Kraks Vejviser 1912 del 1
Deal-Heyister for Danmark
II — 199
Statshavernc
Indenfor Landets a d m in is tr a tiv e Ho veddele fordelte Befolkningen sig saaledes siden Begyndelsen af forrige Aarhundrcde: Hovedstaden I’rovins- iKldiv)i-I’rdl>j>M byerne Landdistr. Ialt 1801 102,147 92,530 734,324 929,001 1840 123.123 142,908 1,023,044 1,289,075 1830 B53.307 213.745 1,231.310 1.(108.362 1890 359.813 362,431 1,450,136 2,172,380 1901 476.806 4*2,099 1,490,635 2,449,540 1906 514 134 509,200 1.565.585 2,588.919 1911 559.398 550,328 1.617,350 2.757,076 K j o 1.)on h a v n . der ligger mider 55° 41‘ n. B. og 12°35‘o.L. f. Grw.,var indenfor sine tid ligere GvænscrdldOTdr. Ld., medens dei 1901 ogl 902 indlemmede Distrikt er udgjorde8296 Tdr.Ld., ialt 12436Tdr. Ld. Frederiksberger 1487, Gjentofte Kommune 4480 Tdr. Ld., saaledes at de 3 Kommuner tilsammen er 18103 Tdr. Ld. 1 ovenstaaende Tabel er de indlemmede Distrikter medtagne i Hovedsta dens Fol kotal ved de tre sidsteTællinger. Io v- rigt skal anfores, at i 1911 var det gamlcKjø- boiihavns Folketal 392,648 (1906': 369,881). Valby 13,679 (11,374), Brønshøj 18.214 (13,671), Sundbyerne 37,620 (31.614) og Frederiksberg 97,237 (87,594). 1 Gjentofte Kommune boede i .1911: 21,69.1. (i Gjen tofte S. 523«>, i Hellerup S. 10.(5(57, i Ordrup S. 8794), i 1906 : 20,709. Der blev i 1910 i hele Landet indgaaet 19.98(5 Ægteskaber, hvoraf 1,186 borgerlige, (i 1901.-07) gsntl. 17,975, i 1906-10 19,880., fodt 75.297 Børn (i 1.901-05 gsntl. 73,038, i 1906-10 75,275), medens der i alt døde 35.1*7 Menn. (i 1901-05. gsntl. 37,333, i 19(K)-10 35.231); Dødeligheden bar forholds vis set aldrig i nogetAar været saa lav som i 1910; for hver 1,000 Indb. døde der nemlig kun 1.2,9 mod 1.3.7 i 1906-10. I 1910 udvan drede til oversøiske La,ude 8.890 (i 1901-05 gsntl. 7,356, i 1906-10 7,327). Antallet af Skilsmisser var i191.0749 (i 1901-05 gsntl.466, i .1906-10 677) og af Selvmord 524 01901-05 gsntl. 572, i 1906-10 514). Efter de sidst fore liggende Oplysninger om Befolkningens E r hverv (1906) levede 38 pCt, af Befolkningen af Land-og Skovbrug, 31 pCt. af Haandv. og Industri, 10 pGt. af Handel og Omsæt ning, 6 pCt. af Transportvirksomhed (inkl. .1ærnbane- Postvæsen), godt 1 pCt. af Fiskeri; paiadisseGnipper faldt altsaamest.cn de seks Syvendedele af hele Landets Befolk ning; indenfor den resterende Syvendedel falder (5pCt-.paaGruppen Etnbedsmænd med liberale Erhverv og 4 pCt, paa Kapitalist- gruppen, medens omtrent 3 pCt. levede af 01entlig Understottelse. