Kraks Vejviser 1913 del 1

II — 169

Real-Register for Kjøbenhavn trabetaling kan Mønstringer foretages uden­ for Tiden. Mønstringsbestyrer: fh. Damp­ skibsf. PEG 1ah n. Fuldmægtig: N V M L o vgreen. Mønten. Den kgl. Mønt. Ilolbergsg. ‘23 IH 11 Cent. 5198; Bygn. opf. 1873. Montmester: V B P ou lsen , li. Guardein: C F Ile ise. Medaillør: K Cl.Tens en. Møntfuldm: Cand.polyt. H Chr. INi c 1s e n. Medaillørassist.: A F V II an s e n. Mønt, Maal og Vægt, inden- og udenlandsk. Skandinavisk Mønt. Danmark, Norge og Sverige bar samme Montsy.stem med Guld som Grundlag; Skillemønter af Sølv eller Bronze. Dan­ marks Møntlov er af 23. Maj 1873 og traadte i Kraft 1. ,Jan. 1875. Efter Mønt­ konventionen er de i hvert Land prægede Mønter lovligt Betalingsmiddel i de 2 andre. Guldmønterne kan benyttes til Betaling af et hvilketsomhelst Beløb. A f Skille­ mønt er ingen pligtig at modtage mere end 20 Kr. i To- og En-Kronestykker, 5 Kr. i mindre Sølvmønt og 1 Kr. i Bronzemønt; dog kan ethvert Beløb i Skafter og Afgifter til Stat og Kommune betales med To- og En-Kronestykker. Guldmonter, som har tabt 1/2 °/o i Yægt, gælder ikke mellem Mand og Mand, men indløses af den danske Statskasse; norske og- svenske dog kun Ihrsaavidt de ikke har tabt over 2 °,o. Skillemønter ophører forst at være lovligt Betalingsmiddel over­ for Statskassen, naar de er saa slidte, at det. ikke med Sikkerhed kan kendes, i hvilket. Hige de er prægede, men overfor andre, naar Præget er utydeligt. Enhver, der indleverer Guld til Mønten, dog ikke under 500 000 Kroners Værdi, kan faa det udpræget i llovedmøntcr mod Betaling af Prægningsgebyret, 1/4 °/o for 20 -Kronestykker og 1/3 °/o for 1O-Krone­ stykker. Kun Staten kan lade udpræge Skillemønt. 1 Krone er omtrent lig: 1 Shilling 1 Penny i England — 1 Franc 39 Centimer i Frankrig, Belgien og Schweiz — 1 Mark 12l/2 Pfennigf! i Tyskland — 67 Cents i Holland — 1 Krone 32 Heller i Øster- rig — 1 Peseta 39 Centimes i Spanien — 248 Réis i Portugal — 1 Lira nuova 39 Centesimi i Italien — 1 Drachme 39 Leptas i Grækenland — 52 Kopek (Guld­ el. Banknote Kurs), 56 Kopek (Sølv-Kurs) i Rusland — 6 Pjaster 10 Para i Tyrkiet— 261/.')Cents i Nordamerikas forenede Stater— 1 Franc 39 Bit i Dansk- Vestindien. Dansk V estin d i en: Guldmøntfod. 1 Franc - - 100 Bit — 72 Øre. 1 Daler = 5 Francs. 1 Cent = 5 Bit. Udenlandsk Mønt. Belgien: Som Frankrig. England: Guldmøntfod. 1 Pound eller Livre- Sterling (Sovereign, £) a 20 Shil­ lings (sh) å 12 Pence (deniers, d) a 4 Farthings — 18 Kr. 16 0. 1 Shilling — 90,8 Øre. 1 Penny — 7,57 Øre. 1 Crown — 5 Shillings. 1 Florin - - 2 Shil­ lings. 1 Guinea (— 21 Shillings) fore­ kommer sjælden som Mønt, men benyttes hyppigt ved Prisangivelser. Frankrig: Guld-og Sølvmøntfod. 1Franc å 100 Centimes = 72 Øre. I Smaahan- delen kaldes 5 Cent. i Reglen en Son = 3,0 Øre'. Grækenland: som Frankrig. Franc og Cent. kaldes hhv. Drachme og Lepta. Holland : Guldmøntfod. 1 Gylden å 100 Cents - 1 Krone 49,99 Øre. Italien: som Frankrig. Franc og Cent. kaldes hhv. Lira og Centesimo. Japan: 1 Yen — 1 Kr. 80 0. Nordamerikanske forenede Stater: Guld- eg Sølvmøntfod. 1 Dollar å 100 Cents — 3 Kr. 73,15 Øre. Eagle (Guldmønt) — 10 Dollars.

