Kraks Vejviser 1911 del 1

Statistik

II - 198 Nedpløjning (0,42 Mill. Tdr.Ld.). H o sten s Vierdi var: 190!) 1901-08 g-snd. Mill. Kr. Mill. Kr. Sædafgrøder . . . . 230.0 231,3 Rodfrugter . . . . . 151,3 149,2 H o .................. . . 84,1 83.8 Halm ............... . . 80,1 67,5 Ialt . . . 552,1 531,8 Mængdeudbyttet var for Sædafgrøderne i 1909: 26,5 Mill. Tdr. (1904-08 gnsntl. 24,6). for IIalmen 7,6Mi11.Læs (6,1), for Høet 3,97 Mill.Læs (3,79) og forFoderroer 126,04 Mill. Tdr. (107,72) samt i).27 Mill. Ctnr. Sukker­ roer (9,05) og 6,16 Mi11.Tdr. Kartofler (6,92). Hosten i 1910 forringedes vel noget paa Grund af, at der i en stor.Del af Sommeren herskede stærk Solvarme uden tilstrækkelig .Nedbor samt paa Grund af uroligt og regn­ fuldt Vejr under den sidste Del af 1ndhost- ningstiden. Alt i alt anslaar man dog Hosten i 1910 til en Middelhøst. især for Vinter­ sædens og Rodfrugternes Vedkommende. — Antallet af Husdyr var i 1909: 535,000 Heste, 2,244,000 Stkr. Hornkvæg (deraf 1.282.000 Køer), 1,467,000 Svin, 726,000 Faar og 11,8 Mill. Høns. Endelig skal til Belysning af A nd elsb evæ gelsen , som spilleren saa betydelig Rolle i det moderne Landbrug, anføres, at der findes 1,157 An­ delsmejerier med ca. 160,000 Andelshavere, 34 Andelsslagterier med 90,000 Andels­ havere, hvorhos der i Ælggekredse var 50- 60.000 Medl. I Forbindelse hermed kan næv­ nes, at der her i Landet i 1910 taltes 1364 Forbrugsforeninger med 205,000 Medl. og med en samlet Omsætning paa 69,6 Mill. Kroner. Indtægten af S a ltv a n d s fis k e ­ r ie t opgjordes for 1909 til 12,1 Mill. Kr. (i 1904-08 gsntl. til 12.2 Mill. Kr.); heraf faldt 4,8 Mill. Kr. paa Fladfisk, 2,5 paa Aal, 2,4 paa Sild og Makrel og 1,5 paa Torske­ fiskeriet. Ved Ilaand værks - og In du stritæ l­ lingen i 1906 var der i bele Landet 85,242 Virksomheder med et samlet Personel paa 317,086, hvoraf 208.444 egti. industrielle Arbejdere. Mekanisk Bevægkraft anvendtes af 6235 Virksomheder med ialt 125,000 He­ stes Kraft. Sammenlignet med 1896 var Am tallet af Virksomheder steget med 10 pCt.. Arbejdertallet med 15 ’/2 pCt.’, medens Ma­ skinernes Hestekraft var 2*/2 Gang saa stor i 1906 som i 1897. Det er navnlig de egenti. Fabrikfag, som har været i hastig og stærk Udvikling, medens de rene Haandværksfag- næsten overalt har været i Tilbagegang. Danmarks udenrigske Om sæ tning havde, bortset fra Transitomsætningen, i 1909 en Værdi af 1010,6 Mill. Kr. (Ind­ førselen 566,8, Udførselen 443,8 Mill. Kr.), i 1904-08 var den gsntl. 931,6 Mill. Kr. (Indf. 531,7, Udf. 399,9). Landbrugsvarerne er langt de dominerende i vor udenlandske Omsætning; der var af disse en Indførsel paa 223 og en Udførsel paa 406 Mill. Kr. (altsaa en Overskudsudførsel paa 183 Mill.), medens der afalle andre Varer var en Ind­ førsel paa 344 og en Udførsel paa 38 Mill. Kr.