Kraks Vejviser 1926 gaderegister ny

11— 107

Real-Register for Kjøbenhavn

Cent—Cirk

20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslog hanNavnet: Christiansborg Slot. Hovedbygningen og Kirken nedbrændte 26.Febr.1794, ogkunde endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof­ teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landet i den følgende Tid, bevirkede, at der først i 1820 blev taget alvorlig fat paa Genopførel­ sen. Kirken indviedes 14. Maj 1820 og selve Slottet l.Nov. 1828 (Arkitekt: CFHansen). Detgik atter op i Luer 3. Okt. 1884.15. Nov. 1907 nedlagdes Grundstenen til en ny Byg­ ning (Arkitekt: Th.Jørgensen), 28. Maj 1918 fandt det første Rigsdagsmøde Sted paa det ny Christiansborg Slot og 1. Okt. 1919 tog Højesteret sine ny Lokaler paa Slottet i Besiddelse. 1. April 1924 blev de over­ dækkede Ruiner af det gamle Kjøbenhavns Slot gjort offentlig tilgængelige. Slotsforvalter: Arkitekt Axel Erhardt Pet ersen, R. Ruinerne under Christiansborg, er tilgængelige Send., Tirsd., Onsd., Torsd. ogFred. Kl. 12, I, 2, 3, 4 (Forevisningen finder Sted i Hold med Forer) g Cent. 4200 (11—4), Entré 50 Øre. Christiansborg Slotskirke. Slotspræst: C J L innemann, R. DM. Kordegn: C D Ro s s. Organist: H V Godske- N ie1sen. Kordegnens Kontor: Holbergsg. G2 Sb'K I By 736 x (11-1). Christiansdal Kloster i Nærheden af Sorø, Stiftelse for 24 - p. t. paa Grund af Dyr­ tiden dog kun 18 - aldrende Jomfruer afden dannede Klasse, grundlagdes af Kmh. Røn­ nenkampi 1866 og traadte iVirksomhed1872. Klostret og det dermed forbundne Kam­ merherreinde Jessy Caroline Røn­ nenkamps Legat har Kontor Bredg. 30Mb,1K. Bestyrelse: Kmh. Hofjgm. Gods­ ejer P C Howden-Rønnenkamp, R. i)M.; Højesteretssagf.OttoLiebe, K.DM.; Sognepræsten i Næsby. Sekretær: Overretssagf. E Langkilde. Christiansholms Fabriker, Akts., Kontor Nyhavn 4 El g Cent. 190 (5 Linier). Telegramadr. „Christiansholms^. Stiftet 1880. Formaal: At drive Fabrikation af Salt, Cinders og Koks og anden Fabriksvirksom­ hed, Handel med disse og andre Fabrikata og Varer samt Rederivirksomhed. Aktiekapital: 2 Mill. Kr. Bestyrelse: Gross. Ernst Meyer, R. DM., For­ mand; Overretssagf. Gunnar S a llv , Næstformand; Cross. Vilh. Skovgaard- Petersen; Direktor Poul C Poulsen, R. Adm. Direktør: A B T Thaulow. Se tillige Bind II (Fag-Registret): Kul, Koks og Cinders; Saltraffinaderier. „Christian til Palmetræet", Johannes Fri­ murerloge under Storlogen af Hamburg, Kronprinsensg. 7 Kl. Cigar-, Cigaret- og Tobaksgrosserere og -Im­ portører, se Foreningen af Importører og Grossister i Tobaksbranchen. Cigaretfabrikantforeningen af 1914. For­ mand : Direktor K H M Marc ussc n, Aal­ borg. Kontor Bernstorffsg. 152 E J) Cent. 11610 & Cent. 14872. Cigar- og Tobaksfabrikanter, Foreningen af danske, stiftet 24. Sept. 1900. Formand: Holger K jæ r; Næstformd.: Aage II ay; Kasserer: F AW e e k e . Cigar- og Tobaksfabrikanternes Forening af 20. Juni 1875. Direktør C Poulsen. Kontor: Bernstorffsg. 152E fl Cent. 11610 &14872. Cigar- og Tobakshandlerforbundet i Dan­ mark, Holmbladsg. 50 EDg Am.1522 stiftet 1915. Formand: Gustav Christensen. Cigar- og Tobakshandlerforeningen af 1885. Formand: Chr. G Ohrist ensen, S-Boule- vard 43 IS f) V 1776. Cirkelordenen, et hemmeligt Samfund. Kon­ tor Falkonerallé 96 Hh. il g Gh. 3053y