M øn t, M aal o;? Væ gt

1 Tjæretønde — 120 Potter eller 33/4 Kubikfod = 1,16 hl. 1 Kultønde — 176 Potter eller 5l /2 Ku­ bikfod — 1,70 hl. 1 Kultønde medTop — 192 Potter = 1,85hI. Handelsvægt. Enheden er Pundet, som efter kgl. Resolution af 20. April 1839' skal være --- 500 g. 1 Pund (®) å 100 Kvint å 10 Ort — 500 g — 1,10 eng. Pund. 1 Centner :- - 100 Pund. Det metriske System vedtoges af den, franske Nationalforsamling ved Love af 7. April 1795 og 10 . Debr.' 1799. Det blev dog afskaffet i 1812, men atter indført v. Lov af4. .1uli 1837. Enheden t'orLængdemaalcne, Meteren, fastsarttes til en Timilliontedel af Jordmeridiankvadranten, dens Under­ afdelinger (Mt), bioo og ’ /iooo) bemevnedes med latinske Talnavne, dens Mangefold ( 10 , 100, 1000 og 10000 ) med grxeske Tal­ navne. Det bestemtes endvidere, at Flade-, Kubik- og Rummaal samt Vægtmaal skulde benævnes efter det. samme System og sættes i uløselig Forbindelse med Me­ teren. For at finde Meterens Størrelse blev der foretaget en Gradmaaling fra Barcelona til Dunkcrc|ue, men uagtet det fundne Maal sener«' viste sig at være- urigtig beregnet, fastholdt man det allige­ vel, og Meteren er saaledes ikke noget Naturmaal Længdemaal. 1 Millimeter (mm) - Linier. Ri ooo m — 0,46 1 Centimeter (cm) — Linier. 1 loo m . 4,59 1 Decimeter (dm) -- J/io m - 3,82 Tommer. 1 Meter (m) — 3,19 Fod. 1 Dekameter (dam) 10 m ----- 15,93 Alen. 1 Hektometer (lim) — 100 m—53,'lOFavne. 1 Kilometer (km)— 1000 m 0,13 Mil. 1 Myriameter (mini) —10000 m =.- 1,33 Mil. Flademaal. Her og senere anføres kun de mest benyttede Maal. 1 Kvadi’åtmeter (m2) — 10,15 Kv. Fod. 1 Ar (a) — 100 m 2 — 0,02 Td. Land. 1 Hektar (ha) — 100a — 1,81 Td. Land. 1 Kvadratkilometer (km2) 0,02 Kv. Mil. Kubikmaal. 1 Kubikmeter (m3) --- 32,35 Kub. Fod — 1035,07 Potter. 1 Kubikmeter Brændc = 0,45 Favne Brænde. Rummaal. Enheden er Literen. 1 Liter (1) — 1 Kubikdecimeter — 55,89 Kub. Tommer — 1,035 Potter. 1 Hektoliter (hl) -- 0,72 Konitonde — 0,76 Øltønde -- 0,59 Kultønde — 0,54 Kul­ tønde med Top. Vægt. Enheden er Kilogi-ammet. 1 Kilogram (kg) — 1000 Gram V ag­ ten af 1 Liter destilleret Vand ved en Temperatur af 4° C. —- 2 Pund. 1 Gram (g) --- 0,002 Pund eller 2 Ort. 15 g — 3 Kvint. Det metriske System er indført i alle euro­ pæiske Lande med Undtagelse af England og Rusland. I Danmark indførtes iflg.. Lov af 4. Maj 1907 (jfr. Bkg. 28. Juli 1909) metrisk Maal og Vægt ved al Beregning af Told og andre off. Afgifter fra 1.April 1910. Fra samme Tidspunkt tillodes i Handel og Vandel Anvendelse af metr. Maale- og Veje- redskabei’, naar Parterne var enige dei’om. Fi-a 1 . April 1912 indførtes det metriskeSy- stern i alle Forhold. I nogle Lande, i hvilke det metriske Sy­ stem er indført, benyttes særlige Benæv­ nelser, saaledes: I Holland, hvor Kilometer kaldes Mijlr Meter: El, Decimeter: Palm, Centimeter: Duim, Millimeter: Streep, Hektar: Bun­ der, Ar: Vierkante Roede, Liter: Kop for tørre Varer, og Kan for flydende Varerr Hektoliter: Mud eller Zak for tørre og Vat for flydende Varer. Kilogram: Pond,

