Kraks Vejviser 1929 gaderegister ny

Real-Register for Kjøbenhavn

Bapt—Begr

11 — 94

S a le m s k a p e lle t, Islandsg. 5 E , ind­ viet 30. Okt. 1887. Præst: Okr. S om m er. S io n s k a p e lle t, Bagsværdv.2 9 ,Lyngby, indviet 31. Okt. 1897. Præst: M Jørgensen T old am . Barber og Frisør Laug, Kbhvns, Vesterg- 2 2 E |}By989y&V2785x. Oldermand: Aug. H o lm ; Kasserer: V igg oO lsen , Nansensg. 24 E J) By 5359y, Træifetid 9-11. Barnets Glæde, Foreningen, stiftet 1918. Adr. Lombardig. 7 [S] j| Am. 2172 & Am. 26(i9x. Formaal: A t skaffe Hja lp til fattige Børns Beklædning. Formand: Entreprenør Søren L a r se n ; Kasserer: Husejer A W a n g , Cy­ pres Allé 23 Kastrup jj) Kastrup 269. Barnets Hus, Adr. Rødovre. Formand for Komitéen: fh. Guvernør L C H e lw e g - L a r s e n, K. TIM., Puggaardsg. 143 13. Barnets Værn, Foreningen til Værn mod Værgeraads-0 vergreb, stiftet l.N o v . 1926. Adr. Rantzausg. 30 El. Formand: Svend L a r s e n . Afd. f. Gjentofte: Eivindsv. 16 Charlott!. Sekretær: Carl C J a c o b s e n . Baronessens Hvile- og Rekonvalescenthjem for Sygeplejersker og dermed ligestillede Kvinder, Svanninge Bakker pr. Millinge. Statsanerkendt for Sygekassemedlommer. Formand: Baronesse S c h a ffa litz k y de M uc k a d e 11, Kristianiag. 8S ES J$ 0 6389; Bestyrerinde: Sygeplejerske Frk. K J e p ­ p esen . Bedre Byggeskik, se Landsforeningen. Bedømmelses- og Voldgifts-Ret, Den almin­ delige paaKbhvns Børs. Adresse: Børsens Sekretariat E j) Cent. 5313. Formand:JFro st,R .DM .; Næstformænd: Otto E A n d e r s e n , R. og V E igt,- ved, R .; Sekretær: Overretssagf. M R a f- fen b erg. Bedømmelses- og Voldgiftsudvalg, Kbhvns Indleveringssted: Børskontoret E |)Cent.2. For K o r n - og F o d e r s to fh a n d e le n Formand: V L u n d ; Næstformænd : J S H a n s e n , R., M H e n r ic h s e n , R , L P W u l f f , R. og Chr. Jen sen . For Sm ørh an d elen . Formand: Otto E Andersen,R.;Næstformænd: H M N o a c k og Direktør C a r lM u n g s fe ld t; Formand for Noteringsudvalget: Otto E A n d e r se n , R. For Frøhan del en. Formand: Kai S t all- k n e c h t; Næstformænd: Gustav H a g e , R. o g P M K a a e . For K a ffe h a n d e le n . Formand: Ferd. A n d e r s e n ; Næstformænd: Louis M e ­ yer, R. DM. ogC H am m e le v . For J e r n - og M e ta lb ra n c h e n . For­ mand: Chr. S D a h l, R.; Næstformænd: M H a u n s t r u p o g L E ls a s s , R. DM. F o r K o lo n ia lv a r e h a n d e le n . For­ mand : Ernst M ey er,K.DM.;Næstformænd: Carl A lb e c k og Hans H S t h y r , R. For M e lh a n d e le n . Formand: Ernst M ey er, K.DM.;Næstformænd:Rud. M ad­ sen og Niels M ørch. Forannævnte Udvalgs Sekretær: Børs­ inspektør S Ø r um h e d e , R. Begravelse og Ligbrænding. Ved B eg r av e1s e r paa FolkekirkensKir­ kegaarde (Lov af 19. April 1907), ved hvilke Folkekirkens Præster medvirker, skal Jordpaakastelse forøtages overens- stemm. med Folkekirkens Ritual. Præ­ sten er ikke pligtig at holde Ligtale, ej heller berettiget hertil imod de nær­ mestes Ønske. Efter Begæring af den, som har bestilt Begravelsen, kan den fung. Præst tillade Lægmænd at tale i Kirken, i Kapellet eller ved Graven, naar Begæringen er fremkommen, forindenHand- lingen begynder. Folkekirkens Medlemmer kan begraves paa Folkekirkens Kirkegaarde og fra dens Kapeller uden Medvirkning at Folkekirkens Præster (b o rg e rlig B e g r a ­ velse), naar den afdøde ved en iTestaments- form affattet Erklæring, der kan skrives paa