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i 1909 blev samtlige L an <1ej en do ni ni es V æ rdi anslaaet til 2,501 Miil. Kr., hvortil kommer Skove med 96 Mili. Af Landejendomme var der 2,011 store Ejend. over 12 Tdr. Hrtk. (med 55,424 Tdr. Ilrtk. og (190,327 Tdr. Ld.)' ril en Værdi af 354,3 Mili. Kr., 73,656 Bøn- dergaarde med l-12Tdr. Hrtk. (med 261,51!) Tdr. Hrlk. og 3.866,292 Tdr. Ld.) vurderet til 1624.9 Mili. Kr. samt 102.894Landbrugs- huse (med 39,121 Tdr. Hrtk. og 1,373,978 Tdr. Ld.) vurderet til 522.3 Mili. Kr. —Af Oplysningerne om A re a le ts B e n y tte ls e 1 1907 sesdet, at der til Ager og Eng —(let egentlige Landbrugsareal — anvendtes 5,3 Mili. af det samlede Areal paa 7,i Mili. Tdr. Ld.; Resten var Hegn, Haver m. v. (0,09 Mill. Tdr. Ld.), Moser (0,10), Skove (0,59), Veje og Byggegrunde (0,16), Heder og an det ubenyttet Areal (0,69), og Soer og Damme (0,10 Mill. Tdr. Ldj.Af Landbrugs arealet faldt, 2,04 Mill. Tdr.Ld. paa Korn afgrøder (Havre 0,73, Rug 0,50, Byg 0,42, Blandsæd 0,31, Hvede 0,07); andre Host- afgrøder dyrkedes paa 0,49 Mill. Tdr. Ld., Gron tfoder og Græsningsarealer androg 2,24, Rodfrugter 0,5(5. medens det, øvrige Land brugsareal henlaa som Brak og Afgrøder til Nedplejning (0.42 Mill. Tdr.Ld.). I lo s t c ns Værdi var: 1
til Tyskland. Udførselen af Heste foregaar hovedsagelig over Landgrænsen, af levende Kreaturer over mange forskellige Havne, navnlig dog Kolding. —Landets H a n d e ls- fla a d e talte i 1911: 643 Dampskib i mel 412,000 Tons og 2,251 Sejlskibe med 101.000 Tons samt 754 Motorskibe med 8600 To:: s. Der opsejledes i 1910 iFart paa udenl.Hnvue et Fragtbeløb paa 80,2 Mill.Kr. (Dampski; e 73,4, Sejlskibe 6,8), hvoraf 6,3 Mill. i Farten fra Danmark til Udland, 15.5 Mill. fra Ud land til Danmark og 58,4 Mill. Kr. fra Ud land til Udland. Ved Skatteansættelsen i 1910 var Skatte ydernes Indkomst i Hovedstaden (Kbhvn.- Frilbg.) ansat til 269 Mill. Kr., i Provins byerne til 158 Mill. Kr. og paa Landet til 275 Mill. Kr., i alt for hele Landet til 702 Mill. Kr. Skatteydernes Formue androg 1,4.06 Mill. i Hovedstaden, 671 Mill. i Pro vinsbyerne og 2,645 Mill. paa Landet, i alt 4,722 Mill. Kr. Men ligesom kun en Del af den samlede Indkomst — der opgøres til ca. 1,200Mill. Kr. aarlig— kommer til at svare Skat, saaledes er den skatteansatte Formue kun en 1)el af Ijandets N a t ion a 1 - form ne. Alene Brandassurancesummen for faste Ejendomme og Losøre andrager i 1910 9,500Mill. Kr. Statistiske Bureau, Statens, Kristiansg. 