Kraks Vejviser 1913 del 1
K.ulimportørers Association
11 — 145
H e a l- R e g is te r f o r K jø b e n h a v n
endnu eksisterende Bygninger, nemlig Hof teatret, Ridehuset og Staldene reddedes. De mange Ulykker, som ramte Landeti den følgende Tid, bevirkede, at der lorst i 1820 blev taget, alvorlig fat paa Genopførel sen. Kirken indviedes 14. Maj 182(5 og selve Slottet 1. Nov. 1828. Detgik atter op i Luer 3.Okt, 1884.15.Nov. 1907 nedlagdes Grund stenen til en nyBygning (Arkitekt: Th. Jør gensen). Kristiansborg Slotskirke: Slotspræst,: C .1 Lin nem an n, R. DM. Klokker: C D Ro s s. Organist: Lojtn. II C 11 K allen bach. Klokkerkontor: Ilolbergsg. (5- sh iEl $ By 73(5 x (11-1). Kristianshavn. Anlægetbegynder i 1(518. Ef ter et Kongebrev af 5.April 1(519 vil enhver, der opfører en god Bygning paa Krstlivn., faa Skode paa Grunden og Skattelettelse i nogle Aar. Det første Skode udstedes 1(522. I Begyndelsen var Krsthvn. en selvstændig By med sin egen Magistrat, men i 1674 ind lemmes den i Kbhvn. ; dog beholder den sit eget Byting indtal 1(585. Kristians Kirke, Strandg., tidligere Frederiks Kirke. Grundstenen lægges 12. Juni 1755, Indvielsen foregaar 2. Dec. 1759. Arkitekt varEigtved .dog ikke for Taarnet, der skyIdes G I) Anthon og fuldførtes 1769. Menigheden, der bestod af den tysktalende Befolkning paaKrsthvn., nedlægges ved kgl.Resolution af 4. Dec. 1886. Kirken tages i Brug for Kristians Sogn 2. Juni 1901. Patronat: Biskoppen og Overpræsidenten. Kirkeinspektion: Sognepræsten; Murenn. J .1 Bruun, R. DM.; Gross. J'. Chr. Ja cobsen, R. Sognepræst: E V S B ru un. Ord. Medhj. og Klokker: Kr. Kalkar. Kantor og Organist: B W Gaarn. Kirkebetjent: C T B ojesen . Klokkerkontor: Menighedshuset, Strandg. I [C] D By 14< 2x (10-11 og 5-6; Fred. 5-7). Sognet, omfatter den Del af Krsthvn. og Amagerbro, derligger Sydvest forTorveg. og Amagerbro, samt Slotsholmen: Kristi Kirke, Sofiev. 5, indviet 26. Okt. 1890. (Forsamlingshus for Samfundet, „Kristi Me nighed"). Forstander :.J ul. Cr ame r, Forchhammersv. II A s lYJ. Kristkirken, Enghavepi., Grundstenen lagt29. Marts 1898; Kirken indviet (i. Maj 1900; (Arkitekt,: V Ko øh). Patronat: Sjællands Biskop og Kbhvns Overpræsident. Kirkeinspektion: Sognepræsten; Kom munelærer 11 Chr. H an sen ; Forstander f. Kbhvns Arbejdslijem N C .lensen. Sognepræst: ,1 C Falk Rønne. Res. Kapellan: L .Jo rg en sen. Ord. Medhjælper: Aage Knudsen. Organ ist og Kantor: Erland Ma d s e n. Klokker: Vabl. Andersen . Klokkerkontor: Enghavepi. 201 Ilt] J) V 1217 y (Hverdage 11-12 Fm. samt Torsd. og Fred. (5-7 Em.). Sognet begivænses afKingosg., Engbavev., Haderslevg., Kalvebodstrand samt Valby Sogn og Frdbg. Kommunegrænser. Kronprins Frederiks ogKronprinsesse Louises Stiftelse, Sortedamsdoss. 59 A -K ED, opr; af danske Frimurere, indviet 30. Marts 1900; Protektor og øverste Styrer: Ils. Maj. K o n g e n . Bestyrelse: Højesteret,ssagf. Fr. Zah le, K.DM., Formand; Arkitekt C W F L en d orf, R. DM .; Købmand J Breum, R.,Odense; Generalkonsul J CT eilm ann , R.~, Tomrerm. Ferd. C Hansen, R .; Etatsr. D F riis, R. DM. Kulhandlerforeninger for Kbhvn. og Omegn, De samvirkende, Adr. Istedg. 136 |B]DCent. 9822, omfatter 9 Afdelinger. Formand: R Rasmussen; Næstform.: A C G arde; Kasserer: Chr. Jen sen ; Se kretær: H Hansen. Kulimportørers Association, Danske. Hoved sæde Aalborg; faglige Interesser. Konsul NK Stroybejrg, Aalborg, Formand; Over lo
