Kraks Vejviser 1931 Handelsregister
Real-Register for Kjøbenliavn (3 Uddeling af Understøttelser til Krigs invalider samt saadannes og faldnes efter ladte fra Krigen 1864. Formand: Direktør Dr. phil. L Iv e rse n , R.;Sekretær: Fuldm. iFinm. PCM F jeld - b erg , R. DM. Centralkontoret for hjemløse Mænd oprettet 19. Apr. 1922, Absalonsg. 3 (3 $ Cent.14204 (12-2 og 7-81/2). Anviser Logis til hjemløse Mænd. Centralmissionen, grundlagt 28. Sept. 1910. Kontor :Stokhusg.2E(aabent 10-5) j|tCent. 2596 og 11596. Modtager til fattige og hjemløse Menne sker: Penge, Beklædningsgenstande, Na turalier m. m. 11ar Natteheiberge, Arbejds- hjem,Folkekøkken, Alderdomshjem,Børne hjem, Daghjem eg Slummission. Centralnævnet for Statsskolerne. For mand: Museumsinsp. Otto A ndru p, R., Frederiksborg Slot, Hillerød. Centralorganisationen af danske Cementim portører uden forKbhvn.,stiftet 4.0kt.l909. Formand: Direktør Konsul II S I lø y e r , Carøesg. 2. Randers $ 1543. Centralorganisationen af Købmandsforenin ger i Jylland. Formand: Købmand Laurs N ie ls e n , R. DM.; Hovedgaard £1 7. Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, stiftet l.,luli 1912, Gl.Kongev. 623 $ Cent. 5121&8221. Johs. K j æ r bøl. Centraludvalget for Danmarks Isenkræmmer- foreningersamt Kbhvns Glas- og Porcelæns- hdlforening. V-Voldg. 10’ (3 J) Cent. 14136. Formand: Frederik K asten , Vejen; Næst formand : Emil O B r ø n n u m, Kbhvn.; Kasserer: S H emm e; Sekretær: Jørgen B u ck a. Adm. Direktør: A W H o lm , C N Peter sens V. 20 E Jjl Gh. 2664. Centraludvalget for samtlige danske Han- delsrejsendeforeninger. Formand: DirektørII G u n st, Fredh.Kan. 6 E UCent. 4456. Central-Ølhandlerforeningen af 1900, stiftet 22. April. Adr. Langøg. 19* S $ Ryv.l983y. Formaal: Fagligeog filantropiskelnteresser. Formand: fli. Ølhdl. Caspar .1aco b sen . Charlottenborg Slot opførtes 1672 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. I II ’s uægte Søn Ulrik Frederik Gyl denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves Gaard. Det nuværende Navn fik det efter Chr.V’sEnkedronning CharlotteAmalie, der købte Slottet i!700. Efter hendes Død id.714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- der; i 1753 overlodes en Del af det til Kunst akademiet, men først i 1830 kom dette i Be siddelse af hele Bygningen. 1 1778 omdan nedes Slotshaven til en botanisk Have, der bortflyttedes i 1874. Charlottenlund. Skoven, der tidligere hed „den lille Dyrehave ved Ibstrup“ (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Ud flugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til sin Kammertjener, Jacob Pedersen, medRet til at holde Værtshus med alle Slags Forly stelser, men han faldt snart efter i Unaadeog maatte forlade Landet. 11672blev Ulrik Fre derik GyldenloveEjer; han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen- •dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733øggav det sit nu værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses sens Dod atter tilbage til Kronen. En be tydelig Ombygning foretoges 1880-81,ledet afFMeldahl. Chaufførernes kristelige Forening, Kontor: Guldbergsg. 1231E | N 7459. Chilesalpeter Komiteen, Vesterbrog. 4 A 3 „Axelborg1 f By 6837. Direktør: Landbrugskandidat Laur. L ar - sen. Komiteen, der er nedsat af Chilesalpeter- producenterne i Forbindelse med den chilen ske Stat, beskæftigersigikke med Køb eller Salg af Chilesalpeter; dens Virksomhed er udelukkende af oplysende Art.