Charlottenlund. Skoven, dertidligere hed „den lille Dyrehave ved Ibstrup" (Jægersborg), var allerede under Fred. III et yndet Ud­ flugtssted. Kongen overdrog den i 1GG3 til sinKammertjener, JacobPedersen, medRet til at holde Værtshus med alle Slags Forly­ stelser, men han faldtsnartefter iUnaadeog maatteforladeLandet. 11672blevUlrikFre­ derikGyldenløveEj er; hanbyggede etLyst- sted, der kaldtes Gyldenlund, og dette Navn gik over paa Skoven. Chr. V købte Ejen­ dommen i 1683, og Chr. VI skænkede den til sin Søster Charlotte Amalie, som lod Lyststedet ombygge i1733 oggav det sitnu­ værende Navn. 1 1782 kom det ved Prinses­ sens Død atter tilbage til Kronen. En be­ tydeligOmbygning foretoges 1880-81, ledet af F Meldahl. Chaufførernes kristelige Forening, Kontor Guldbergsg. 12310 g N 2285x. Chilisalpeter Komiteen, Vesterbrog. 4 A i „Axelborg1 JJBy 0837. Direktør: Landbrugskand Laur. Larsen. Komiteen, der- er nedsat af den chilenske Stat,beskæftigersig ikke med KøbellerSalg afChilisalpeter; dens Virksomhederudeluk­ kende af oplysende Art. Christiansborg Slot. Den første Spire til Kbhvns Slot og.derved ogsaa til Christians­ borg Slot er den af Biskop Absalon i 1167 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaarn, omgivet af enRingmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fraSøsiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestæderne erobrede Kbhvn.Jod deBorgennedbryde,ogdenniaat- teopføres paany. Der findes betydelige Re­ ster af den oprindelige Borg, (se nedenfor, Ruinerne under Christiansborg), og det er ikke umuligt, atdetKildevæld, som findes i den indre Slotsgaard, og somkaldes Absa­ lons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Un­ der Arbejderne til det nye Slot er der fun­ det 3 andre Brønde. Da Absalon i 1186 havde skænketKbhvn. medBorgentilRoskildeBispestol, fremkald­ tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra beggeSider omat komme iBesiddelse af Borgen, dadermedfulgteHerredømmetover Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først daErik af Pommern 19. Okt. 1410 erobrede Borgen, kom den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i Historien somKbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taarn, men ogsaaBygninger medRum, hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 20. Sept. 1445 fejrede sit Bryl­ lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op­ førte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i høj Grad Vidnes­ byrd om de forskellige Tiders Smag. Det varetforvirretKompleksafuensartedeByg­ ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn" hævede sig; dedannede en ure­ gelmæssig Femkant omen snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden varblevet brøstfældigt, lodFred. IVdet fuld­ stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt denuregelmæssigeGrundplan,lodBlaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med6Etager; ogsaaOmgivel­ serne blev forandrede, saa atBeliggenheden blev friere. Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg­ ning, der efterDatidensMening aldelesikke passede til Bolig for en Fyrste. Det fik da ogsaa kunLov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt- saajsaa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. VI det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstødende Privatejendomme at opføre en pragtVM Residens. 1 1745 var Byggearbej­ det i iL . vø’sentlige afsluttet, men allerede

