KongligeDanskeMisikkonservatorium_1867-1917
49 dige og dygtige som muligt, understregede lian dog stadigt for os, at al Tekn ik kun var noget værd, naa r den tjente en høiere kun stnerisk Idé. Ellers var den et Legeme uden Aand. Derfor benyttede h a n hovedsagelig Bachs wohltem- perirtes Klavier og han s »Kunst der Fuge« til Undervis ningen, thi hvilken Komponist giver mere Poesi med Poly- fonien til Underlag end netop Bach? Studiet af Bach lagde Hartmann os særligt paa Sinde. Den virtuose Maade, hvormed han behændigt og progressivt skilte en Bach’sk Fuga i dens enkelte Led og saa igjen forstod at sammenføie dem til et Hele, vidnede tilstrække ligt om, at han selv gjennem Aaringer ivrigt havde studeret Bach og øvet sig i at dechiffrere han s Kompositioner, thi ellers vilde h an ikke formaa at udføre dette saa klart tor andre. H a rtm ann vidste saaledes baade ved sine omfattende Kund skabe r og ved det rent personlige at interessere Ele verne for den mere tørre Side af den musikalske Kompo sition. Ubevidst eller bevidst oversukrede han de bedskeste Piller (de kjedeligste Regnekunster), og de gled ned, efter ladende den søde Smag paa Tungen. Og delte er en af Lærerens Hoveddyder, at h a n forstaar at gjøre det trivielle interessant, og deraf kom det, at de Hartmannske Timer i Konservatoriet hver Ugedag var en lille Fest for dem, hvem det var om at gjøre at faa noget at vide om det aandige Element i Kon trapunk t og Fugaen, for dem, hvem Arbeidet var en Lyst og ikke en blot og bai 1 ligt.« Som Professor G. M atthison -H ansen blev J. P. E. Hart- mann s Efterfølger i Bestyrelsen, kom Professor V. B ielefeldt til at afløse Professor C arl H elsted , da denne den 1. Ok tober 1901 trak sig tilbage. C a r l H e l s t e d , der ligesom Winding havde været med ligefra Konservatoriets allerførste Begyndelse, havde selv følgelig overtaget Sangundervisningen — selvfølgelig , fordi h an allerede paa det Tidspunkt, da Konservatoriet opret tedes, indtog en fremskudt Stilling blandt Københavns Sang
Made with FlippingBook