Godthaab uddanner Lærere (Kateketer). En-