2 1K] | Gent, 1265- & 3582 (111/a-41/2). Direktør: M Koefoed, R.FM; Kontorchefer: A L O ,1 ensen, R ,; ,J ( 1JW a rm in g. Bureauets Virksomhed gaar ud paA Tilvejebringelse al Oplysn. om Befolkningsforholdene, om de sociale Tilstande, særlig for Arbejderbefolk ningens Vedkomm., om Erhvervslivet, om Aandslivet, om Stats og Kommuners Ad ministration ogom Befolkningens Deltagelse i det offentlige Liv — alt for saa vidt Op lysninger kan faas til Raadighed og stati stisk fremstilles. Bureauet skal tillige give sit Bidrag til den internat. Statistik. Ende lig paahviler det Bureauet at yde Admini strationen Bistand ved statistiske Bereg ninger og Oplysninger, Afgivelse af Er klæringer m.m. Endvidere er Forretningerne ved den i Henh. til Lov Nr. 101 af 6. April 190(5 oprettede S ta ts - B r a n d f o r s ik rin g sfo n d henlagte under Bureauet, Statsbiblioteket, V-Allé, Aarhus, J) 1313, opr. ved Lov af 22. M»rts 1897, aabnet 17. Juni 1902; ca, 200,000 Bind foruden Aviser og Smaaskrifter. Udlaan 1-3, Mand. Em. (5-8. Læsesalen er aaben 11-3 og fra I5,9-i4 5 des uden 0-10 Em. (Arkitekt: H Kampmann.) Overbibliotekar: V G ru n d tv ig . Bibliotekar: Dr. phil. E Fog. Underbibliotekarer: S M ø rk -H a n sen , E S te n s g a a r d , E H a u g ste d , Th. D o s sin g. Assistenter: A F S J or g e n s e n , GH e i 1- sko v." Statsdyrskuekommissionen, Slagelseg. 5 0 . Lov af 23. Maj 1902. Formand: Direktør Gaardejer Ole Ols en,R.,Tjæreby pr.HasIev. Sekretær: Fuldm. i Landbrujrsmin. Knud V alloe, R. Statshaandhogen,kgl.priviligeret dansk Hof- ogStatskalender.Redaktionens Kont, Bredg. 42 m (9-11). Slige Haandboger indeholdt i ældre Tider en Kalender, deraf Navnet Statskalender. Den første Statskalender i Danmark udkom paa Tysk 1734, efter et Bogtrykker H C Halle i Altona givet Privilegium, den ved blev at udkomme til 1848. En dansk Hof- og Statskalender udgaves fra 1801 af'Kan- cellisekr. II H Frost, fra 1826 af Kancelli- sekr. A Møller; fra 1827 af Kancellisekr. F J Ilisen; fra 1836 af Krigsr. A F Schmidt; fra 1842 af Geh.-Konfr. J PTrap; fra 1886 af Geh.-Etatsr.Kmli. S H enn ing s, K. DM. Statshaverne: Rosenborg Slots Landskabs gartneri (RosenborgLysthave og Anlægene om Rosenborg Slot), Frederiksberg Slots Landskabsgartneri (FrederiksbergLysthave og Søndermarkens Lysthave), Fredensborg Slots Landskabsgartneri (FredensborgLyst- have ogMarmorhaven), Frederiksborg Slots
190">-09 gsnll. Mill. Kr.
