Kraks Vejviser 1911 del 2

Vejledning i Brugen af Provins-Registret.

1. Forretninger er opført byvis. Byerne (Købstæder og købstadlignende Byer) er ordnet alfabetisk. For hver By er først meddelt en Bække Oplysninger, dels statistiske: 1) I n d b y g g e r a n t a l 1906, 1901,. 1890 og 1801. 2) Summen af samtlige faste Ejendommes Vurdering til Ej endomsskyl d (Vurdering 1904). 3) Summen af Borgernes til Staten skattepligtige I nd­ komst (Ansættelse 1908—-09). 4) Summen af Borgernes til Staten skattepligtige For ­ mue (Ansættelse 1908—09). dels (for Købstædernes Vedk.) vedrørende de stedlige Myndigheder, nemlig 1) Borgmest eren. Endelig er ved hver By angivet dens Af st and fra Kbhvn. (i Timers Jærnbanekørsel) samt for Havnebyernes Vedkommende Havne dyb den. Af Forretninger er saadanne medtagne, hvis Art eller Størrelse giver dem mere end lokal Interesse. Ved hver Forretning er anført, under hvilke Overskrifter i Fag-Regi­ stret den kan søges, thi der og kun der finder man de Til­ føjelser, der angiver Forretningens særlige Specialitet. Firma-Fortegnelsen er et Uddrag af de officielle Handels-Registre. Firmaer, der ikke har Hjemsted i nogen By, er samlet sidst i hvert Afsnit under Overskriften Landet. 2. Privat-Personer. Reglerne for Ordningen er de samme som i Afdeling IV, „Person-Register for Kjøbenhavn" (se den grønne Kar- Ion foran dette Register). 3. Større Gaarde. I)e her meddelte Oplysninger er næsten alle tilveje­ bragt ved Korrespondance med de enkelte Gaarde og Gods­ kontorer. Forsaavidt Vejviserens gentagne Forespørgsler und­ tagelsesvis ikke er bleven besvarede, er de paagældende Gaarde og Godser anført i Listen uden nærmere Oplys­ ninger, idet Vejviseren ikke har villet bringe Andenhaands Oplysninger. Grevskaber, Baronier, Stamhuse og store Godser er i en Parentes anført paa deres Plads i Alfabetet med en Henvis­ ning til de enkelte Gaarde. Følgende Oplysninger er saa vidt muligt meddelt for hver enkelt Gaard: 1) Gaardens Navn og Postadresse. , 2) Fremmede Landes Konsuler. 3) Stads- og Havnei ngeni ør en.

2) om den mulig er Sædegaard eller Hovedgaard. 3) om den herer under et Grevskab, Baroni, Stamhus eller Gods. (Er dette Tilfældet, bør man opsøge Artiklen omdet paa­ gældende Gods. For at undgaa Gentagelser og for at lette Oversigten er nemlig de Kendsgerninger, der er fælles for alle under et Gods hørende Gaarde, samlet under Hoved- artik len .) 4) Gaardens Areal i Tønder Land, specielt: angivet hvor meget Ager (A) og hvor meget Eng (E). o) Gaardens Vurderingssum til Ejendomsskyld. (Det erindres, at Værdien af Besætning og Inventar ikke er indbefattet i denne Sum. I Praksis kan man regne, at en Gaards Værdi (med normal Besætn. og Inventar) er ca. 25 o/o større end Ejendomsskyldvurderingen. Under særlige Forhold, f. Eks. hvor Bygningerne er særlig kostbare, maa der dog beregnes et ringere Tillæg). 6) om der hører Skov (S) til Gaarden og hvor mange Tønder Land. 7) Skovens Vurderingssum til Ejendomsskyld. 8) om der lierer Bøndergods til Gaarden. 9) Bøndergodsets samlede Vurderingssum til Ejendoms­ skyld. 10) Ejerens Navn, Stilling (Titler og danske Ordener), Bopæl, Postadresse og Telefon. 11) Forpagterens Navn, Stilling etc. 12) Godsforvalterens Navn, Stilling etc. Onrupgaiml pr. Nykjebing F. Sædegd. A: 1013, E : 82, Kr. 1,003,200 - S: 1300 Kr. 581.250 - Bøndergods Kr. 132,400. Kmh. Hofjgm. Godsejer Fr.Tesdorpf R. |1 N. 40. Ournpgaard har altsaa Postadresse: Nykjebing Falster. Gaarden er fra gammel Tid en Sædegaard. Der hører til Gaarden 1018 Tønder Land Ager og 82 Tønder Land Eng. Gaardens Vurderingssum til Ejendomsskyld er 1,003,200Kr. Til Gaarden borer endvidere 1300 Tdr. Land Skov, som til Ejendomsskyld er vurderet til 581,250 Kr. Yderligere hører der til Gaarden en Del Bøndergods, som til Ejendomsskyld er vurderet til 132,400 Kr. Ejeren er Kammerherre, Hofjægermester, Gods­ ejer Fr.Tesdorpf, som er Ridder af Dannebroge,og som har Telefon: Nykjebing F. 40. Da der trods de detaiilerede Op­ lysninger ikke er anført nogen anden Adresse, kan man se, at Ejeren bor paa Gaarden, og da der ingen Forpagter et anført, kan man formode, at han driver Gaarden selv. Eksempel.