(altsaa Overskudsindførsel paaBOOMill.). For levende Dyr var Overskudsudførselen 38 Mill., for Fedevarer (Smør, Flæsk, Æg m.m.)307Mill., medens derafKorn ogFoder­ stoffer var en Overskudsindførsel paa 159 Mill. Kr. Den største Del af Landets Om- sætning — over Halvdelen — falder paa Hovedstaden, idet 54pCt. afVærdien af de indførte Varer, der bliver her i Landet, 28 pCt. af de udførte danske Varer og 93 pCt. af Transitomsætningen falder paa Kjøben­ havn. I Landbrugsudførselen er dog Esbjerg Hovedeksportstedet; 82 pCt. af Flæsket, 45 pCt. af Æggene, 40 pCt. af Smørret gaar over denne By. Fra Kjøbenhavn gik 32 pCt. af Smørret (foruden alt det transiterende Smør) og 23 pCt. af Æggene. Den øvrige Smor- og Ægeksport spreder sig over flere andre Pladser, navnlig Aarhus, Odense og Aalborg. Af Kødeksporten gik Størstedelen med Baneforbindelserne (Vamdrup, Gedser)

R e a l-R e g isle r for D anm a rk

Indenfor Landets adm in istra tiv e Ho­ veddele fordelte Befolkningen sig i Aår­ hundredets Lob saaledes: Hovedstaden l ’rovins- i'Klilivn-Hrdbg.) byerne, Landdistr. Ialt 1801 102.147 94,231 732,623 929,001 1840 123,123146,308 1,020,944 1,289,075 1860 163,307213.745 1.231.310 1.608.362 1.890 359.813362,431 1,450,180 2,172,380 1901 476,8064*2,099 1.490.635 2,449,540 1906 514.134509,200 1,565,585 2,588,919 Kj o be nhavn . der ligger under 55° 41‘ n. B. og 12°35‘ø.L. f. Gnv.,var indenforsinetid- ligere Grænscr4140Tdr.Ld.. medens dei 1901 ogl902 indlemmede Distrikter udgjorde8296 Tdr.Ld., i alt 12436Tdr. Ld. Frederiksberger 1487, Gjentofte Kommune 4480 Tdr. Ld., saaledes at. de 3 Kommuner tilsammen er 18403 Tdr. Ld. 1 ovenstaaende Tabel er'de indlemmeile Distrikter medtagne i Hoved­ stadens Folketal baade i 1901 og 1906. I ov- rigtskal anføres, at i 1906 var det gamleKjo- benbavns Folketal 369.881 (1901: 360,787), Valby 11,374(7484), Bronshøj 13,671 (9964), Sundbyerne 31,014 (22.340) og Frederiks­ berg 87,594 (76.231). 1 Gjentofte Kommune boede i 1906: 20,709 (i Gjentofte S. 4342, i Hellerup S. 8729, i Ordrup S. 7638), i 1901: 14.470. Paa Grundlag af kommunaleTæl- linger anslaas Folkemængden i Kjøbenhavn i Maj 1910 til 450,300 Jndb.. paa Frederiks­ berg i Oktbr. 1909 til 94000. Hele Landets Folkemængde beregnes i Juli 1910 at ud­ gøre 2.726,000. Der blev i 1909 i hele Landet indgaaet 19.944 Ægteskaber, hvorat 1,188 borgerlige, (i 1901-05 gsntl. 17.975, i 1906-08 gsntl. 19,824) født 76,301 Born (i 1901-05: 73.038, i 1906-08 gsntl. 74,925).medensder ialt døde 35,807 Menn. (i 1901-05: 37,333, i 1906-08 gsntl.37.193); Dødeligheden liar forholdsvis set aldrig i noget Aar været saa, lav som i 1009 ;for hver 1,000 Indb. døde der nemlig kun 13.3 mod 14,3 i 1904-08). 