Kraks Vejviser 1926 gaderegister ny

Real-Register for Kjøbenhavn?

II — 194

Møns—Mønt

Nordamerikanske forenede Stater-. Guld- og Sølvmøntfod. 1 Dollar å 100 Cents = 3 Kr. 73,15 Øre. Eagle (Guldmønt) - - 10 Dollars. P ortugal: Guldmøntfod. 1 Milréis å 1000 Iiéis = 4 Kr. 3,18 Øre. 1 Co- roa (Guldmønt) =; 10 Milréis. 1 Toståo (Sølvmønt) = 100 Reis — 40,32 Øre. B u sla n d: . . .................................... Schw eiz: som Frankrig. Cent. kaldes Rappen. Spanien: som Frankrig. Franc og Cent. kaldes hhv. Peseta og Centimo. T yrkiet: Sølvmøntfod. 1 Pjaster eller Gersch å 100 Cents eller å 40 Para — 15,97 Øre. 1 Medschiedie eller Juslik (Guldmønt) — 100 Pjaster = 16 Kr. 39,24 Øre. T ysklan d: Guldmøntfod. 1 Reichsmark (R.) å 100 Pfennige (Pf.) = 88,89 Øre. — 9 Reichsmark — 8 Kr. Ø sterrig- U ngarn: Guldmøntfod. 1Krone å 100 Heller — 75,6 Øre. Gamm el D an sk M a a l og Vægt. Ved Forordningerne af 1. Maj 1683 og 10. Jan. 1698, der skyldes Ole Rømer, blev der indført ensartet Maal og Vægt i Danmark og Norge. Disse Forordnin­ ger, i nogle Punkter ændrede ved senere Bestemmelser, gjaldt i det væsentlige kun indtil l.April 1912. OmIndførelsenafdetme­ triske System se ndfr. u. „Det metriske Sy­ stem1'. Længdemaal. Enheden for det ældre Sy­ stemvar Foden, der efter kgl. Resol. af 3. Juni 1835 skulde være lig den gamle rhin- landske Fod, som den Gang anvendtes i Preussen. 1 Fod C) a 12 Tommer (“) å 12Linier(tu) a 12 Skrupler (uu) — 0,31 Meter — 1,03 eng. Feet. I nogle Tilfælde brugtes De­ cimalinddeling. 1 Alen a 2 ‘ _ 0,63 m = 2,06 e. F. 1 Favn å3 Al = 1,88 m = 6,18 e. F. 1 Landmil = 240001 = 1,02 geogr. Mil — 7,53 km = 4,68 eng. miles. 1 geografisk Mil = i/16 af Ækvatorgra­ den = 23646 Fod = 0,99 Mil = 7,42 km. 1 Sømil = 5900,84 Fod = 1852 m= 6076 e. F. 1 Kabellængde = »/10 Sømil = 185 2 m = 0,84 eng. Cable-Length. 1 Flademaal. 1 Kvadrat Fod — 0,1 m2 = 1 06 emr Kv. F. ’ g‘ 1 Kv. Alen — 0,39 m2 = 4,24 eng. Kv. F. 1 Tønde Land 14000 Kv. Alen — 0,55 ha — 1,36 eng. Acres. 1 Kv. Mil = 10285,71 Td. Land = 56,74 km2= 21,91 eng. mile of land = 1,03 geogr. Kv. Mil. 1 geogr. Kv. Mil — 0,97 Kv. Mil. KubiJcmaal. 1 Kub. Fod = 0,03 m3 = 1,09 eng. Kub. F. 1 Kub. Favn = 27 Kub. Alen å 8 Kub. Fod å 1728 Kub. Tommer — 6,68 m3. 1 Favn Brænde var 3 Alen høj og bred med Brændestykker af 1 Alens Længde, altsaa 72 Kub. Fod = 2,23 m3. 1 Favn Skovmaal var 31/* Alen høj, altsaa 78 Kub. Fod — 2,41 m3. 1 Register-Ton = 100 engelske Kub. Fod — 91,59 danske Kub. Fod. Hulmaal. Enheden var en Pot = '/32 Kub. Fod. 1 Pot å 4 Pægle = 0,971 = 0,21 engl. Gallon. 1 Kande var 2 Potter, 1 Viertel var 8 Potter. 1 Anker var 39 Potter, men i Praksis i Reglen 40 Potter. 1 Oksehoved var 6 Ankere. Et Fad var 4 Oksehoveder. 1 Stykfad var 5 Okse­ hoveder. 1 Korntønde å 8 Skæpper å 4 Fjerding­ kar å 2 Ottingkar å 2!/4 Pot = 144 Potter eller 4l/2Kubikfod = 1,39 hl.

