Kraks Vejviser 1930 del 1

Bapt—Begr

Real-Register for Kjøbenhavn

11— 94

Samtidig overtog dette Krematoriet ved Bispebjerg, der er opfort 1907. Forinden Ligbrænding kan finde Sted, skal følgende A tte s te r skaffes tilVeje: 1. Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt. Dokumentet kan være affattet paa ustemp­ let Papir og oprettet enten for Notarius publicus eller for to Vidner, der under­ skriver til Vitterlighed og ved Paategning udtrykkelig erklærer, at Opretteren er ved sin Fornufts fulde Brug. Lige med en i den foreskrevne Fonn affattet Erklæring anses en af deD afdøde underskreven formløs Erklæring, medmindre dennes Rigtighed bestrides af den afdødes Ægtefælle (sam­ levende) eller Børn eller, hvis saadanne ikke findes, da af Forældre eller Søskende i den nævnte Orden. Afgives Erklærin­ gen af en Person under 18 Aar, maa der tillige foreligge Samtykke fra den eller dem, der har Forældremyndigheden. For en Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi­ ves af Indehaveren af Forældremyndighe­ den, men Gyldigheden af en saadan Erklæ­ ring bortfalder, naar Barnet overlever det 15de Aar. For BørnsVedkommende, der dør før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem­ melse om, at Liget skal brændes, uden for- udgaaende Erklæring i den foreskrevne Form tages af den eller dem, der ved Bar­ nets Død havdeForældremyndigheden,med­ mindre Barnet efter sit 15de Aar har til­ kendegivet Ønsket om, at dets Lig ikke skal brændes. Var den afdøde ikke fast bosat her i Landet, kan Ligbrænding finde Sted, selv om foranstaacnde Betingelser ikke er opfyldt, saafremt Bestemmelse om Lig­ brænding er truffet paa en efter hansHjem­ lands Lovgivning gyldig Maade. 2. Dødsattest fra den Læge, der har be­ handlet den Afdøde under hans sidste Syg­ dom. 3. Erklæring fra samme Læge om, at der efter hans Skøn ikke er nogen Grund til Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en Læge, skal Dødsattesten og den nævnte Erklæring være udstedt af Kredslægen (i Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted, hvor Dødsfaldet er sket. Politiet kanderhos, naar det finder Anledning dertil, altid kræve, at den nævnte Erklæring skal være afgivet af Embedslægen. 4. Attest fra Skifteretten om, at Døds­ attesten (2) er forevist. 5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds­ attesten er forevist ham, og Dødsfaldet indført i Ministerialbogen (i desønderjydske Landsdele til Personregisteret). 6. Attest fra Politiet (i Kbhvn. vedkom­ mende Politiassistent) om, at der fra Poli­ tiets Side intet er til Hinder for, at Lig­ brændingen kan finde Sted. Attesterne 1,2, 3, 4 og 5 skal forud være forevist Politiet. Attesterne 2 og 6 afleveres derefter paa Begravelsesvæsenets Kontor (hvis Liget er tilført fra et udenbys Sogn, af­ leveres i Stedet for Dødsattesten et Du­ plikat af denne, udstedt af Sognepræsten). Liget nedlægges i en Kiste af tyndt Zink eller Træ, hvis ydre Maal ikke maa overstige 2 Meter i Længden, 0,7 Meter i Bredden og 0,5 Meter i Højden. Liget maa kun være iført en enkelt Ligskjorte, og i Kisten maa ikke nedlægges Puder o. lign., der vanskeliggør Forbrændingen og for­ øger Askemængden. Naar Liget skal trans­ porteres enlængereVej,maaZinkkisten være anbragt i en Trækiste. Folkekirkens Præster kan, naar de er vil­ lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor Lig­ brænding skal finde Sted, efter samme Regler, som gælder for folkekirkelige Be­ gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn, af 16. Marts 1910). For Medlemmer af den jødiske Menighed er det ligeledes tilladt vedkommende Præ-

