Kraks Vejviser 1929 del 1
Real-Register for Kjøbenhavn
II — 107
Cent— Cita
Centraludvalget for samtlige danske Han- delsrejsendeforeninger, Vimmclskaftet 42 m $ Cent. 6755. Formand: Gross. Peter W i n t he r. Central-ølhandlerforeningen a f 1900, stiftet 22. April. Adr. Graastonsg. 4 IB $ V 9-l55y. Forman 1: Fauligeog filantropiske Interesser. Formand : Ollnll. ( laspar .1 ae o li sen. Charlottenborg Slot opfortes 1(572 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. 11.1’s uægte Son Ulrik Frederik Gyl- denlove, hvorfor det kaldtes Gyldenløves Gaard. Det nuværende Navn tik det efter Chr.V's Enkedronning Charlotte Amalie, der kobteSlottet i 1700. Efter hendes Dod i 1714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- dcr; i 1753 overlodes en Delaf det til Kunst akademiet, men forst i 1830 kom dette i Be siddelse af hele Bygningen. I 1778 omdan nedes Slotshaven til en botanisk Have, der bortllyttedes i 1874. Charlottenlund. Skoven, dertidligere hed „den lille Dyrehave ved Ibstrup'1 (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Ud flugtssted. Kongen overdrog den i 1663 til sin Kammertjener, .Jacob Pedersen, medRet til at holde Værtshus med alle Slags Forly stelser, men han faldtsnartefter iUnaadeog maatte forlade Landet. 1 1672 blev Ulrik Fre derik GyldenloveEjer; han byggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Ravn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen dommen i 1683, og Chr. V I skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i 1733 og gav det sit nu værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses sens Død atter tilbage til Kronen. En be tydelig Ombygning foretoges 1880-81,ledet af F Meldahl. Chaufførernes kristelige Forening, Kontor: Guldbcrgsg. 1231 IN] J) N 7459. Chilesalpeter Komiteen, Vesterbrog. 4 A S „Axclborg“ JVBy 6837. Direktør: Landbrugskandidat L au r.L ar se n. Komiteen, der er nedsat af den chilenske Stat,beskæftiger sig ikke med Køb eller Salg afChilesalpeter; densVirksomhed er udeluk kende af oplysende Art. Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Christians borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fra Søsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Iiansestæderne erobrede Kbhvn.,lod deBorgen nedbryde,og denmaat te opføres paany. Der findes betydelige Re ster af den oprindelige Borg, (so nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, at det Kildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absa lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un der Arbejderne til det nye Slot er der fun det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænket Kbhvn. medBorgentilltoskilde Bispestol, fremkald tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra begge Sider om at komme iBesiddelse af Borgen, da dermed fulgte Herredømmetover Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først daErik af Pommern 19. Okt. 1416 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien som Kbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taarn, men ogsaa Bygninger med Rum, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 26. Sept. 1445 fejrede sit Bryl lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op førte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes byrd om de forskellige Tiders Smag. Det var et forvirret Kompleks afuensartede Byg ninger, over hvilke det mægtige Taarn
Bestyrelse: Gross. Ernst M ey er, K . DM., For mand; Gross. Emil C H e rtz , R .; Overrets sagf. Gunnar S a l l y , Næstformand; Gross. Vilh. S k o v g a a r d -P e te r s e n . Adm. Direktør: A B T Th au lo a v . So tillige Bind II (Fag-Registret): Kul, Koks og Cinders; Saltraffinaderier. Christian Science, Læseværelse: Amagert. 29 iKj $ By 7959, tilhører First Church of Chrisf, Scient.ist, Ivbhvn., der er en Gien af Moderkirken: The First Church of Christ, Scientist, Boston, Mass., U. S. A . - Guds tjenester, Søndagsskole, og Onsdagsmøder i Borups Højskole, Fredh. Kan. 24 Kl. Christians Kirke, Strandg. K,tidligere Frede riks Kirke. Grundstenen begges 12. Juni 1755, Ind vielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arki tekt var Eigtved, dog ikke for Taarnet, der skyldes G D Anthon og fuldførtes 1769. Menigheden, der bestod af den tysktalende Befolkning paaKrsthvn., nedlagdes ved kgl. Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken toges i Brug for Kristians Sogn 2. Juni 1901. Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten. Kirkeværge: Gross. J W G o t f r e d s e n. Sognepræst: Kaj H o lm e r. Res. Kapellan: E V B irch -O lse n . Kantor og Organist: B W G aarn. Kordegnens Kontor: Krsthvns. T. 62 K ® Am. 4625 y. Aab.: Søgnedage (undt. Torsd.) 9-1 samt Fred. 5-7. Sognet omfatter den Del af Krsthvn.,der ligger Sydvest forTorveg.,afA magerbro den Del, der begrænses af Amagerbrog.,Hollæn derdybet, Amager Fælledv. 