1. Kriminalkammer |) Cent. (5894, 2. Kri minalkammer (lent. 7443, 3. Krimiinil- kymmer |) Cent. 10.<;('4, 4. Kriminalkam mer U Ity 3427), 5. Kriminalkammer j§ By •339(5. (i. Kriminalkammer J) By 31(54, 1., 2. og3.;Vf (SolbjergKirkes Menighedshus): St. Lukas Sogn(Helgesv. 22 IS) ; St. Pouls(,'lagtv. 115 !L]);St.StefansSogn(Gjentofteg.l2[L]);Sions Sogn (Nyborgg. 4 1É); Valby („Efi'ata1' Valby); Frue Sogn (St. Peder Str. 14 [Kb; Sundbyernes Sogn (Oliehladsg. 2 iSi); Na- thanaels Sogn ( IIalgroensg. 2 LSI); St. Jo hannes Sogn (Rvesg. 28 A [NI); Frdbg. Sogn (Howitzv. 20 (0); St, Jakobs Sogn (St, .Jakobs Sogns Menighedshus, Øster- brog.); Simeons Sogn (Norrebr-g. 112:l |NJ); Vanlose (Godthaabsv. 412 Vank); Vester bros (Vesterbrog. 00 IBl). Kristelig Forening til vildfarende Børns Red ning, Kontor: Rosengaardcn 12:l a Jl Cent, 8174 (9-11). Fonnaal er at redde Born under 18 Aar, der har vist forbrydersk Tendens. Forretningsudvalg: Pastor S II N issen ; Provst .1 A H eib erg , R ,; Ovor- retssagf. A D e lb a n co ; Oberstl. A” L a n g- h o ff, R. DM.; Kmh. llofjgm. EB L e t li, K. DM .; Forretningsf.: Assist. i .lustitsmin. N H G la r b o. Kasserer: Kapt. P odenpbant, R. Kristiansborg Slot. Den forste Spire til Kbhvns Slot og derved ogsaa til Kristians- borg Slot er den af Biskop Absalon i 1107 paa Slotsholmen opførte Borg, rimeligvis et Stentaarn, omgivet af en Ringmur, hvorved Byen faar et Værn mod Angreb fraSosiden. Dens Betydning for dette Øjemed fremgaar af, at hver Gang Hansestæderne erobrer Kbhvn., lod de Borgen nedbryde,og den maa opfores paany. Der kan derfor næppe være nogen Levning tilbage af den oprindelige Borg, men det er ikke umuligt, at det Kilde væld, som lindes i den indre Slotsgaard, og som kaldes Absalons Brønd, bærer sit Navn med Rette. Under Arbejderne til det nye Slot er der fundet 3 andre Bronde. Da Absalon i 1180 havde skænketKbhvn. med Borgen til Roskilde Bispestol, fremkald- tes derved langvarige Stridigheder mellem Kirken og Kronen. Under disse gjaldt det fra beggeSider om at komme /Besiddelse af Borgen, da dermed fulgte Herredommetover Byen. Flere Gange lykkedes det Kongerne at fortrænge Biskopperne, men først da Erik af Pommern 19. Okt. 1410 erobrer Borgen, kommer den for stedse i Kronens Magt og fremtræder derefter i II istorieh somKbhvns Slot. Det er derfor sandsynligt, at der paa denne Tid fandtes ikke alene et Fæstnings- taarn, men ogsaaBygninger med Rum,hvori Festligheder kunde afholdes. Dette maa i hvert Fald have fundet Sted, da Christoffer af Bayern 20. Sept, 1445 fejrede sit Bryl lup her. De følgende Konger indtil Fred. IV op forte mange og store Tilbygninger, og det endelige Slot bar derfor i boj Grad Vidnes byrd om de forskellige Tiders Smag. Det varet forvirret Kompleks afuensarte«ie Byg ninger, over hvilke det mægtige Taarn „Blaataarn" hævede sig; de dannede en ure gelmæssig Femkant om en snæver Gaard og indesluttedes af en Vandgrav. Slottet var malerisk, men ingenlunde nogen bekvem Kongebolig, og da det tillige efterhaanden var bleven brostfaddig, lod Fred. IVd et fuld stændig ombygge i 1721-27. Han beholdt denuregelmæssige Grundplan,lod Blaataarn staa uforandret og gav alle Bygningerne samme Højde med 6Etager; ogsaa Omgivel serne blev forandrede, saa at Beliggenheden blev friere. Fred. IV ’s Slot var en kedsommelig Byg ning, der efterDatidens Mening aldelesikke passede til Bolig for en Fyrste. Det tik da ogsaa kunLov til at staa i 4 Aar. 1 1731, alt- saa paa et Tidspunkt, da den største Del af Byen laa i Ruiner, lod Chr. V I det nedrive, for paa dets Grund i Forbindelse med nogle tilstedende Privatejendomme at opføre en pragtfuld Residens. 1 1745 var Byggearbej det i det, væsentlige afsluttet, men allerede 20. Nov. 1740 holdt Kongen sit højtidelige Indtog, og 1. Jan. 1741 fastslaarhanNavnet: Kristiansborg Slot. Hovedbygningen ogKir- ken nedbrændte 2(5. Pebr. 1794, og kun de
Made with FlippingBook - Online catalogs