ustemplet Papir, har truffet Bestemmelse herom. For at Erklæringen om at ville begraves borgerlig kan tages til Følge, udkræves, at den paagældende, da han (hun) afgav Erklæringen, var fyldt 15 Aar og ved sin Fornufts fulde Brug. Naar saa- dan enErklæring afgives af Personer i A l­ deren mellem 15 og 18 Aar, maa desuden Forældres eller Værgers Samtykke fore­ ligge. For Personers Vedkommende, som ikke er fyldte 15 Aar, er det tilstrække­ ligt, at Forældre eller Værger skriftlig begærer borgerlig Begravelse, naar de be­ stiller Begravelsen. Ved borgerlige Begravelser tillades paa Begæring af den, som bestiller Begravel­ sen, Tale og Sang, Medbringelse af Faner og anden Højtidelighed, dog at intet maa foretages, som strider imod Sømmelighed og Orden. Ved disse Begravelser foretages ikke Jordpaakastelse. Ingen Tale maa holdes eller Sang afsynges imod de nærmestes Ønske. Ansvaret for, at alt foregaar sømmeligt og med Orden, paahviler den, der har bestilt Begravelsen. Aftale om borgerlig Begravelse træffes i Kbhvn. og andetsteds, hvor der findes et eget Begravelsesvæsen, med dettes Be­ styrelse og ellers med vedkomm.Sognepræst. Ved Begravelser paa Folkekirkens Kirke- f aarde af Personer, derstaar udenfor Folke- irken, finder de ovenfor om borgerlige Be­ gravelser indeholdte Bestemmelser tilsva­ rende Anvendelse. Medlemmer af et anerkendt Trossamfund eller et her i Landet bestaaende kristent Trossamfund, der ikke har Statens Aner­ kendelse, kan ogsaa faa Begravelse for- rettet paa Folkekirkens Kirkegaarde eller fra dens Kapeller af Samfundets Præster. Saafremt det ønskes, at der ved disse Be- ravelser skal kunne foretages andet, end vad der i Henhold til Bestemmelsen er tilladt ved borgerlige Begravelser, eller et andet Ritual end Folkekirkens Ritual for Jordpaakastelse skal kunne benyttes, kan dette tilstedes, naar Handlingen fore­ gaar efter et af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet godkendt Begra­ velsesritual. De nærmere Regler for God­ kendelsen af disse Ritualer fastsættesved kgl. Anordning. Paa Andragende fra en Kommunalbe­ styrelse kan der af Ministeriet meddeles Tilladelse til, at der i en Kommune paa dennes Bekostning anlægges kommunale Begravelsespladser med lige Adgang for alle Kommunens Beboere til at blive be­ gravede paa samme og for alle Trossam­ funds Præster til at forrette Begravelser der med Benyttelse af deres Trossamfunds Ritual. Paa saadanne Begravelsespladser skal der af Kommunen oprøres mindst eet Begravelseskapel, der paa lige Vilkaar skal kunne overlades til Brug ved alle Begravelser, som foregaar paa Kommunens Begravelsesplads, ligesom det ogsaa skal staa ethvert Trossamfund aabent paa sin Bekostning at opføre egne Kapeller paa denne. Trossamfund udenfor Folkekirken kan, naar de ønsker det, anlægge egne Kirkegaarde eller Begravelsespladser med Iagttagelse af de for Kirkegaardes Anlæg m. v. til enhver Tid foreskrevne Regler. Med Hensyn til Dagene og Tiderne, paa hvilke Begravelser kan foregaa paa Folkekirkens Kirkegaarde, kan de for­ nødne Regler gives ved kongelig Anord­ ning, dog at der fremdeles saavel i Køb­ stæderne som paa Landet skal være Ad- ang til at faa Begravelser forrettede paa øn- og Helligdage med Undtagelse af første Juledag, første Paaskedag og første Pinsedag.