1.1909 udvan­ drede til oversøiske Lande 6.782 (i 1901-05: 7,356, i 1906-08 gsntl. 6,988). Antallet af Skilsmisser var 734 (i 1901-05: 466, i 1906-08 gsntl. 634) og af Selvmord 552 (i 1901-05: 572, i 1906-08 gsntl. 499). Efter desidst fore­ liggende Oplysninger om Befolkningens Er­ hverv (1906) levede 38 pCt. af Befolkningen af Land- og Skovbrug, 31 pCt. af Haandv. og Industri, lOpCt. af Handel og Omsæt­ ning, 6 pCt. af Transportvirksomhed (inkl. Jærnbane- & Postvæsen), godt 1 pCt. af Fiskeri; paadisseGrupper faldt altsaanæsten de seks Syvendedele af hele Landets Befolk­ ning; indenfor den resterende Syvendedel falder 6pCt. paaGruppen Embedsmænd med liberale Erhverv og 4 pCt. paa Kapitalist- gruppen. medens omtrent 3 pCt. levede af 0ffentlig Understottelse. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld i 1904 blev samtlige Lan dej en domm esV ærdi anslaaet til 2310 Mill. Kr., hvortil kommer Skove med 90 Mill. Af Landejendomme var der 2068 store Ejend. over 12 Tdr. Hrtk. (med 56,842 Tdr. Hrtk. og 709,271 Tdr. Ld.) rilen Værdi af 341,6 Mill. Kr., 72,074 Bøn- dergaarde med 1-12Tdr. Hrtk. (med 262,426 Tdr. Hrtk. og 3,898,998 Tdr. Ld.) vurderet til 1529,2 Mill. Kr. samt 97,839 Landbrugs­ huse (med 36,017 Tdr. Hrtk. og-1,287,599 . Tdr. Ld.) vurderet til 439 3 Mill. Kr. —Af Oplysningerneom A re a lets B e n y tte lse 11907 ses det, at der til Ager og Eng —det egentlige Landbrugsareal — anvendtes 5,3 Mill. af det samlede Areal paa 7,i Mill. Tdr. Ld.; Resten var Hegn, Haver m. v. (0,09 Mill. Tdr. Ld.), Moser (0,10), Skove (0,59), Veje og Byggegrunde (0,16), Heder og an­ det ubenyttet Areal (0,69), og Søer og Damme (0,10 Mill. Tdr. Ld).Af Landbrugs­ arealet faldt 2,04 Mill. Tdr. Ld. paa Korn­ afgrøder (Havre 0,73, Rug 0,50, Byg 0,42, Blandsæd 0,31, Hvede 0,07); andre Host- arealer dyrkedes paa 0,49 Mill. Tdr. Ld., Grøntfoder ogGræsningsarealer androg 2,24, Rodfrugter 0,56, medens det øvrige Land­ brugsareal henlaa som Brak og Afgrøder til

til Tyskland. Udførselen af Heste foregaar hovedsagelig over Landgrænsen, af levende Kreaturer over mange forskellige Havne, navnligdogKolding. —Landets II andel s- flaade talte i 1910: 719 Dampskibe med 410,000 Tons og 2,804 Sejlskibe med 126,000 Tons samt 916 Motorskibe med 10,100Tons. Der opsej ledes i 1909 iFartpaaudenl.Havne et Fragtbelob paa 73,(5 Mill. Kr.(Dampskibe 67.5, Sejlskibe 6,1), hvoraf 6,2 Mill. i Farten fra Danmark til Udland, 14.9 Mill. fra Ud­ land ti1Danmark og 52,5 Mill. Kr. fra Ud­ land til Udland. Paa Giund af de daarlige Skilisfartskonjunkturer var Beløbet en Del mindre end for et Par Aar siden. Ved Skatteansættelsen i 1909 var Skatte­ ydernes Indkomst i Hovedstaden (Kbhvn.