Kraks Vejviser 1927 del 2 provinsregister

1570

Grønland

Tillæg til Afdeling V

GRØNLAND . Grønland opdagedes Aar 1)83 af Islænderen E r ik den R ø d e , og Landsmænd af ham bebyggede i den følgende Tid „Østerbygden“ og „Vesterbygden1 (do nuværende Juliauehaabs og Godthaabs Distrikter). Under denne første nordiske Kolonisoriug var Grønland Sæde for en Biskop, havde 16 Kirker, hvoraf én Domkirke, samt ot Munke- og et Nonnekloster; Ruiner af den Tids Bygninger er fundet paa flere Steder. Nordbokolouien gik efterhaanden tilbage og Forbindelsen med civiliserede Lande ophørte næsten helt. Da Præsten H a n s E g ed e i 1721 begyndte en ny Kolonisation og Missionsvirksomhed paa Grønland, fandt han mod sin Forvonlning ingen Efterkommere af de nordiske Kolonister, men derimod Indbyggere af eskimoisk Stamme. Iblandt dem optog han da et Missions- og Organisationsarbejde, grundlagde bl. a. Kolonien Godthaab, der snart efterfulgtes af liere. 1 1750 blev Besejlingen af Landet og Missionens Opretholdelse overdraget til „Det alminde­ lige Handelskompagni14' og ved dettes Opløsning 1774 overgik Handel og Administration til „Den kg]; grønlandske Handel1, der styrede Laudet og den monopoliserede Handel for Statskassens Regning indtil 1912, da „Styrelsen af Kolonierne i Grønland1 oprettedes under Indenrigs­ ministeriet i Kblivn. Indtil 1921 var kun Vestkysten fra Kap Farvel til 7 4 0 Nordlig Bredde samt Angmagssalik paa Østkysten inddraget under Grønlands Styrelse; ved Bkg. af 10. Maj 1921 inddrog den danske Regering hele. Grønland under do danske Kolonier og Stationer og den danske Styrelse af Grønland. Ved Lov af 18. April 1925 forandredes Betegnelsen „Styrolsen af Kolonierne i Grønland1 til ..Grønlands Styrelse1. Ca. 1860 indførtes der et begrænset Selvstyre (i „Forstanderskaber1), og i 1908 oprettedes Kommuneraad og Landsraad, der udelukkende bestod af Indfødte. Lov af 18. April 1925 oprettede tillige Sysselraad og giver Danske, der har levet mindst to Aar i Landet Adgang til Haadonc; desuden indfører denne Lov delvis nye Regler for Styrelse, Handel, Retspleje, Sundhedsvæsen, Finansvæsen, Kirke og Skole; dens Bestemmelser er endnu kun delvis fort ud i Livet. Endelig er der ved en Lov af 1. April 1925 givet nærmere Regler om Fangst, Fiskeri og •lagt i grønlandske Farvande til Beskyttelse af Grønlændernes Interesser paa disse Omraader. De vigtigste F o rsk n in g srejser i nyere Tid: John Ross (1818); William Scoresby (1822); Kapt. A Graali (1823-24 og 1829-30): Dr. Rink (1818-52 m. IL); Koldeway & Bayer (1869-70, til Kong Wilhelms Land); .T A D Jensen (1878); Nordenskidid (1883); Kapt. Holms Kone- baadsekspedition (1883-85, til Angmagssalik m. m.); Kapt. Ryder (1886-87, Scoresby Sund m. m.); Robert Beary (1886, 1892, 1895 m. I1.V Fridtjof Nanson (1888); Eivind Astrup og Beary (1892); V Garde (1893); Carlsbergfondens Ekspedition til Østgrønland (G Amdrup, 1898-1900); Den danske litterære Gronlands-Ekspcdition (Myliiis-Erichsen og Knud Rasmussen, 1902-04); Danmarks-Ekspeditionen (Mylius-Erichsen og Alf Trolle); Alabama-Ekspoditioneii (Ejnar Mikkelsen, 1909-12); de Øuervain (1912); Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land (Kapt. J B Kock, 1912-13); de fem Tlmle-Ekspeditioner( Knud Rasmussen, B Freuchcn o. li., 1912-24); Jubilæums-Ekspeditionen Norden om Grønland (Lauge Kock, 1920-23).