Ligbrænding et kommunalt Anliggende der sorterer under Begravelsesvæsenet. Samtidig overtog dette Krematoriet ved Bispebjerg, der er opfort 1907. Forinden Ligbrænding kan finde Sted, skal følgende A tte s te r skaffes tilV e je : 1. .Tilkendegivelse fra Afdøde om, at det er hans (eller hendes) Vilje at blive brændt. Dokumentet kan være affattet paa ustemp­ let Papir og oprettet enten for Notarius publicus eller for to Vidner, der under­ skriver til Vitterlighed og ved Paategning udtrykkelig erklærer, at Opretteren er ved sin Fornufts fulde Brug. Afgives Er­ klæringen af en Person under 18 Aar, maa der tillige foreligge Samtykke fra den eller dem, der har Forældremyndigheden. For en Person under 15 Aar kan Erklæringen afgi­ ves af Indehaveren af Forældremyndighe­ den, men Gyldigheden af en saadan Erklæ­ ring bortfalder, naar Barnet overlever det 15de Aar. For BørnsVedkommende, der dør før det fyldte 18de Aar, kan gyldig Bestem­ melse om, at Liget skal brændes, uden for- udgaaende Erklæring i den foreskrevne Form tages af den eller dem, der ved Bar­ nets Død havdeForældremyndigheden,med­ mindre Barnet efter sit 15de Aar har til­ kendegivet Ønsket om, at dets Lig ikke skal brændes. Var den afdøde ikke fast bosat her i Landet, kan Ligbrænding finde Sted, selv om i'oranstaaende Betingelser ikke er opfyldt, saafremt Bestemmelse om L ig­ brænding er truffet paa en efter hansHjem- lands Lovgivning gyldig Maade. 2. Dødsattest fra den Læge, der har be­ handlet den Afdøde under hans sidste Syg­ dom. 3. Erklæring fra samme Læge om, at der efter hans Skøn ikke er nogen Grund til Mistanke om, at Døden er foraarsaget ved en Forbrydelse. Er den Afdøde under sin sidste Sygdom ikke blevet behandlet af en Læge, skal Dødsattesten og den nævnte Erklæring være udstedt af Kredslægen (i Kbhvn. Stadslægen) paa det Sted, hvor Dødsfaldet er sket. Politiet kan derhos, naar det finder Anledning dertil, altid kræve, at den nævnte Erklæring skal være afgivet af Embedslægen. 4. Attest fra Skifteretten om, at Døds­ attesten (2) er forevist. 5. Attest fra Sognepræsten om, at Døds­ attesten er forevist ham, og Dødsfaldet indført i Ministerialbogen (i de sønderjydske Landsdele til Personregisteret). 6. Attest fra Politiet (i Kbhvn. vedkom­ mende Politiassistent) om, at der fra Poli tiets Side intet er til Hinder for, at L ig' brændingen kan finde Sted. Attesterne 1 ,2 ' 3, 4 og 5 skal forud være forevist Politiet > Attesterne 2 og 6 afleveres derefte- paa Begravelsesvæsenets Kontor (hvir Liget er tilført fra et udenbys Sogn, af8 leveres i Stedet for Dødsattesten et D u " plikat af denne, udstedt af Sognepræsten)" Liget nedlægges i en Kiste af tynd • Zink eller Træ, hvis ydre Maal ikke mat overstige 2 Meter i Længden, 0,7 Meter & Bredden og 0,5 Meter i Højden. Liget ma i kun være iført en enkelt Ligskjorte, og a Kisten maa ikke nedlægges Puder o. lign.,i der vanskeliggør Forbrændingen og for­ øger Askemængden. Naar Liget skal trans­ porteres en længereVej, maaZinkkisten være anbragt i en Trækiste. Folkekirkens Præster kan, naar de er vil­ lige dertil, medvirke ved Ligfærd, hvor L ig­ brænding skal finde Sted, efter samme Regler, som gælder for folkekirkelige B e­ gravelser i Almindelighed (Kgl. Anordn, af 16. Marts 1910). For Medlemmer af den jødiske Menighed er det ligeledes tilladt vedkommende Præ­ ster at foretage kirkelige Handlinger for­ ud for Ligbrændingen. Naar Jordpaakastelse finder Sted skaj

L ig b ræ n d in g tillodes i Danmark først ved Lov af 1. April 1892, efter at et Kre­ matorium allerede i 1886 var opført af Forening for Ligbrænding. I 1894 tillodes gejstlig Medvirkning. Fra 1. April 1913 er