Bortugal: Guldmøntfod. 1 Milréis å 1000 Réis = 4 Kr. 318 Øre. 1 Co- roa (Guldmønt) 10 Milréis. 1 Tostao (Sølvmønt) -- 100 Réis - - 40,32 Øre. Rusland: Sølvmøntfod. 1 Rubel å 100 Kopek. 1 Sølvrubel = 1 Kr. 80 Øre. 1 Papir- el. Guldrubel - . 1 Kr. 90 0. Schweiz: som Frankrig. Cent. kaldes Rappen. Spanien : som Frankrig. Franc og Cent. kaldes hhv. Peseta og Centimo. Tyrkiet: Sølvmøntfod. 1 Pjaster eller Gersch å 100 Cents eller å 40 Para 15,97 Øre. 1 Medschiedie eller Juslik (Guldmønt) — 100 Pjaster = 16 Kr. 39,24 Øre. Tyskland: Guldmøntfod. 1 Reichsmark (R .) a 100 Pfennige (Pf.) — 88,89 Øre. — 9 Reichsmark :— 8 Kr. 0 sterrig-Ungarn: Guldmøntfod. 1 Krone Ved Forordningerne af 1. Maj 1683 og 10. Jan. 1698, der skyldes Ole Romer, blev der indfox-t ensartet Maal og Vægt i Danmark og Norge. Disse Forordnin­ ger, i nogle Punkter ændrede ved senere Bestemmelser, gjaldt i det væsentlige kun indtil 1.A pril 1912. Om Indførelsen af det me­ triske System se ndfr. u. ..Det metriske Sy­ stem". Længdemaul. Enheden for det .ældre Sy­ stem var Foden, der efter kgl. Besol. af 3. Juni 1835 skulde være lig den gamle rhin- landske Fod. som den Gang anvendtes i Preussen. 1 Fod (l) å 12 Tommer (“ ) a 12 Linien"') a 12 Skrupler (“ “ ) - 0,31 Meter — 1,03 eng. Feet. I nogle Tilfælde bruges De­ cimalinddeling. 1 Alen å 2 1' = 0,63 m ^ 2,06 e. F. 1 Favn å.3 Al 1,88 m — 6,18 e. F. 1 Landmil — 24000' 1,02 geogr. Mil — 7,53 km — 4,68 eng. miles. 1 geografisk Mil = 1 /i 5 af Ækvatorgra­ den = 23646 Fod = 0,99 Mil = 7,42 km. 1 Sømil - - 5900,84 Fod — 1852 m = 6076 e. F. 1 Kabellængde = V10 Sømil = 185,2 m — 0,84 eng. Cable-Length. Flademaal. 1 Kvadrat Fod — 0,1 m 2 — 1,06 eng. Kv. F. 1 Kv. Alen — 0,39 m 2 - - 4,24 eng. Kv. F. 1 Tønde Land ~ 14000 Kv. Alen — 0,55 ha 1.36 eng. Acres. 1 Kv. Mil' = 10285,7i Td. Land = 56,74 km 2 = 21,91 eng. mile of land = 1,03 geogr. Kv. Mil. 1 geogr. Kv. Mil =- 0.97 Kv. Mil. Kubikmaal. 1 Kub. Fod = 0,03 m 3 — 1,09 eng. Kub. F. I Kub. Favn — 27 Kub. Alen å 8 Kub. Fod å 1728 Kub. Tommer — 6,68 mk 1 Favn Brænde er 3 Alen høj og bred med Brændestykker af 1 Alens Længde, altsaa 72 Kub. Fod — 2,23 mk 1 Favn Skovmaal er St /4 Alen høj, altsaa 78 Kub. Fod — 2,41 mk 1 Register-Ton = 100 engelske Kub. Fod — 91,59 danske Kub. Fod. Hulmaal. Enheden er en Pot = '/32 Kub. Fod. 1 Pot å 4 Pægle = 0,971 = 0,21 engl. Gallon. 1 Kande er 2 Potter, 1 Viertel er 8 Potter. 1 Anker er 39 Potter, men i Praksis i Reglen 40 Potter. 1 Oksehoved er 6 Ankere. Et Fad er 4 Oksehoveder. 1 Stykfad er 5 Okse­ hoveder. 1 Korntønde a 8 Skæpper å 4 Fjerding­ kar å 2 Ottingkar å 2 lji Potter — 144 Potter eller 4l/2 Kubikfod — 1,39 hl. 1 Øltønde = 136 Potter eller i 11 i Ku­ bikfod r-r: 1.31 hl. å 100 Heller — 74 Øre. Dansk Mani og Vægt.