Kraks Vejviser 1930 del 1

Ohar—Clas

II — 1.07

R eal-R egister for K jøbcn lm vn

Christian Science, Læsevanælse: Amagert. 29 H J By 7959, tilhører First Church of Ohrist, Scientist, Kbhvn., der er en Gren af Moderkirken: The First Church of Christ, Scientist, Boston, Mass., U. S. A. - Guds­ tjenester, Søndagsskole, og Onsdagsmøder i Borups Højskole, Fredh. Kan. 24IH. Christians Kirke, Strandg. E,tidligere Frede­ riks Kirke. Grundstenen lægges 12. Juni 1755, Indvielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arki­ tekt var Eigtved, dog ikke for Taarnet, der skyldes G D Anthon og fuldførtes 1769. Menigheden, der bestod af den tysktalende Befolkning paaKrsthvn., nedlagdes ved kgl. Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken toges i Brug for Kristians Sogn 2. Juni 1901. Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten. Kirkeværge: Gross. J W G o t f r e d s e n . Sognepræst:Kaj Ho lme r . Res. Kapellan: E V Birch-Olsen. Kantor og Organist: BWG a a r n . Kordegnens Kontor: Krsthvns. T.62IE3 J) Am. 4625 y. Aab.: Søgnedage (undt. Torsd.) 9-1 samt Fred. 5-7. Sognet omfatter, den Del af Krsthvn., der ligger Sydvest forTorveg., afAmagerbro den Del, der begrænses af Amagerbrog.,Hollæn­ derdybet, Amager Fælledv. 3-27, 39-41,2-4, Svinget, Amager Boulevard samt Slots­ holmen. - I Gade-Registret foran i Afd.III er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade hører. „Christian til Palmetræet", Johannes F ri­ murerloge, dansk Datterlogo af Storlogen af Hamburg, Amagert.29 E . Cigar-, Cigaret- og Tobaksgrosserere og -Im­ portører, se Foreningen af Importører og Grossister i Tobaksbranchen. Cigaretfabrikantforeningen a f 1914. For­ mand : Direktør Holger S v e n ds e n; Kontor Bernstorffsg. 152 IS ffi Cent. 11610 & Cent. 14872. Cigar-og Tobaksfabrikanter, Foreningen af danske, stiftet 24. Sept. 1900. Formand: Aage Høy; Næstformand: C W H a n ­ sen; Kasserer: E Be n d i x sen. Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. Juni 1875. Direktør C P o u l s e n . Kontor: Bernstorffsg. 152IS ® Cent. 11610 &14872. Cigar- og Tobakshandlerforeningen af 1885. Formand: Chr. G Ch r i s t e tis e n S-Boule- vard 43 IS $ V 1776. Cirkelordenen, et hemmeligt Samfund. Loge­ lokale ogKontor Falkoner Allé 96 Hh. El | | Cent. 4413. Cirklen, stiftet 1897; Selskab af Kunstner­ inder indenfor alle Kunstarter samtkunstin- teresserede Damer. Formand: Pianistinde Frk. Else K r i eger, Aaboulevard 15IS JgN 3248; Sekretær: Fru Dr. Robert Nie l s en . Citadelskirken i Kastellet (ø)er opført af Fre­ derik IV, indviet 26. Nov. 1704. Sognepræst: A V Storm,R. Kordegn: Alfred Thomsen. Organist og Kantor: Cand. phil. Kai K ro - man. Kordegnens Kontor: Artilleristok 15 ® Palæ 502x. Aab, 9-1 (undt. Torsd.) Fred. tillige 5-7. Til Citadelssognet hører alle i Kastellet og alle, som hører til Afdelingerne der, selv om de bor udenfor, endvidere Kystartilleriregi- mentet. Sognet begrænses af Midtlinien af Toldbodv.,st.Kongensg., Østerbrog.,Kristi - aniag., Livjægerg., Østbaneg. samt at hele Frihavnen. - I Gade-Registret foran i Afd. III er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade hører. Classens Have. Anlæg paa Østerbro med Ind­ gang fra Arendalsg. og Classensg. Anlagt af Kbhvns Kommune 1925 - 26. Omfatter et Areal af 1,02 ha. Land. Classenske Boliger ved Godthaabsv. El, der ejes og administ. afFrdbg.Kommune, best. af en Hovedbygning, indeholdende Admini­ strationskontor for Frdbg. Kommunes E j­ endomme, Frdbg. Folkekøkkcn og Vaskeri, Kordegn: HCKo f o ed . Graver: Helmer L u n d.

staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med 6Etager; ogsaa Omgivel­ serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg­ ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt- saa paa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej­ det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog han Navnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof­ teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel­ sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CF Hansen). Detgik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg­ ning (Arkitekt: Thorvald .Jørgensen), 28. Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. Udenrigsministe­ riets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kon­ gen afholdt første Gang offentlig Audiens paa Christiansborg 14. Jau. 1924. De kgl. Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan. 1928. 1. April 1924 blev de overdaikkede Ruiner af det gamle Kjøbenhavns Slot gjort offentlig tilgængelige. Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhard P e t e r s e n , R . R u i n e r n e u n d e r Ch r i s t i a n s b o r g er tilgængelige Sønd., Mand., Onsd., Torsd., Fred. og Lord. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen finder Sted i Hold med Fører) Jl Cent. 4266 (11—4), Entré 50 Øre. (Foreninger og Børn 25 Øre). De kgl. R e p r æ s e n t a t i o n s l o k a l e r er i Reglen tilgængelige Sønd., Torsd., Fred. og Lørd. Kl. 2-5. Forenings besøg maa forud aftales med S! otsforvaltningen J) Cent. 4266 (11-4). Entré 1 Kr. Foreninger 50 Øre. Christiansborg Slotskirke. Opført af C F Hansen, indviet 14. Maj 1826. Fra Efteraaret 1926 benyttes Kirken kun til kirkelige Handlinger indenfor Kon­ gehuset. Angaaende kirkelige Attester henvises til Holmens Kirkes Kontor, Øster- brog. 15 (ø) D Cent. 2050. Christiansdal Kloster i Nærheden af Sorø, Stiftelse for 24 — p. t. paa Grund af Dyr­ tiden dog kun 18—aldrende Jomfruer af den dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Røn­ nenkamp i 1866 og traadte iVirksomhed 1872. Klostret og det dermed forbundne Kam­ me r h e r r e i n de J e s s y Ca ro l ine Røn­ nenkamps L e g a t har Kontor Bredg. 30Mb,1E . Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods­ ejer P C Howd en - Rø nn en k amp , R. DM.; Overretssagf. E. L a n g k i l d e ; Sog­ nepræsten i Næsby. Sekretær: Cand. jur. V Gj ø r u p . Christiansholms Fabriker, Akts., Kontor Nyhavn 4 00 jg Cent. 196 (5 Linier). Telegramadr. „Christiansholms". Stiftet 1880. Formaal: At drive Fabrikation af Salt, Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom­ hed, Handel med disse og andre Fabrikata og Varer samt Rederivirksomhed. Aktiekapital: 2 Mili. Kr. Bestyrelse: Gross. Ernst Meyer, K. DM., Formand; Gross. Emil C H e r t z , R.; Gross. Vilh. S ko v ga ar d - P e t e r sen. Adm. Direktør: AB T T h a u l ow . Se tillige Bind II (Fag-Registret): Kul, Koks og Cinders; Saltraffinaderier.

Charlottenborg Slot opførtes 1672 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. HL’s uægte Søn Ulrik Frederik Gyl- denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves Gaard. Det nuværende Navn fik det efter Chr.V’sEnkedronning CharlotteAmalie, der købte Slottet i 1700. Efter hendes Død il714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- der; i 1753 overlodes en Del af det til Kunst­ akademiet, men først i 1830 kom dette i Be­ siddelse af hele Bygningen. 11778 omdan­ nedes Slotshaven til en botanisk Have, der bortfiyttedes i 1874. Charlottenlund. Skoven, der tidligere hed „den lille Dyrehave ved Ibstrup* (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Ud­ flugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til sin Kammertjener, Jacob Pedersen, medRet til at holde Værtshus med alle Slags Forly­ stelser, men han faldt snartefter iUnaadeog maatte forlade Landet. 11672blevUlrikFre- derik GyldenløveEj er; han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen­ dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733 oggav det sitnu- værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses­ sens Død atter tilbage til Kronen. Pin be­ tydelig Ombygning foretoges 1880-81,ledet af F Meldahl. Chaufførernes kristelige Forening, Kontor: Guldbergsg. 1231 [N] J) N 7459. Chilesalpeter Komiteen, Vesterbrog. i A i „Axolborg“ JlBy 6837. Direktør: Landbrugskandidat L au r.L ar- sen. Komiteen, der er nedsat af den chilenske Stat,beskæftiger sig ikke med KobellerSalg afChilesalpeter; densVirksomhed er udeluk­ kende af oplysende Art. Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians­ borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestæderne erobrede Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og den maat­ te opføres paany. Der findes betydelige Re­ ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa­ lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un­ der Arbejderne til det nye Slot er der fun­ det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. medBorgen til Roskilde Bispestol, fremkald­ tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra beggeSider om at komme iBesiddelse af Borgen, dadermed fulgte Herredømmetover Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først daErik af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien som Kbhvns. Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taarn, men ogsaaBygninger medRurn, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl­ lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op­ førte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes­ byrd om de forskellige Tiders Smag. Det var et forvirret Kompleks afuensartede Byg­ ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn“ hævede sig; de dannede en ure­ gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var blevet brøstfældigt, lodFred. IVdet fuld­ stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt den uregelmæssige Grundplan, lodBlaataarn