A CSchlichtkrull,SK .DM .; Sekretær: Fuldm. iFinm. P0 MF j e 1dberg-,R. Centralkomité,Dronningens, a f 1914. Hoved­ kontor: Raadhuset (0. Formand i Bestyrelse,n: Borgmester Viggo Christensen. Sekretær: Kontorchef n. Magist. Cand. jur. N P Nielsen, R. Centralkontoret for hjemløse Mænd oprettet 19. Apr. 1922, Absalonsg. 3 Ø Jj) Cent.14204 (12-2 og 7-8U2). Anviser Liogis til hjemløse Mænd. Centralmissionen, grundlagt 28. Sept. 1910, Adr. Stokhusg. 2 0 og Rigensg. 19, 21 0 . Stifter: Biskop Anton Bast. Cen­ tralmissionens Virksomheder og Kontorer: Biskop Basts og hans Sekretærs Kontor: Stokhusg. 2 0 (aabent 10-4) jj) Palæ 940. Kasse- ogRognskabskontor:Stokhusg. 2 0 (aabent 10-4) gi Cent. 2590 og 11590. Brændekontor, Arbej dsanvisning, Ar- bejdshjcm: Rigensg. 19Bb 0 (aabent 9-0) $1Cent. 2590. Beklædningsafdelingen: Rigensg. 1.9Bb0 (aabent 10-4) J1 Cent. 2590. Understøttelsesvirksomhedernes Kontor: Rigensg. 19BbK (aabent 10-3) J Cent. 2590. Adoptions- og Retshjælp for ubemidlede: Stokhusg. 2 0 (aabent 10-3) ® Cent. 2590. Fyrtaarnssalg: Rigensg. 19 0 (aabent 9-5) fl Palæ 3080. Emigrant-Bureau: Stokhusg. 2 E | Palæ 3080 og Palæ 940. Folkekøkkenet: Rigensg. 21 D Palæ2243. Alderdomshjemmet: Rigensg.2l 0 JlPalæ 2253. Børnevirksomhedernes Kontor: Rigensg. 19 0 (aabent 10-3) D Cent. 11590. Daghjem for smaa Born: Rigensg. 21lib 0 Børnehjemmene: Gevsonsv. 1 i Hellerup $ Hell. 2040 samt Filialhjemmene „Marie- lund“ og „Skovbakken" ved Vejle, „Aa- lykkegaard“ ved Odense og „Fremtids- haab“ ved Frederikshavn. Optagolseslijemmet for Modre med Børn, Sofiev. 20 Hellerup g Hell. 930. Slumvirksomhederne: Herberget: Rigensg. 19 0 . Slumlokaler: Prinsensg. 170 (Kvindemis­ sionen, Søndagsskole, Aftenskole forDrenge og Piger, Missioner blandt Mænd). Jerusalømskirkens Klokkerkontor: Stok­ husg. 2 0 (aabent 10-12i J) Palæ 000. Centralnævnet for Statsgymnasierne. For­ mand: Ingeniør Carl .Jørgensen, Hans Jensens V. 10 Hell. J] Hell. 708. Centralorganisationen af danske Cementim­ portører uden forKbhvn.,stiftet 4.0kt.l909. fung. Formand: Direktør Aage Bøving, Nakskov. Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, stiftet d l. Juli 1912, (11. Kongev. O2(S g Cent. 5121. i. A Hansen, ML. MB. Centraludv. af de danske Isenkræmmerfore- ninger samt Glas-ogPorcelænshdlforeninger. Formand: Jørgen Brandt, NykjøbingM.; Næstformand: Knud Har ild ; Kasserer: S G Kjersgaard, R.; Sekretær: Jørgen Bucka. Centraludvalget for samtlige danske Han- delsrejsendeforeninger, Amagertorv 1 0 | Cent.8140. Formand: Gross. CarlW int her. Central-Ølhandlerforeningen a f 1900, stiftet 22. April, Adr. Graastensg. 4 0 J) V 9455y. Forma,al: Faglige og filantropiske!nteresser. Formand: Ølhdl. Caspar Jae obsen. Charlottenborg Slot opførtes 1072 og flg. Aar (som Arkitekt nævnes Ph. Wingboon) af Fred. III’s uægte Son Ulrik Frederik Gyl­ denløve, hvorfor det kaldtes Gyldenløves Gaard. Det nuværende Navn fik det efter Chr.V’sEnkedronningCharlotteAmalie, der købteSlottet i 1700. EfterhendesDød i1714 benyttedes det paa mange forskellige Maa- der; i 1753 overlodes enDel af det til Kunst­ akademiet, men først i 1830 kom dette i Be­ siddelse af hele Bygningen. 1 1778 omdan­ tiedes Slotshaven til en botanisk Have, der bortflyttedes i 1874.