1 Øltønde — 136 Potter eller 4J/4 Ku­ bikfod — 1,31 hl. 1 Tjæretønde — 120 Potter eller 33* 5'« Kubikfod — 1,16 hl. 1 Kultønde = 176 Potter eller 5 1 2 Ku­ bikfod =r 1,70 hl. 1 Kultern!emed L>p—-192 Potter— 1,85hl. Handelsvægt. Hinheden var Pundet, som efter kgl. Resolution af 20 August 1839' skulde vane — 500 g. 1 Pund (<$) a 10 '1 Kvint, å 10 Ort — 500 g — t,10 eng. Pund. 1 Centner _ 100 Pund. D et metriske S y stem vedtoges af den franske Nationalforsamling ved Love af 7. April 1795 og 10 . Decbr. 1799. Det blev dog afskaffet >1812, menatterindført v. Lov af4. .1uli1837. Enheden for Længdeinaalene,. Meteren, fastsattes til en TimilliontedeÉ af Jordmeridiankvadranten, dens Under­ afdelinger P'io, bumog biooo) benævnedes med latinske Talnavne, dens Mangefold? (10, 100, 1000 og 10000 ) med græske Tal­ navne. Det bestemtes endvidere, atFlade-y Kubik- og Rummaal samt Vægtmaal skulde benævnes efter det samme System, og sættes i uløselig Forbindelse med Me­ teren. For at finde Meterens Størrelse- blev der foretaget en Gradmaaling fra Barcelona til Dunkerque, men uagtet det, fundne Maal senere viste sig at være- urigtig beregnet, fastholdt man det allige­ vel, og Meteren er saaledes ikke noget Naturmaal. Længdemaal. 1 Millimeter (mm) = iqøoo m — 0,46 Linier. 1 Centimeter (cm) — 1 lo0 rn - - 4,59 Linier. 1 Decimeter idm) — 1 10 m 3,82' Tommer. 1 Meter On) - 3.19 Kod. 1 Dekameter idani) ... 10 m ... 1 5.93 Alen. 1 Hektometer iltm)— 100 m - 53.10 Ravne. 1 Kilometer (km) ... HK) ru = 0,13 Mil. 1 Myriameter (iimm - loooo m — 1.33 Mil. Flademaal. Iler og senere anføres kun de mest benyttede Maal. 1 Kvadratmeter (m2) — 10,15 Kv. Fod. 1 Ar (a) — 100 m 2 — 0,02 Td. Land. 1 Hektar (ha = 100 a - 1.81 Td. Land 1 Kvadratkilimieter (km2i _ 0.02 Kv. Mil. Kubikmaal. 1 Kubikmeter (m3) — 32.35 Kub. Fod — 1035,07Potter. 1 Kubikmeter stablet Brænde' („Rummeter") =.0,45 Favne Brønde. Bummaal. Enheden er Literen. 1 Liter (1) — 1 Kubikdeci meter — 55,89' Kub. Tommer = 1,035 Potter. 1 Hektoliter (hl) = 0.72 Korntønde 0,76 Øltønde = 0,59 Kultønde = 0,54 Kul tønde med Top Vægt. Enheden er Kilogrammet. 1 Kilogram kg) = 1000 Gram = 'Væg­ ten af 1 Liter destilleret Vand ved en Temperatur af 4° C. — 2 Pund. 1 Gram (g) = 0,002 Pund eller 2 Ort. 5 g = 1 Kvint Det metriske System er indført i alle euro­ pæiske Lande med Undtagelse af England,, hvor drtdog er tilladt at anvende. I Dan­ mark indførtes iHg. Lov af 4. Maj 1907 (jfr.. Bkg. 28. Juli 1909) metrisk Maal og Vægt ved al Beregning af Told og andre olf. Af­ gifter fra1.April 191o Fra sammeTidspuukt tillodes i Handel og Vandel Anvendelse af metr. Maale- og Vejeredskalk-r, naar Par­ terne var enige derom Fra 1 . April 1912 indførtes detmetriskeSystem i alle Forhold, og tra 1. April 1916 er Anvendelsen af Maale- og Vejeredska.b-.i af de uddreSyste­ mer ulovlig.