- i'Tdbg.) ansat til 258 Mill. Kr., i Provins­ byerne til 153 Mill. Kr. og paa Landet til 265 Mill. Kr., i alt for hele Landet til 676 Mill. Kr. Skatteydernes Formue androg 1,381 Mill. i Hovedstaden, 657 Mill. i Pro­ vinsbyerne og 2,567 Mill. paa Landet, i alt 4.605 Mill. Kr. Men ligesom kun en Del af den samlede Indkomst -- der opgøres til ca. 1,200 Mill. Kr. aarlig— kommer til at svare Skat, saaledes er den skatteansatte Formue kun en Del af Landets N a tion a l­ formue. Alene Brandassur.mcesummen for faste Ejendomme og Løsøre andrager i 1910 over 9,000 Mill. Kr. Statistiske Bureau, Statens, Kristiansg. 2 1K! I) Cent. 1265 & 3582 (111;2-4'/2). Direktor: M K oe fo ed, R .; Kontorchefer: A L O J en sen . R. ;J CJ Wa rining. Bureauets Virksomhed gaar ud paa Tilvejebringelse af Oplysn. om Befolkningsforholdene, om de . sociale Tilstande, særlig for Arbejderbefolk­ ningens Vedkomm., om Erhvervslivet, om Aandslivet, om Stats og Kommuners Ad- ( ministration ogom Befolkningens Deltagelse ' i det offentlige Liv — alt før saa vidt Op­ lysninger kan faas til Raadighed og stati­ stisk fremstilles. Bureauet skal tillige give sit Bidrag til den internat. Statistik. Ende­ lig paahviler det Bureauet at yde Admini­ strationen Bistand ved statistiske Bereg­ ninger og Oplysninger, Afgivelse af Er­ klæringer m.m. Endvidere er Forretningerne ved den i Henh. til Lov Nr. 101. af 6. April 1906 oprettede S tats-B ran dfor.sik­ ringsfond henlagte under Bureauet. Statsbiblioteket, V-ÅlLé, Aarnus, J} 1160, opr. ved Lov af 22. Mirts 1897, aabnet 17. Juni 1902; ca. 200,000 Bind foruden Aviser og Smaaskrifter. Udlaan 1-3, Mand. Em. 6-8. Læsesalen er aaben 11-3 og fra 15,9-14,5 des­ uden 0-10 Em. (Arkitekt: II Kampmann.) Overbibliotekar: V Grundtvig. Bibliotekar: Dr. phil. E Fog. Underbibliotekarer: S Mork-Hansen, E S ten sgaard , E H augsted , Th. D o s­ sin g. Assistenter: A F S J org e ns en , CH e i 1- skov. Statsdyrskuekommissionen, Slagelseg. 5 lal. Lov af 23. Maj 1902. Formand: Direktor GaardejerOIe01sen,R.,Tjærebypr.Haslev. Sekretær: Fuldm. i Landbrugsmin. Knud V a l l o e . Statshaandbogen,kgl.priviligeret dansk Hof- ogStatskalender.Redaktionens Kont. Bredg. 42 E (9-11). Slige Haandbøger indeholdt i ældre Tider en Kalender, deraf Navnet Statskalender. Den første,Statskalender i Danmark udkom paa Tysk 1734, efter et Bogtrykker H C Halle i Altona givet Privilegium, den ved­ blev at udkomme til 1848. En dansk Hof- og Statskalender udgaves fra 1801 af'Kan- cellisekr. H H Frost, fra 1826 af Kancelli- sekr. A Møller ; fra 1827 af Kancellisekr. FJ l'bsen; fra 1836 af Krigsr. A F Schmidt; fra 1842 af Geh.-Konfr. J P Trap; fra 1886 af Geh.-Etatsr. S Hennings, K. DM. Statshaverne: Rosenborg Slots Landskabs­ gartneri (RosenborgLysthave og Anlægene om Rosenborg Slot), Frederiksberg Slots Landskabsgartneri (FrederiksbergLysthave og Søndermarkens Lysthave), Fredensborg