Landet, Befolkningen og Styrelsen. Ilandelen. Grønland er i handelsmæssig Hen­ seende delt i Ko Ion idi stri kter (se neden­ for); i Spidsen for hver af disse staar en af Kongen udnævnt Kolonibestyrer. Ved de større Bopladser er der anlagt Handelsplad­ ser, og de kaldes Udsteder. Se iøvrigt foran under Grønlands Styrelso. Inddeling og lokal Administration. Grønland er i H. t. Lov af 18. April 1925 delt i 3 Landsdele: Sydgrønland, der strækker sig fra Lindenoivs Fjord til Nordre Strømfjord; Nordgrønland fra Nordre Strømfjord til Nordostrundingen; Østgrønland fra Lindc- nows Fjord til Nordostrundingen. For hver af Landsdelene Nordgrønland og Sydgronland er ansat en Landsfoged, der skal have en Uddannelse, som don der kræ­ ves for at beklæde et Dommerembede i Dan­ mark. Ilan er Lan Isdelens Øvrighed i Almin­ delighed, dens øversto Politimyndighed og Tilsynsførende med dens Sundhedsvæsen og Handelsvirksomheden, samt Dommer og-Skifte- forvalter i Sager, der henhører under dansk Ret m. m. Administrationen af Østgrønland samt af Nordgrønland Nord for den 75 Breddegrad foregaar efter nærmere af Ministeriet fast­ satte Regler. Landsdelene er i H. t. førnævnte Lov delt i Sysler og disse atter i Kom­ muner. Befolkningen vælger Kommuneraad, Sysselraad og Landsraad, der har en ved kgl. Anordning nærmere fastsat raadgivende og bevilgende Myndighed i de Sager, der ved­ rører det paagældendc Landomraadc. For­ manden for Sysselraadet benævnes Sysse l­ mand og udnævnes af Landsfogeden. Kirke-og Skolevæsen. Grønland er delt i 10 Præstegæld; Antallet af de deri ansatte dan­ ske og grønlandske Førstepræster skal saa vidt muligt være lige stort. For Nord- og Syd-

grønlands Vedkommende er der ansat Prov­ ster. Til Betjeningen af fjernere Distrikter indenfor Præstegældene er ansat præstoviede Overkateketer. Børneskolen ledes i hvert Præstegæld af Førstepræsten med Bistand af den præste- viedo Medhjælper og eventuelt af en Over­ kateket. Ved Lov af 18. April 1925 er der indført Skolepligt. For den videregaaende Ud­ dannelse vil der blive oprettet Efterskoler og Højskoler. Seminariet ved Godthaab uddan­ ner Lærere (Kateketer). Enkelte af de flin­ keste faar videre Uddannelse (2 å 3 Aar) i Danmark til Præster. Postforsendelser til Grønland fra Danmark frankeres som indenrigske (i Kbhvn. inden­ bys) Forsendelser til Grønlands Styrelse, Knippelsbrog. 3, Kbhvn. [K] Pakker indtil 10 kg., som indleveres her, betales med 2 Øre pr. kg., dog mindst 10 Øre. Radiostationer lindes ved Julianehaab, Godt­ haab, Godbavn og Angmagssalik. Retspleje. Landsfogeden er Dommer i borger­ lige Sager og Straffesager, som rejses mod de under dansk Ret staaende Personer, der opholder sig i den paagældende Landsdel. Hans Afgorelser kan appelleres til Østre Landsret i Kbhvn. I borgerlige Sager og Straffesager, der rejses mod Personer, som staar under grønlandsk Ret, varetages Retsplejen inden for hvert Sysselomraade af Sysselmanden. Sundhedsvæsen. I hver Landsdel or ansat flere Distriktslæger, hvoraf enbeskikkessomKreds­ læge; denne er Landsfogedens Konsulent i Lægesager og kan beordres til at foretage Tjenesterejser til de forskellige Lægedistrik­ ter indenfor Landsdelen.

Areal. Grønland, Jordens starste 0, strækker sig fra 59° 46’ Nordlig Bredde (Kap Farvel) til 83° 37’ N. Br., ialt en Udstrækning af 2650 km. Dens Fladeindhold er beregnet til ca. 2,182,000 km2, hvoraf kun ca. 313,000 km2 ikke er dækket af evig Is, saa at den glet- seherfri Del af Grønland er ca. 7 Gange saa stor som det egentlige Danmark. Folketal. Ved Folketællingen d. 1. Okt. 1921 fandtes i det danske Koloniomraade 14,355 Indbyggere, hvoraf 14,081 Grønlændere og 274 Europæere. Af Befolkningen var 7591 bosat i Syd-Grønlands Inspektorat (mi „Lands­ del1'), 6076 i Nord-Gronlands og 688 i Øst- Grønland (Angmagssalik). Af Befolkningen var 98 beskæftiget ved Kryolilmincn i fvigtut (i Kolonien Ércderikshaab) og 33 ved Graiit- bruddet i Ainitsuk (i Kolonien Julianehaab), overvejende Europæere. Af voksne Forsør­ gere var opfort 2225 som Fangere, 476 som Fiskere og 6 som Kvægholdcre. Ved Hande­ len var beskæftiget 298. rronlancls Styrelse i Kjøbenliavn. I II. t. Lov af 18. April 1925 henhører samtlige Anlig­ gender vedrørende Grønland under Indenrigs­ ministeriet med Undtagelse af Sager angaa- endo Kirke- og Skolevæsenet, der er under­ lagt Kirkeministeriet. Samtlige Sager vedrørende Grønland er hen­ lagt under en Direktør, der har Forret­ ningssted i Kjøbenliavn (se Artiklen Grøn­ lands S tyr elseiAfd.il , Real-Register for Kbhvn.), og under Direktøren er ansat en Handelschef, der varetager Salget af de fra Grønland hjemsendte Produkter og fore- staar Indkøbet af de Varer, om hvis Ud­ sendelse til Grønland, der er truffet Bestem­ melse, idet den grønlandske Handel er under­ givet Statsmonopol. Mellem Indbyggerne ind­ byrdes er der fri Handel.