Cent—Cliri R u in e r n e u n d e r C h ris tia n s b o rg er tilgængelige Sønd., Mand.,Onsd., Torsd., Fred. ogLørd. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen finder Sted i Hold med Foreri $ Cent. 4266 (11—4), Entré 50 Øre. (Foreninger og Børn 25 Øre). De kgl. R e p r æ s e n ta tio n s lo k a le r er i Reglen tilgængelige Sønd.. Torsd., Fred. og Lørd. Kl. 2-5. Foreningsbesøg maa forud aftales med Slotsl'orvaltningen, Tøjhusg. 17 Kl 11Cent. 4266 (11-4). Entré 1 Kr. Foreninger : 0 Øre. Christiansborg Slotskirke. Opført af C F Hansen, indviet 14. Maj 1826. Kirken benyttes til kirkelige Hand linger indenfor Kongehuset og er tillige Sognekirke for det ved kgl. Resolution af 16. Juni 1930 af udskilte Dele af Christians, Hel ligaands og Vor Frue Sogne oprettede Christiansborg Slotssogn. Sognepræst: ............................................ O rg a n ist:................................................ Kordegn: M Kr. Dahl. Kordegnens Kontor: Ved Kirken E $} By 7179(9-1, undt. Torsd.). Sognet begrænses af Havnen,Børskanalen, F redh.K an, Raauhusstr., Nytorv, Frede- riksb’ugg., Vesterbrog., Bernstorffsg. og Ved Hallerne. - I Gade-Registret foran i Afd II er anført, til hvilket Sogn hver en kelt Gade lierer. Christiansdal Kloster i Nærheden af Sorø,. Stiftelse for 24 — p. t. paa Grund af Dyr tiden dog kun 18—aldrende Jomfruer af den dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Røn nenkamp i 1866 og traadte iVirksomhed 1872. Klostret og det dermed forbundne K am m e rh e rre in d e J e s s y C a ro lin e Røn nenk am p s L e g a t har Kontor Bredg. 30Mb,1E . Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods ejer P C H ow d en -R o n n en k am p , R. DM.; Overretssagf. E. L a n g k i 1d e ; Sog nepræsten i Næsby. Sekretær: Landsretssagf. V G jø ru p . Christiansholms Fabriker, Akts., Kontor Nyhavn 4 E | Cent. 196 (5 Linier). Telegradr. „Christiansholms4'. Stiftetl880. Formaal: A t drive Fabrikation af Salt, Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom hed, Handel med disse og andre Fabrikata og Varer samt Rederivirksomhed. Aktiekapital: 2 Miil. Kr. Bestyrelse: Gross. Ernst M eyer, K. DM., Formand; Gross. Emil C H e r tz , R.; Gross. Vilh. Sko v g a a r d - P e te r s en. Adm. Direktør: A T h au low . Se tillige Afd.VII, Fag-Register: Kul, Koks og Cinders; Saltratfinaderier. Christian Science, Læseværelse: Amagert. 29 E $ By 7959, tilhører F irst Church of Christ, Scientist, Kbhvn., der er en Gi en af Moderkirken: The First Church of Christ, Scientist, Boston, Mass., U. S. A. - Guds tjenester, Søndagsskole og Onsdagsmøderi Borups Højskole, Fredh. Kan. 24 E . Christians Kirke, Strandg. E , tidligere Frede; riks Kirke. Grundstenen lægges 12. Juni 1755, Indvielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arki tekt var Eigtved, dog ikke for Taarnet, der skyldes G D Anthon og fuldførtes 1769. Menigheden, der bestod af den tysktalende Befolkning paaKrsthvn., nedlagdes ved kgl. Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken toges i Brug for Kristians Sogn 2. Juni 1901. Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten. Kirkeværge: Gross. J W G o tf r e d s e n . Sognepræst; Kaj H o 1me r. Res. Kapellan: E V B irch -O lsen . Kantor og Organist; B W G a arn , Kordegnens Kontor: Krsthvns. T.62 E Am. 4625 y. Aab.: Søgnedage (undt. orsd.) 9-1 samt Fred. 5-7. Sognet begrænses afTorveg.,Amagerbrog, Hollænderdybet, Amagerfælledv., Amager Boulevard og Havnen. - I Gade-Registret foran i Afd. II er anført, til hvilket *Sogn hver enkelt Gade hører. Kordegn: II C Ko fo ed. Graver:Helmer L u n d .
V — 2027 Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaam, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestæderne erobrede Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde.og den maat te opføres paany. Der findes betydelige Re ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un der Arbejderne til det nye Slot er der fun det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. medBorgen til Roskilde Bispestol, fremkald tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra begge Sider om at komme i Besiddelse af Borgen, da dermed fulgte Herredømmetover Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først da Erik af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien som Kbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taarn, men ogsaaBygninger med Rum, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op førte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes byrd om de forskellige Tiders Smag. Det var et forvirret Kompleks afuensartede Byg ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn “ hævede sig; de dannede en ure gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet Var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var blevet brøstfældigt, lodFred. IVdet fuld stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt den uregelmæssige Grundplan, lod Blaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med 6E tager; ogsaa Omgivel serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt- saa paa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat; paa Genopførel sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CF Hansen). Detgik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15.Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg ning (Arkitekt: Thorvald Jørgensen), 28. Maj 1918 fandt det første \Rigsdagsmode Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sifie ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. Udenrigsministe riets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kon gen afholdt første Gang offentlig Audiens paa Christiansborg 14. Jan. 1924. Dekgl. Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan. 1928. 1. April 1924 blev de overdækkede Ruiner af det gamle KjøbenhavnsSlot gjort offentlig tilgængelige. Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhard P e te r s e n ,R .
Made with FlippingBook Annual report