Kraks Vejviser 1930 Handelsregister

Fag-Registrets Overskrifter. Fag-Registrets alfabetisk ordnede Afsnit („Fag") er dels gamle Erhvervsbetegneiser (f. Eks. Arkitekter, Grosserere, Smede), dels Navne paa Varer (f. Eks. Cement, Landbrugsmaskiner, Trikotage) eller Virksomheder (f. Eks. Bogholderianlæg, Livsforsikring, Sangundervisning). Den tekniske og sociale Udvikling gennem Tiderne afspejler sig i disse Fag-Overskrifter og deres Antal, og en Sammenligning mellem Vejviserens Fag-Registre f. Eks. med lOaarige Mellemrum vil give et tydeligt Billede af Udviklingens Styrke. Antallet af Fag-Overskrifter er af Hensyn til de Averterende undergivet en vis Be­ grænsning, saa Fag-Registret kan ikke som enkelte udenlandske Vejvisere betegnes som et Vareleksikon. Alligevel er en fremadskridende Specificering nødvendig, for al Læserne uden alt for stort Besvær kan finde netop den Vare, de søger Oplysning om. I følgende Tilfælde vil der saaledes opstaa nye Overskrifter: 1) Naar helt nye „Fag“ dukker op. Eksempler fra en noget ældre Tid er her Alumi­ nium, Automobiler, Autogensvcjsning, Cykler, Elektricitetsbranchens Fag, Fonografer, Oste­ løbe, Patentstilladser, Skrivemaskiner — og fra de senere Aar Agerkaalspulver, Aulomobil- financiering, Benzol, Bonemaskiner, Farvesprøjlning, Films, Flyvemaskiner, Foderolie, Franke­ ringsmaskiner, Kasein, Lufttrafik, Molersten, Radioanlæg, Staalvinduer, Traclorer, Trykluftværk­ tøj, Tørmælk, Insulin, Midler mod Husbukke, Lydfilm, Pelsfarme, Investeringsselskaber. I Sammenligning med den uhyre Vækst paa dette Omraade forslaar det kun lidt, at en Del Fag, der endnu findes i Vejviserne fra 1860’erne, efterhaanden er forsvundne eller i Færd med at forsvinde, f. Eks. Bleginænd, Blodkopsættere, DestiJIaleurer, Fiskeblødere, Guldslagere, Harehaarstilberedere, Hørheglere, Iglehandlere, Illumineur-Instituter, Kammagere, Kandestøbere, Knapmagere, Ligklæderinder, Lysestøbere, Opodeldoc-Fabrikker, Sporemagere, Sværdlegere. 2) Naar gamle Fag deles, fordi Varer, der hidtil var Haandværksprodukter, nu frem­ stilles ad fabrikmæssig Vej, f. Eks. Bagere — Brødfabrikker, Blikkenslagere — Blikvare- fabrikker, Slagtere — Svineslagterier. 3) Naar Specialvirksomheder udskiller sig fra de gamle „Fag“, f. Eks. Plovfabrikker fra Smedefaget, Kontorinventarfabrikker fra Snedkerfaget, Kaffehandlere, Konfekturehandlere etc. fra Urtekrambranchen, Automobiltransport fra Vognmandsfaget. 4) Selv om en saadan Specialisering af Fabrikation eller Forhandling endnu ikke har fundet Sled, kan det være nødvendigt at henføre adskillige Varer og Artikler under særlige Overskrifter, da det ellers praktisk talt vilde være umuligt for Publikum at udfinde, hvor disse Varer fremstilles eller forhandles, f. Eks. hvilke Blikvarefabrikker, der fabrikerer Crown- Corks, hvilke Speditører, der giver sig af med Kontrolering af Korn, hvilke Murermestre, der bygger Dampskorstene, hvilke Ingeniører, der udfører Varme- og Ventilationsanlæg. Faget „Grosserere", der i gamle Dage omfattede en Fo'rtegnelse over Erhvervsdrivende af ret ensartet Karakter, vilde nu om Stunder ikke sige Vejviserens Læser meget, hvis det ikke var sup­ pleret med en Mængde andre Fag, f. Eks. Korn, Foderstoffer, Gødning, Kul, Kolonial, Manu­ faktur, Smør etc. etc. Men da Grænsen for, hvad der i saa Henseende er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, ofte kan være Tvivl underkastet, har Redaktionen i Fag-Registret indføjet talrige Henvisninger i Teksten, f. Eks. fra Højesteretssagførere til Sagførere, fra Ugeblade til Aviser, fra Cherry Brandy til Likører. Dette er ogsaa Tilfældet, naar to eller flere Overskrifter kunde synes lige berettigede; f. Eks. er der fra Chaufførskoler henvist til Automobilkøreskoler, fra Kort­ registre til Kartoteker, fra Trillebøre til Hjulbøre, fra Kolonialhandlere til Urtekræmmere. Endvidere .har man søgt at lette Orienteringen ved de Oversigter (Grupperinger af be­ slægtede Fag), der er indskudt i Emnelisten paa de guie Blade foran i dette Bind (se Emne­ listens Titelblad).