KorporationensHistorie_IKorteTrækFra1818Til1918

— 40 —

mænd. (iæ sterne sam ledes i G ru p p e r om Bordene og drak Rødvin eller Portvin, spillede Kort — ofte om D rikkevarer — og d isku terede. Naar Aviserne kom, blev de læ st højt af en fastansat Forelæ ser, d er sad inde med historiske og geografiske Kundskaber, saa han kunde fo rk lare T ilhørerne, hvad de ikke kendte eller forstod. Madam Augsburg selv lod sig sjæ ldent se; hun opholdt sig i sin P rivatlejlighed paa 1. Sal og- overlod sin gamle T jener, Peter, at servere sam t drikke med og synge med. Stuen var skummel og om Aftenen kun sparsom t oplyst af et P a r Spædelys i B likstager paa de grøntmalede F y rretræ sb o rd e sam t to Lys anbragt paa Væggen foran blankpolerede Messingskaale, d er reflekterede Skinnet. Udstyret paa de københavnske Bevæ rtninger og V instuer var i del hele taget meget tarveligt. Selv i Sveitserkaféerne v ar det ret spartan sk . Da Stephan å Porta ombyggede Minis F orretning paa H jørnet af Lille Kongensgade, fik København den første fornemme Sveitserkafé, den h a r endnu i Dag om trent sit davæ rende Udstyr og Udseende. Den fineste Kafé var ellers Knirschs Kafé i Ilotel d ’Angleterre, h v o r d er fandtes baade B illardstuer og i Haven en Keglebane. Her serveredes Maden paa Borde med Dug paa, og Gæsterne fik Servietter. Andre Ste­ d er fandtes d er kun tarvelige Fyrretræ s-Borde, h ø jst dækket med Voks­ dug. Plat-de-menager kendtes ikke. Der var Saltkar, Peberbøsse og Sennopskande paa hvert Bord, Servicet var af Tin eller Træ , og Gæ­ sterne maatte tø rre sig om Munden med Bagen af Haanden. Der se r­ veredes næsten overalt kun halve Po rtioner: »en halv Okse«, »en halv Kalv«, »et halvt Svin« v ar Betegnelserne for en saadan Portion Okse-, Kalve- og Svinesteg. Den m oderne Gennembrudsmand blev R. T. Kehlet. Han o p retted e paa H jørnet af Gotersgade og Grønnegade en Hot Kafé, hvor d er hold­ tes mange baade uden- og indenlandske Blade, og han solgte sine V arer for det halve af Sveitserpriserne. Mens Sveitserne f. Eks. tog 10—20 Skilling for en Kop Chokolade, tog Kehlet kun 0—8. Han fik da ogsaa saa stæ rk Søgning, at han maatte flytte til et stø rre Hus i Gotersgade. Senere etablerede han det bekendte Forlystelsessted »Rosenlund« paa Værnedamsvej, og det var egenlig ham , d er gav Georg Garstensen Ideen til Tivoli. B roderen Christian Kehlet oprettede i E richsens Palæ paa Kongens Nytorv (nu Handelsbanken) en Kafé, som v ar Topmaalet af Elegance; h e r gav et stort O rkester fire Gange om Ugen Koncerter. Han købte senere i 1851 en Ejendom i F rederiksberg Allé, hvorjden bekendte Restauratriee Madam Lynge havde boet, og anlagde h er »Alleenberg«. F rederiksberg var. da stæ rkt besøgt af Københavnerne, og Thaarup*