Præster: M Jørgensen T o ldam ; Johs. N ø rg a a rd . S a lem s k a p e lle t, Islandsg. 5 (S), ind­ viet 30. Okt. 1887. Præst: Ohr. Sommer. S io n sk a p e lle t, Bagsværdv.29,Lyngby, indviet 31. Okt. 1897. Præst: M Jørgensen Toldam . Barber og Frisør Laug, Kbhvns, Vestcrg. 22 E |1 By 989y&V2785x. Oldermand: Aug. Holm ; Kasserer: YiggoOlsen, Nansensg. 24 E D By 5359y, Træffetid 9-11. Barnets Glæde, Foreningen, stiftet 1918. Adr. Lombardig. 7 [S] J) Am. 2172 & Am. 2669x. Formaal:At skaffe Hjælp til fattige Børns Beklædning. Formand: Bagerm. Edv. J ø r- g en sen ; Kasserer: Ilnsejer A W a n g, Cy­ pres Allé 23 Kastrup J§ Kastrup 269. Barnets Hus, Annexgaardsv. 15 Rødovre pr. Valby JgRødovre 5. Formand for Komitéen: fh. Guvernør L C H e lw e g -L a rs e n , K. DM., Puggaardsg. 143O. Barnets Værn, Foreningen til Værn mod Værgcraads-Ovcrgreb, stiftet l.Nov. 1926. Sekretær: Carl C J a c o b s e n , Eivindsv.16 Charlottl. Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem for Sygeplejersker og dermed ligestillede Kvinder, Svanninge Bakker pr. Millinge. Statsanerkendt for Sygekassemedlemmer. Formand: Baronesse S c h a ffa litz k y de M u c k a d e ll, Kristianiag. 8S M |1 0 6389; Bestyrerinde: Sygeplejerske Frk. K J e p ­ p esen . Bedre Byggeskik, se Landsforeningen. Bedømmelses- og Voldgifts- Ret, Den almin­ delige paa Kbhvns Børs. Adresse: Børsens Sekretariat E fi Cent. 5313. Formand:JFro st,R.DM.; Næstformænd: Otto E A n d e rse n , R. DM. og V E ig t- ved, R .; Sekretær: Overretssagf. M R a f­ ten berg. Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg, Kbhvns Indleveringssted: Børskontoret EJ}Cent.2. For K o rn - og F o d e rs to fh a n d e le n Formand: V L u n d ; Næstformænd: J S H a n se n , R,, M H e n r i c h se n, R., L P W u lff, R. og Chr. Je n se n . For Sm ø rh andelen . Formand: O ttoE A nd ersen ,R . DM.; Næstformænd: H M Noack og Direktør Carl M u n g s f e ld t; Formand for Noteringsudvalget: Otto E A n d e rse n , R. DM. For F rø h a n d e l en. Formand: Kai S ta ll- k n e c h t; Næstformænd: Gustav H a g e , R. og PM K aae. For K affe h a n d e le n . Formand: Ferd. A n d e rse n ; Næstformænd: C H amm e­ le v ; ....................................... For J e r n - og M e ta lb ra n c h e n . For­ mand : Chr. S D ah 1,R.DM.; Næstformænd: M H a u n s tr u p og L E lsa ss, R. DM. F o r K o lo n ia lv a r e h a n d e le n . For­ mand : ErnstMeyer,K.DM.;Næstformænd: Carl A lb ec k og Hans H S th y r , R. F or M e lh a n d e le n . Formand: Ernst M eyer, K.DM.; Næstformænd :Rud. M ad­ se n og Niels Mørch. Forannævnte Udvalgs Sekretær: Børs­ inspektør S 0 r u mh e d e, R. Begravelse og Ligbrænding. Ved B e g ra v e ls e r paa Folkekirkens Kir- kegaarde (Lov af 19. April 1907), ved hvilke Folkekirkens Præster medvirker, skal Jordpaakastelse foretages overens- stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ­ sten er ikke pligtig at holde Ligtale, ej heller berettiget hertil imod de nær­ mestes Ønske. Efter Begæring af den, som har bestilt Begravelsen, kan den fung. Præst tillade Lægmænd at tale i Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar Begæringen er fremkommen, forindenHand- lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde og fra dens Kapeller uden Medvirkning af Folkekirkens Præster (b o rg erlig B e g ra ­ veIse), naar den afdøde ved en iTestaments- form affattet Erklæring, der kan skrives paa ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse

herom. For at Erklæringen om at ville begraves borgerlig kan tages til Følge, udkræves, at den paagældende, da han (hun) afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa- dan enErklæring afgives af Personer i Al­ deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden Forældres eller Værgers Samtykke fore­ ligge. For Personers Vedkommende, som ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække­ ligt, at Forældre eller Værger skriftlig begærer borgerlig Begravelse, naar de be­ stiller Begravelsen. Ved borgerlige Begravelser tillades paa Begæring af den, som bestiller Begravel­ sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner og anden Højtidelighed, dog at intet maa foretages, som strider imod Sømmelighed og Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke Jordpaakastelse. Ingen Talemaa holdeseller Sang afsynges imod de nærmestes Ønske. Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og med Orden, paahviler den, der har bestilt Begravelsen. Aftale om borgerlig Begravelse træffes i Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be­ styrelse og ellersmed vedkomm.Sognepræst. Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke- aarde af Personer, der staar udenfor Folke- irken, finder de ovenfor om borgerlige Be­ gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva­ rende Anvendelse. Medlemmer af et anerkendt Trossamfund eller et her i Landet bestaaende kristent Trossamfund, der ikke har Statens Aner­ kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for- rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller Ira dens Kapeller af Samfundets Præster. Saafremt det ønskes, at der ved disse Be­ gravelser skal kunne foretages andet, end hvad der i Henhold til Bestemmelsen er tilladt ved borgerlige Begravelser, eller et andet Ritual end Folkekirkens Ritual for Jordpaakastelse skal kunne benyttes, kan dette tilstedes, naar Handlingen fore­ gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet godkendt Begra­ velsesritual. De nærmere Regler for God­ kendelsen af disse Ritualer fastsættesved kgl. Anordning. Paa Andragende fra en Kommunalbe­ styrelse kan der af Ministeriet meddeles Tilladelse til, at der i en Kommune paa dennes Bekostning anlægges kommunale Begravelsespladser med lige Adgang for alle Kommunens Beboere til at blive be­ gravede paa samme og for alle Trossam­ funds Præster til at forrette Begravelser der med Benyttelse af deres Trossamfunds Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser skal der af Kommunen opføres mindst eet Begravelseskapel,' der paa lige Vilkaar skal kunne overlades til Brug ved alle Begravelser, som foregaar paa Kommunens Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal staa ethvert Trossamfund aabent paa sin Bekostning at opføre egne Kapeller paa denne. Trossamfund udenfor Folkekirken kan, naar de ønsker det, anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler. Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa hvilke Begravelser kan foregaa paa Folkekirkens Kirkegaarde, kan de for­ nødne Regler gives ved kongelig Anord­ ning, dog at der fremdeles saavel i Køb­ stæderne som paa Landet skal være Ad­ gang til at faa Begravelser forrettede paa Søn- og Helligdage med Undtagelse af første Juledag, første Paaskedag og første Pinsedag. L ig b ræ n d in g tillodes i Danmark først ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre­ matorium allerede i 1886 var opført af Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er Ligbrænding et kommunalt Anliggende, der sorterer under Begravelsesvæsenet.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online