1910 Mill. Kr.
Sædafgrøder . . . . 233,3 Rodfrugter............ 165,3 H ø ..............................84,5 H a lm ........................ 66,9
235.3 156.3 8(5,5 73,8
Ialt . . . 550,0 551,9 Mamgdeudbyttet var for Sædafgrøderne i 1910: 26,5 Mill. Tdr. (1905-09 gsntl. 25,1), for Halmen6,4Mill. Læs (6,7), for Høet 4,03 Mill.Læs (3.94) og forFoderroer 131,41 Mill. Tdr. (11(5,23) samt, 14.75 Mill. Ctnr. Sukker roer (9,10) og 7,73 Mill.Tdr. Kartofler (6,92). Hosten i 1911 var for Kornafgrøderne over Middelhøst, navnlig i Kvalitet; mest til fredsstillende varUdbyttet forVintersæden, medensBygget synes at staa lavest, indenfor Sædafgrodeii. For Rodfrugterne var Mæng deudbyttet derimod langt under det, normale, medens Kvaliteten svarer til en Middelhøst. Af Hø høstedes der mere end.sædvanligt,og Kvaliteten var god, men Sommergræsningen var paa Grund af Tørken tarvelig. — Antallet af H u sdy r var i 1909: 535,000 Heste, 2,254,000 Stkr. Hornkvæg (deraf l, 282,000 Koer), 1,468,000 Svin, 727.000 Faar og 11,8 Mill. Høns. Endelig skal til Belysning af A n d e lsb e væ g e lse n , som spilleren saa betydelig Rolle i det moderne Landbrug, anfores, at der findes 1,157 An delsmejerier med ca, 160,000 Andelshavere, 31 Andelsslagterier med 90,000 Andels havere, hvorhos der i Ælggekrcdse var 50- 6<),()()()Mcdl. I Forbindelse hermed kan næv nes, at der her i Landet i 1910 taltes 1364 Forbrugsforeninger med 205,000 Modi. og med en samlet Omsætning paa 70 Mill. Kroner. - Indtægten af S a ltv a n d s fis k e r i e t opgjordes for 1910 til 13,8 Mill. Kr. (i 1905-09 gsntl. til 12,6 Mill. Kr.); heraf faldt. 4,3 Mill. Kr. paa Fladfisk, 3,5 paa Aal, 2,1 paa Sild og Makrel og 2,4 paa Torske fiskeriet. Ved II aand væ rks - og I n d u s tr itæ l- 1i ng c li i 1906 var der i hele Landet 85,242 Virksomheder med et samlet.Personel paa 317,086, hvoraf 208.444 egti. industrielle Arbejdere. Mekanisk Bevægkraft anvendtes af (5,235Virksomheder med ialt 125,000 He stes Kraft. Sammenlignet med 1897 var An tallet af Virksomheder steget med 10 pCt., Arbejdertallet med 15l/,_>pilt., medens Ma skinernes Hestekraft var 2'/2 Gang saa stor i 1906 som i 1897. Det er navnlig de egenti. Fabrikfag, som har været i hastig og stærk Udvikling, medens de rene Tlaandværksfag næsten overalt har vieret i Tilbagegang. Danmarks u d e n rig sk e O m sæ tn in g havde, bortset fra Transitomsætningen, i 1910 en Værdi af 1062,5 Mill. Kr. (Ind førselen 577,5, Udførselen 485,0 Mill. Kr.), i 1905-09 var den gsntl. 969,0 Mill. Kr. (Indf. 552,1, Udf. 410,9). Landbrugsvarerne er langt de dominerende i vor udenlandske Omsætning; der var af disse cn Indførsel paa 198,5 og en Udførsel paa 440,9 Mill. Kr. (altsaa enOverskudsudførsel paa 242,4Mill.), medens der afalle andreVarer var en Indfør sel paa 379,0 ogen Udførsel paa 44.1 Mill.Kr. (al tsaaenO verskudsindførsel paaB34,9Mill.). For levende Dyr var Overskudsudførselen 43 Mill., for Fedevarer (Smør, Flæsk, Æg m. m.) 338Mill., medens deraf Kom og Foder stoffer var cn Overskudsiudførsel paa 12!) Mill. Kr. Den største Del af Landets Om sætning (over Halvdelen) falder paa Hoved staden, idet i 190!) 54 pCt. af Værdien af de indførte Varer, der bliver her i Landet, 28 pCt. af de udførte danske Varer og 93 pCt . af Transitomsætningen- faldt paa Kjøben- havn. ILandbrugsudførselen er dog Esbjerg Ilovedeksportstedet; 82 pCt. af Flæsket, 45 pOt. af.Æggene, 40 pCt. af Smørret, gik i 1909 over denne By. Fra Kjøbenhavn gik 32 pCt, af Smørret (foruden alt det transiterende Smør) og 23 pCt. af Æggene. Den øvrige Smør- og Ægeksport spreder sig over flere andre Pladser, navnlig Aarhus, Odense og Aalborg. Af Kødeksporten gik Størstedelen ined Baneforbindelserne (Vamdrup,Gj edser)
Made with FlippingBook Learn more on our blog