trabetaling kanMønstringer foretages uden­ for Tiden. Mønstringsbestyrer: N V MLøvgreen. Mønten. Den kgl. Mønt, Amagerboulevard 115 [0] D Cent. 5198; Bygningen opført 1921-22. Møntdirektør: H CNielsen. Møntingeniør: N P N i e 1s en. G-uardein: C F Heise, E. Medaillar: K G Jensen. Se Bind IT under Møntning. Mønt, Maal og Vægt, inden- og udenlandsk. Skandinavisk M øn t. Danm ark, N orge og Sverige har samme Møntsystem med Guld som Grundlag. I Danmark er udmøntet Skillemønter afSølv, K-obberaluminiumnikkellegering, Nikkel, Bronceog Jern. Danmarks Møntlov er af 23. Maj 1873 og traadte i Kraft 1. Jan. 1875. De nedennævnteSærskillemønter udmøntes i Henhold til Lov af 15. Febr. 1924. Efter Møntkonventionen er de i hvert Land præ­ gede Mønter lovligt Betalingsmiddel i de 2 andre; men i Henhold til Møntkonventions­ tillæg af 22. Marts 1924 kan der i hvert af Landene udpræges Skillemønt, som er lov­ ligt Betalingsmiddel alene i det Rige, hvori Menten er præget; i Danmark ogNorge ud­ møntes saadan Særskillemønt og man ind­ drager Konventionsmønten, som forøvrigt efter særlig Bekendtgørelse ophører atvære lovligt Betalingsmiddel adenforPrægnings- landet fra 7. Okt. 1924. Guldmønterne kan benyttes til Betaling af et hvilketsomhelst Beløb. Af Skille­ mønt er ingen pligtig at modtage mere end 20 Kr. i To- og En-Kronestykker, 5 Kr. i V2Kr., 25- og 10-Ørestykker og 1Kr. i Bronzemønt; dog kan ethvert Beløb i Skatter og Afgifter til Stat og Kommune betales med To- og En-Kronestykker. Guldmønter, som har tabt 1/2 °/o i Vægt, gælder ikke mellem Mand og Mand, men indløses af den danske Statskasse og er lov­ ligtBetalingsmiddel til Statsafgitter;norske og svenske dog kun forsaavidt de ikke har tabt over 2 °/o. Skillemønter ophører først at være lovligt Betalingsmiddel over­ for Statskassen, naar de er saa slidte, at det ikke med Sikkerhed kan kendes, i hvilket Rige de er prægede, men overfor andre, naar Præget er utydeligt. Enhver der indleverer Guld til Mønten, dog ikke under 500,000 Kroners Værdi, kan faa det udpræget i Hovedmønter mod Betaling af Prægningsgebyret, 25 * 1li °/o for 20-Kronestykker og 1j3 °/o for 10-Krone- stykker. Kun Staten kan lade udpræge Skillemønt. Islandsk M ønt. 25 Aurar og 10 Aurar, der svarer til hen­ holdsvis 25 Øre og 10 Øre, men da den isl. Krone ikke er mere endca. 3/4dansk Krone, er der en lign. Disagio paaAurar. Udenlandsk M øn t. ( ~ anførte Værdier er Pari Kurs). B elgien : Som Frankrig. E n g la n d : Guldmøntfod. 1 Pound eller Livre Sterling (Sovereign, £) a 20 Shil­ lings (sh) å 12 Pence (deniers, d) a 4 Farthings — 18 Kr, 16 0. 1 Shilling — 90,8 Øre. 1 Penny = 7,57 Øre. 1 Crown — 5 Shillings. 1 Florin = 2 Shil­ lings. 1 Guinea (— 21 Shillings) fore­ kommer sjælden som Mønt, men benyttes hyppigt ved Prisangivelser. F ra n k rig : Guld- og Sølvmøntfod. 1Franc a 100 Centimes = 72 Øre. I Smaahan- delen kaldes 5 Cent. i Reglen en Sou — 3,6 Øre. G ræ kenland: som Frankrig. Franc og Cent. kaldes hhv. Drachme og Lepta. Holland-. Guldmøntfod. 1 Gylden h 100 Cents — 1 Krone 49,99 Øre. Ita lien : som Frankrig. Franc og Cent. •kaldes hhv. Lira og Centesimo. J a p a n : 1 Yen = 1 Kr. 80 0.

I nogle Lande, i hvilke dm metriske Sy­ stem er indført, benyttes særlige Benæv­ nelser, saaledes: I H olland, hvor Kilometer kaldes MijL Meter: El, Decimeter: Palm, Centimeter; Duim, Millimeter: Streep, Hektar: Buu-