3-27,39- 11, 2-4, Svinget, Amager Boulevard samt Slots holmen. - I Gade-Registret foran i A fd.III er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade hører. „Christian til Palmetræet” , Johannes Fri murerloge under Storlogen af Hamburg, Kronprinsensg. 7 K . Cigar-, Cigaret- og Tobaksgrosserere og -Im portører, se Foreningen af Importører og Grossister i Tobaksbranchen. Cigaretfabrikantforeningen a f 1914. For mand : Direktør K E M M a r c u s s e n , Aal borg. Kontor Bernstorffsg. 152 IB |) Cent. 11610 & Cent. 14872. Cigar- og Tobaksfabrikanter, Foreningen af danske, stiftet 24. Sept. 1900. Formand: Aage H ø y ; Næstformand: C W H a n sen ; Kasserer: E B e n d ix se n . Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening a f 20. Juni 1875. Direktør C P o u ls e n . Kontor: Bernstorffsg. 152 IB D Cent. 11610 & 14872. Cigar- og Tobakshandlerforeningen af 1885. Formand: Chr. G C hri s t ens e n, S-Boule- vard 43 E | V 1776. Cirkelordenen, et hemmeligt Samfund. Loge lokale og Kontor Falkonerallé 96 Hh. E J) Cent. 4413. Cirklen, stiftet 1897; Selskab af Kunstner inder indenfor alle Kunstarter samt kunstin teresserede Damer. Formand: Pianistinde Frk. Else K rie g e r, Aaboulevard 1513 JJN 3248; Sekretær: Fru Dr. Robert N ie ls e n . Citadelskirken i Kastellet Hl er opført af Fre derik IV , indviet 26. Nov. 1704. Sognepræst: A V S to rm ,R . Kordegn: Alfred T h om sen . Organist og Kantor: Cand. phil. Kai K r o man. Kordegnens Kontor: Artilleristok 11? Hl $) Palæ 502 x. Aab. 9-1 (undt. Torsd.) Fred. tillige 5-7. Til Citadelssognet hører alle i Kastellet og alle, som horer til Afdelingerne der, selv om de bor udenfor, endvidere Kystartilleriregi- mentet. Sognet begrænses af Midtlinien af Toldbodv.,st. Kongensg., Østerbrog., Kristi - aniag., Livjægerg., Østbaneg. samt af hele Frihavnen. - I Gade-Registret foran i Afd. III er anført, til hvilket Sogn hver enkelt Gade horer. Kordegn: H C K o f o ed. Gravér: Helmer L u n d.
„Blaataarn" hævede sig; de dannede en ure gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var blevet brøstfældigt, lod Fred. I Vd et fuld- stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt den uregelmæssige Grundplan, lod Blaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med(5Etager; ogsaa Omgivel- serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. I V ’s Slot var en kedsommelig Byg ning, der efter Datidens Mening aldeles ikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kun Lov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt- saa paa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. V I det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej det i det væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, og kun de endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel sen. Kirken indviedes 14. Maj 1826 og selve Slottet 1.Nov. 1828 (Arkitekt: C F II ansen). Detgik atter op i Luer 3 .Okt. 1884.15.Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg ning (Arkitekt: Thorvald Jørgensen), 28. Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa det ny Christiansborg Slot, og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. Udenrigsministe riets Lokaler blev taget i Brug 1922. Kon gen afholdt første Gang offentlig Audiens paa Christiansborg 14. .fan. 1924. De kgl. Repræsentationslokaler indviedes 12. Jan. 1928. 1. April 1924 blev de overdækkede Ruiner af det gamle Kjøbenhavns Slotgjort offentlig tilgængelige. Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhard P e t e r s e n , R. R u in e rn e und er C h r is tia n s b o r g er tilgængelige Sønd., Mand.,Onsd., Torsd., Fred. og Lørd. Kl. 12,1,2,3,4 (Forevisningen finder Sted i Hold med Fører) fl Cent. 4266 (11—4), Entré 50 Øre. (Foreninger og Børn 25 Øre). D e kgl. R e p r æ s e n ta t io n s lo k a le r er i Reglen tilgængelige Sønd., Torsd., Fred. og Lørd. K l. 2-5. Foreningsbesøg maa forud aftales med Slotsforvaltningen J) Cent. 4266 (11-4). Christiansborg Slotskirke. Opført af 0 F Hansen, indyiet 14. Maj 1826. Fra Eftcraarot 1926 behyttes Kirken kun til kirkelige Handlinger indenfor Kon gehuset. Angaaende kirkelige Attester henvises til Holmens Kirkes Kontor, Øster- brog. 15 O D Cent. 2050. Christiansdal Kloster i Nærheden af Sorø, Stiftelse for 24 — p. t. paa Grund af Dyr tiden dog kun 18— aldrende Jomfruer af den dannede IGasse, grundlagdes af Kmh. Røn nenkamp i 1866 og traadte iVirksomhed 1872. Klostret og det dermed forbundne K am m erh erreind e J e ssy C a rolin e R øn nenkamps L e g a t har Kontor Bredg. 30Mb,1E . Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods ejer P C H ow d en -R ø n n e n k am p , R. DM .; Højesteretssagf. Otto L ie b e , SK. DM .; Sognepræsten i Næsby. Sekretær: Overretssagf. E L a n g k ild e . Christiansholms Fabriker, Akts., Kontor Nyhavn 4 1 | Cent. 196 (5 Linier). Telegramadr. „Christiansholms” . Stiftet 1880. Formaal: A t drive Fabrikation af Salt, Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom hed, Handel med disse og andre Fabrikata og Varer samt Rederivirksomhed. Aktiekapital: 2 Miil. Kr.
Made with FlippingBook